Sprogbrevet nr. 59

Udtale

Opsummere udtales ikke med y (RA 7.3.91), men lige ud ad landevejen. I modsætning til resumere: det udtales med y, men det staves jo også med ét m, som på fransk.

Der har været talt meget om en tunnel på det sidste. Udtalen med tryk på sidste stavelse er den der er naturligst for de fleste: tunnél; og det er da også den man tiest hører (fx TVA 1.3.91). Men det korrekte er ikke altid det naturlige, og hvis nogen ligefrem spørger mig, tilråder jeg tryk på første stavelse: túnnel.

Irakisk og iraker skal udtales som om stavemåden var irakkisk og irakker; irakisk skal altså rime på tjekkoslavakisk, ikke på hierarkisk (TVA 3.3.91).

Entrepenørforeningen (TVA 13.3.91) er et svært ord, men der skal altså tre r’er i entreprenør. Og Louisiana skal udtales med to i’er, ikke som lusiana (TVA 13.3.91).

Jogurt, også stavet yoghurt med en halv snes uautoriserede varianter, udtales af mange yngre danskere juggurt (TVA 13.3.91) – og det får man dem nok ikke fra.

Programoversigten 6.3.91 lokkede med at en udsendelse ville beskæftige sig med en bog om den bibelske person Job, udtalt djåb. Ak ja! Idé til en rap teolog: Udgiv et hefte på en 30 sider med elementær orientering om bibelen for herboende hedninge: Lidt om forskellen på testamente og evangelium, en liste over de 25 vigtigste bibelske personer og steder med udtaleangivelse osv.

Transmission

En DR-medarbejder har spurgt hvad der er bedst: “Vi transmitterer nu højmessen fra el. i Københavns Domkirke.” Det må være lige rigtigt, men man skal være opmærksom på at der er en hårfin betydningsnuance. “… i Domkirken” betyder at vi transmitterer den højmesse der finder sted i Domkirken; “… fra Domkirken” betyder at vi transmitterer (‘oversender’) højmessen, og det gør vi fra Domkirken og til lytterne.

Et bysbarn

Både i det trykte program og i programlæsningen P1 11.3.91 fik vi at vide at i en udsendelse om Nakskov ville “bysbarnet P.W. Sørensen fortælle om torvet, som det så ud engang”.

Sådan skal man ikke bruge ordet bysbarn. Man kan sige at “Sørensen og Andersen er bysbørn”, og det vil sige at de stammer fra samme by eller bor i samme by. Og dette betyder præcis det samme som “Sørensen er Andersens bysbarn”, eller “Sørensen er bysbarn til Andersen”.

Bysbarn bruges altså på samme måde som fx ægtefælle, pendant eller datter: Det skal fremgå af sammenhængen hvem Ole er ægtefælle til, hvad en dims er pendant til og hvem Lise er datter af. Faktisk er alle kvinder døtre, men kun i bestemte sammenhænge giver det mening at betegne dem sådan.

Hvad er en student egentlig?

Der er en del gange blevet meldt om uroligheder i Beograd, hvorved jugoslaviske studenter har været aktive (fx RA 11.3.91). Havde det nu været i Ålborg der havde været optøjer, ville man have kaldt dem studerende.

Studenter er nemlig noget man kun har i udlandet. Ligesom bønder – de findes ikke hos os, her er de landmænd. Der er heller ingen floder i Norden, kun elve og åer. Paladser må man også til udlandet efter, her er det slotte; det virker sært naturstridigt når en engelsksproget turistbrochure fra Roskilde omtaler Bispegården som the Bishop’s Palace!

Inden for den sidste snes år er ordet student næsten helt blevet afløst af studerende – når det altså drejer sig om danske forhold. Ordet har den fordel og ulempe at det betegner alle under videregående boglig uddannelse, ikke kun universitetsstuderende. Men det er stadigvæk nødvendigt at bruge student i sammensætninger: studenterboglade, studenterpolitiker, studenterråd osv. Ellers bruges student næsten kun om en der har bestået studentereksamen, uanset om og hvordan han uddanner sig videre.

Kunne man styre sproget – og det kan man ikke – skulle man dekretere at en student er en universitetsstuderende, altså en speciel gruppe af de studerende – og det skulle gælde for både indland og udland.

Find fem fejl

“…de sovjetiske krav om våbentilstand” (RA 27.2.91)

“Nederlaget vil uværgeligt føre til Saddams fald” (TVA 26.2.91)

“…både amerikanere, britere og franskmænd” (RA 25.2.91)

“Krigen er gået ind i sin anden måned, uanfægtet af den diplomatiske aktivitet” (RA 17.2.91)

“Saddam’s hærstyrker på tilbagetog” (tekst-tv 26.2.91)

Dansk og fremmed

Det går hurtigt når der laves nyheder, og under Golfkrigen gik det somme tider så hurtigt at der knap blev tid til at oversætte telegrammerne:

“USA og Sovjet vil forsøge at komme uden om problemerne [overcome the problems]”. Sådan havde man tekstet en udtalelse af Baker (TVA 15.3.91). Men det går ikke at oversætte overcome på den måde, for det betyder ‘klare’, ‘løse’, ‘overvinde’ i denne forbindelse; komme uden om er jo noget helt andet.

“…kaotiske tilstande som vil gøre Basra et nyt Beiruth” (RA 5.4.91). Det kan godt forstås hvis man er nogenlunde god til engelsk. Men skal det være dansk, mangler der et til.

“Det handler om underbringelse af de tyske soldater” (RA 6.3.91). Dette er noget så sjældent som en fejl der skyldes tysk! Unterbringen betyder ‘indkvartere’, ‘skaffe tag over hovedet’. Det er et rent tilfælde at ordet underbringe ikke findes i moderne dansk, men det gør det altså ikke.

“…bitter over at det ikke lykkedes for Moskva ved dets mægling” (TVA 26.6.91). Det skulle jo have været sin, ikke dets, og det er meget sandsynligt at det igen er engelsk der ligger bag en ret betydelig usikkerhed mht. brugen af sin/sit/sine over for dens/dets/hans/hendes: “Og han sagde at hans land åbner dets arme for forsoning” (RA 1.3.91). Engelsk har jo ikke et raffinement som sin, så man bør være kritisk og opmærksom når man støtter sig på en engelsk kilde. Its kan ikke altid oversættes til dens eller dets.

“Nordisk Råd holder sin session i København” (TVA 25.2.91). Der er for mange der ikke forstår ordet session. Ville der have været noget i vejen for møde?

“Det absolutte monarki i Thailand blev i 1930’erne afløst af et konstitutionelt” (RA 22.3.91). Det er sikkert kun ganske få der ved hvad et absolut monarki er, for det kalder man på dansk for enevældigt kongedømme eller bare enevælde. Et tilsvarende godt ord for konstitutionelt monarki har vi nok ikke, men så må man forklare hvad det betyder.

Forkortelser

Tekst-tv har en høj ortografisk standard. Der er meget langt mellem stavefejlene, hvis man fx sammenligner med dagspressen, og selv kommaerne står næsten altid hvor de skal stå.

Men en gennembladning 17.3.91 viste at der er fejl og inkonsekvenser i forkortelserne. Det ser nemlig ud til at man på tekst-tv har en idé om ikke at bruge forkortelsespunktum. Man skriver som regel bl a, ca, kr, spsk, min, pct osv., men ikke konsekvent, for man ser også ca., min., kg. og kl., som står for både ‘klokken’ og ‘klasse’.

Hovedreglen er at der skal bruges forkortelsespunktum ved forkortelser: bl.a., ca., kr., spsk., pct., stk., bdt., dvs. etc. Dog skal der ikke forkortelsestegn ved metersystemets forkortelser: g, l, km, kg, cm, hl.

De fleste af de forkortelser man har brug for i det daglige, kan man finde i Retskrivningsordbogen. Men forkortelserne har også deres egen retskrivningsordbog, udgivet af Dansk Sprognævn: “Forkortelser i hverdagen” – en handig lille ordbog som går fra uforkortet til forkortet og omvendt.

Statsinstitutioner er forpligtede til at følge landets officielle retskrivning!

Man dig op!

Selv DR har ikke kunnet holde sig fri af den moderne uskik med at bruge du i stedet for man: “Når du nu har barberet dig hver dag i 30 år, så kan du godt få lyst til at prøve hvordan det er at have fuldskæg”.

Der er næppe tvivl om at det er noget der skyldes engelsk påvirkning. Det engelske sprog forsyner os løbende med uundværlige gloser til at beskrive verden med, men i dette tilfælde er engelsk faktisk ved at tage et udmærket ord fra os! Egentlig burde engelsk indføre det praktiske lille ord man til afhjælpning af sin sproglige fattigdom på dette felt.

En anden grund til du-fjolleriet er at der i flere generationer har været ført en anonym dansklærerhetz mod man. Mange kan berette at de i skolen har lært at man er et dårligt, ja måske ligefrem forbudt ord, men det er aldrig lykkedes mig at få en dansklærer til at stå frem og med åben pande begrunde sin idé.

Det må jo være noget med at man er et upræcist ord, men det er jo lige præcis det man har brug for når man siger: “Herfra kan man se til Sverige i klart vejr”. Selvfølgelig kan man også bruges forkert eller uhensigtsmæssigt (“Man skal herved henlede opmærksomheden på…”), men skulle man forbyde alle de ord der kan det, ville der ikke blive mange tilbage.

Sig man når du mener det!

Kort

“Banken vil give alle oplysninger om hvilke papirer () pengene er anbragt i” (TVA 7.3.91). Oplæsningen var så omhyggelig at man tydeligt kunne høre det gale komma efter papirer!

“Hvis Garbatjov vil lede efter et strå der har noget på sig…” (TVA 31.2.91).

“Det algierske udenrigsministerium” (TVA 26.2.91) skulle naturligvis have været det algeriske udenrigsministerium. Landet er Algeriet, hovedstaden er Algier.

“Preben Lerdorff Rye læste første gang Knud Rasmussens ‘Den store slæderejse’ op i 1978” (P1 programlæsning 8.3.91). Der er lige langt nok mellem læste og op! Kunne være klaret med oplæste.