Sprogbrevet nr. 71

Udtale

Den franske komponist Poulenc skal ikke udtales puláng (P1 16.3.92), men pulæhk med nasalt æ. Og k’et skal altså høres. Højreekstremisten le Pen, kommer vi nok til at høre en del til i den kommende tid. Han skal ikke udtales lø pæng (RA 23.3.92), men lø pænn.

Og så fik vi i TV-A 16.3.92 et længere indslag om de franske socialister, konsekvent udtalt sjosjalister. Det er en ganske almindelig folkelig udtalebrøler, men den må ikke forekomme hos professionelle DR-folk. Hvis man ikke kan sige socialist, så må man øve sig på det når man tager brusebad eller er på vej i bil eller på cykel.

I RA 30.3.92 hørte vi fornavnet på den israelske udenrigsminister David Levy udtalt både på engelsk: dæjvid, og på dansk lige ud ad landevejen. Hvem havde ret? Selvfølgelig ham med den danske udtale i dette tilfælde. Vi har fra Bibelen og fra dansk navneskik gammel tradition for udtalen af David. Der er jo heller ingen der tænker på at udtale efternavnet Levy på engelsk, så hvorfor fornavnet?

Den vestindiske ø Sankt Croix blev i TV-A 29.3.92 udtalt sangt krøj (rimende på støj). Det er en udtale der nærmer sig den engelske, men da det drejer sig om et gammelt dansk område, har vi her i landet en fast tradition for udtalen. Det er sangt krøjs (rimer på spøjs), og den hørte vi også i udsendelsen. Det er den man må anbefale. – Naturligvis er navnet fransk, men ingen ville kunne genkende vores gamle koloni hvis man udtalte den på fransk.

Dansk og fremmed

“Fremlæggelsen af en videnskabelig ekspertise”. Det har nok forvirret mange, skønt det faktisk er den oprindelige brug af ordet, nemlig i betydningen ‘sagkyndig udtalelse’. For de allerfleste mennesker betyder ekspertise nu om dage ‘sagkundskab’, og det er den betydning vi må anbefale.

Det er nok ikke heldigt at tale om en rebelorganisation (TV-A 16.3.92). Ganske vist står fremmedordet rebel i de danske fremmedordbøger, men der er mange der ikke kender ordet. Man kunne jo lige så godt sige oprørsorganisation.

“Dette protein giver et godt immunologisk respons hos patienten”, sagde en lægelig ekspert i et interview (P1 2.4.92). Hun burde nok være bedt om at forklare hvad hun mente, så alle kunne forstå det.

“En dødelig handel med falsk medicin…” (RA 4.4.92). Det kunne lyde som om det er det engelske deadly der ligger bag. I denne sammenhæng ville dødbringende have været bedre: Handel med dødbringende falsk medicin.

Tekstning

I TV-A 22.3.92 var der et indslag med nogle herboende kurdere. En af dem var en tandlæge som talte dansk. Prisværdigt, men næsten uforståeligt. Han blev ikke tekstet – formentlig ud fra den betragtning at det jo altså var dansk.

Men hvilken som helst nordmand som taler tydeligt og konservativt norsk bokmål, eller enhver svensker, uanset hvor omhyggeligt og langsomt han taler, bliver tekstet.

Som nu fx Kontrapunkt, den nordiske musikquiz. Hvert ord, også de danske, bliver tekstet, til trods for at så at sige alle der tænker på at se den udsendelse, ikke har problemer med at forstå norsk og svensk – og slet ikke det sindige svensk som finnerne taler.

Når den norske Kringkasting sender Kontrapunkt, er udsendelsen helt utekstet, og det ligner nordmændene udmærket: De er de bedste til at forstå nabosprog, det vidste vi i forvejen.

Man plejer at regne svenskerne for dem der er mest vrangvillige til at forstå nabosprogene, men prøv at se Kontrapunkt fra Sverige: Der tekstes ganske vist, men kun de danske replikker! Og det havde måske ikke været nødvendigt hvis alle de danske deltagere og dommer Østergaard kunne lære at sige atten hundrede syvti tre i stedet for det uden for Danmark uforståelige …treoghalvfjerds.

Ved stille og forsigtigt at sende visse eksklusive nordiske programmer helt eller delvis utekstede, kunne DR drive en diskret og meget gavnlig sprogpædagogik.

Find fem fejl

1. “Postbox 7000, 2860 Søborg” (skærmtekst 16.3.92).
2. “…men politiet anholdte Ove Hansen senere på dagen” (TV-A 30.3.92).
3. “350.000 flygtninge skal under FN’s overvågelse forlade flygtningelejrene” (TV-A 30.3.92).
4. “Norges statsminister (…) går ind for, at Norge søger fuldt medlemsskab af EF” (Tekst-tv 5.4.92).
5. “Hun spiller et stykke af den islandske komponist, Sveinbjörn Sveinbjörnsson” (TV-FI-tekstning 29.3.92).

Olympiade

I Sprogbrev nr. 70 omtalte jeg vinterolympiaden i Frankrig. Det resulterede i et par breve som venligt gør mig opmærksom på at olympiade er fireårsperioden mellem afholdelsen af de olympiske lege. Jeg skulle derfor have skrevet de olympiske vinterlege.

Hvis man er i tvivl om hvad ekspertise, vindskibelig og olympiade betyder på dansk, så er den eneste metode naturligvis at spørge et stort antal mennesker der har dansk som modersmål og i øvrigt bruger sproget ordentligt. Sådan gør ordbogsredaktørerne, og i ordbøgerne kan vi læse resultaterne af deres undersøgelser.

I alle danske ordbøger fra de sidste 60-70 år står der at olympiade betyder ‘olympiske lege’. Nogle af ordbøgerne nævner også den oldgræske betydning ‘fireårsperiode’. Men hvad ville der ske hvis man insisterede på den sidste betydning og oplyste at den australske stangspringer Clark Stephens i løbet af den sidste olympiade brækkede håndleddet to gange? Der er næppe nogen der uden videre ville opfatte det som noget der var hændt i fireårsperioden mellem to OL-arrangementer.

Med andre ord: Olympiade betyder på dansk det samme som olympiske lege – og tilsvarende i øvrigt på engelsk og tysk. Der findes imidlertid nogle ganske få som ville ønske at ordet stadig betød ‘fireårsperiode’. De er dog nok ikke så dumdristige at bruge ordet i den betydning.

For en sikkerheds skyld kunne man jo helt afstå fra at bruge ordet olympiade og konsekvent sige og skrive olympiske lege i stedet for.

Radioavisen var læst og redigeret af…

Det er et almindeligt fænomen at folk bider sig fast i et enkelt sprogligt træk som irriterer og forstyrrer dem hver gang det dukker op. Der er ham der bliver ophidset over i sommers og ikke kan høre efter de næste par minutter; der er hende der afskyr forpligtige, men i øvrigt kan bære over med næsten hvad som helst; og der er dem der oprigtigt sørger over fordi at‘s ukuelighed.

Et sært fænomen: Et par småting kan martre en i den grad at det helt tager opmærksomheden fra langt vigtigere ting i sproget og i livet.

I den senere tid har vi fået en hel del negative lytterreaktioner på slutformularen “Radioavisen var læst og redigeret af XX og YY”. Jeg havde aldrig tænkt over ordlyden før; jeg opfattede den som en bekvem lille formel der ikke indbyder til nærmere analyse.

Men det viser sig altså at mange lyttere er irriterede, rasende eller, hvad der gør mest indtryk, ligefrem forpinte over formuleringen var læst og redigeret af. En lytter fortæller at han hver gang sidder klar til at slukke for Radioavisen lige inden den skrækkelige slutformel kommer, og på den måde er han aldrig sikker på at han får det hele med.

Kritikken går ud på at man dog må have redigeret inden man læser, og at hjælpeudsagnsordet var passer dårligt på begge ordene i denne sammenhæng. Og det er da rigtigt nok: En ukritisabel form ville være “Radioavisen var redigeret og blev læst af…”.

Det er ubegribeligt, men jeg har på fornemmelsen at Radioavisen kunne hæve sit lyttertal med nogle tusinde ved at undgå var læst og redigeret af…

Kort

“Motorvej nr. X er spærret ved afkørsel Y på grund af en væltet lastbil” (RA 4.4.92). Der er mange mennesker der ikke kan numrene på motorvejene og deres frakørsler udenad, og som derfor ikke er klar over om denne meddelelse har betydning for dem. Man kunne have gjort meddelelsen tydelig ved at sige “Motorvej nr. X mellem Vejle og Kolding”. Og så har jeg engang fået at vide af Vejdirektoratet at der ikke er noget der hedder afkørsel. Det man mente var, at det korrekte er frakørsel.

“Den hårde nattefrost som meteorologerne har talt om, har meldt afbud, og i stedet kan vi vente let frost enkelte steder” (RA 30.3.92). En elegant improvisation over et meteorologisk emne.

“Statssamfundet af uafhængige stater” (Tekst-tv 5.4.92). Man bør følge Retskrivningsordbogens regler om store og små bogstaver (§ 12.2), altså: Statssamfundet af Uafhængige Stater.

“Jeg er naturligvis ikke selv tilhænger af perspektiverne i dette scenarie for så vidt angår DR’s rolle” (DRåben nr. 14 1992). Scenario er et ret nyt ord i dansk; det betyder ‘fremtidsbillede’, dvs. en fremstilling af en mulig fremtid på et bestemt område. Formen er altså scenario, i bestemt form scenariet eller scenarioet, og i flertal scenarier eller scenarioer.

“Eksperterne er bekymrede over den langsigtede udvikling i ozonlaget” (RA 7.4.92). Sådan bør man ikke bruge langsigtet. Ordet bruges kun om noget der kan planlægges og styres: et langsigtet projekt, en langsigtet behandling osv.

“… at regeringen foreholdt udvalget vigtige oplysninger” (TV-A 7.4.92). Af sammenhængen fremgik det at meningen var at regeringen havde tilbageholdt oplysningerne. Så skulle det have været forholdt. At forholde én sandheden betyder ‘undlade at fortælle sandheden’. At foreholde betyder ‘gøre én opmærksom på hans pligt eller ansvar’: vi foreholdt Jensen reglementet, de foreholdt hende hendes ubeherskede optræden.