Sprogbrev nr. 5

Udtale

Indædt skal udtales med kort æ og skal altså rime på net. Det er jo selve ordet æde – åd – ædt der indgår i indædt: et indædt raseri er en harme man ikke viser, man har ædt den i sig.

Ordene teorist og teorisme eksisterer ikke, men de ligner ganske almindelige fremmedord af dem vi har mange af, og man kan ikke være i tvivl om udtalen. Terrorist og terrorisme er derimod velkendte ord, og de skal udtales så de lyder anderledes end teorist og teorisme. Prøv engang: teorist/terrorist, teorisme/terrorisme. Hvis du gør det så man kan høre forskel, er det rigtigt udtalt.

Udsagnsordet dumpe med betydningen “sænke affald i havet” kan dels udtales på en slags engelsk, noget i retning af dåmpe, eller som i “dumpe til eksamen”. Men når vi tager de tilsvarende navneord, skal der skelnes mellem de to. Det er enten den engelske form dumping (udtalt dåmping) – eller den danske form dumpning. De skulle helst ikke blandes sammen. Og i dumpingpriser er det altid dåmping-.

Moderne er et helt ubøjeligt tillægsord. Det hedder derfor moderne beboelsesejendomme, et moderne musikstykke, den moderne kvinde osv. Ikke noget med modernet og modernede (TVA 11.1.86). Ja, jeg har nævnt det før, men det hjalp jo ikke …

Aa og å

I DR’s lokaltelefonbog begynder navnelisten med aa og slutter med å. Dette er ikke i overensstemmelse med de officielle regler for alfabetisering: både aa og å skal stå sidst i alfabetet, hvis de hører til samme stavelse i ordet. Det er så konsekvent at det også gælder for et aa der udtales som a, fx Aachen.

Når så at sige alle andre alfabetiske lister (fx KTAS’ telefonbog) er ordnet korrekt, kan det virke forvirrende at DR’s telefonbog går sine egne veje.

Pausesignaler

“Diskussionen om hvem () der skal samarbejdes med fortsætter i det Radikale Venstre” (TVA 5.1.86). Den tomme parentes angiver en lille pause oplæseren lavede. Det er et forkert og unaturligt sted at lave pause, og det forekommer kun i oplæsning, ikke i spontan tale.

Grunden til at meddelelsen er blevet hakket over på den måde er naturligvis at der i manuskriptet har stået et komma: “Diskussionen om hvem, der skal samarbejdes med…”, og den omhyggelige oplæser sørger for at kommaerne høres lige så tydeligt som punktummerne. Men for det første er kommaet jo sat forkert (det skal være foran hvem), for det andet er det langtfra alle kommaer der skal høres.

Vi har i dansk to officielle måder at sætte komma på. Den ene måde er kryds-og-bolle-metoden eller det grammatiske komma; det er det de fleste bruger i Danmark og det eneste der bruges i Tyskland og hele Østeuropa. Den anden metode, som vi har haft siden 1918, er det såkaldte pausekomma; det er et dårligt navn, men det er den kommatering som benyttes i norsk, svensk, fransk, engelsk og mange andre sprog.

Dette komma deler, ligesom punktummet, teksten op i meningshelheder, og det vil sige at pausekommaet er en direkte anvisning til oplæseren om pauser eller anden form for frasering og opdeling.

Det grammatiske komma inddeler teksten i sætninger, og disse rent grammatiske enheder falder kun tilfældigvis sammen med meningshelheder. Derfor er hovedpointen ved oplæsning at man endelig skal se helt bort fra de grammatiske kommaer! Ikke mindst når de er sat forkert…

De fleste danskere er meget trofaste mod deres børnelærdom, det østeuropæiske komma. Til gengæld er der næsten ingen der kan lidt grammatik mere, så det hele er tit degenereret til at man sætter komma foran hvilket som helst som, at eller der. Men lad os i det mindste slippe for at høre disse kommaer!

Jeg har forlængst opgivet at snakke det danske folk til fornuft på dette punkt, men hvis nogen skulle være interesseret, giver sprogkonsulenten meget gerne et kursus i vesteuropæisk komma. Det tager én time at lære det.

Elsker hverandre!

Første del af Kaj Munk-serien (TVT 5.1.86) har fået titlen “Elske hverandre”. Det må jo være en slags bibelcitat efter en ældre bibeloversættelse (se fx Matth. 5,44), men det er pinligt forkert. Flertals bydemåde ender i ældre dansk på –er: Elsker eders fjender, elsker hverandre, kimer, I klokker. Det går tit galt når man forsøger at efterligne ældre dansk. Spørg sprogkonsulenten!

Tak for nu!

Jeg må indrømme at jeg tit har været lidt irriteret over radio- og tv-folks “tak for nu” til afslutning på en udsendelse. Det er ganske vist udmærket norsk, men på dansk grund lyder det lidt krukket eller måske oversmart.

Men når man tænker det igennem, opdager man at problemet skam ikke er så let at klare.

Vore hilsener goddag og farvel kan vi bruge når vi mødes og skilles, eller når vi indleder eller afslutter en telefonsamtale. Men af en eller anden mærkelig grund kan man ikke indlede et brev eller en radio- eller tv-udsendelse med goddag – og man kan lige så dårligt slutte af med farvel. Disse hilsener forudsætter øjensynlig at der kan svares på dem lige med det samme.

Derimod kan man sagtens indlede en udsendelse med godmorgen, ligesom når man mødes rigtigt ansigt til ansigt. Og man kan slutte af med at sige godnat til lyttere og seere bare det er sent nok. På samme måde går det fint med godaften som indledning.

Det der mangler er altså en indledningshilsen til brug om dagen og en afskedshilsen til brug om dagen og om aftenen. Alle problemer kan løses med hej, men det er nok stadig klogt at reservere den til ungdomsprogrammer.

Når ingen af de normale hilsener er til rådighed, må man gribe til andre midler. Til indledningsbrug hører man af og til god middag og god eftermiddag, uden tvivl efter svensk mønster. Det vil nok tage nogen tid før man har vænnet sig til det.

Til afslutning har vi så tak for nu, og mon ikke lyttere og seere vil kunne acceptere denne form? Det bliver straks værre med afslutningen godaften. I ansigt-til-ansigt-kommunikation kan godaften absolut kun bruges som indledning. Derfor virker det meget sært når “Næste uges tv” meget tit afsluttes med godaften. Man bliver helt forvirret: går han eller kommer han?

Kort

Provokere betyder på dansk “drille” eller “tirre”, og fremprovokere er derfor et lige så godt ord som fremskaffe, fremhæve, fremsige, fremvise osv. Men der er mennesker der får ondt af at høre fremprovokere (RA 20.12.85), nemlig folk der husker den ganske uvedkommende kendsgerning at ordet på latin betyder “frem-kalde”.

Hvis man ved tekstning af udsendelser lægger vægt på at være helt korrekt, skal man huske at der ikke bruges forkortelsespunktum ved metersystemets forkortelser. Der skrives altså km, m, l, hl, kg, g, cm, kHz, dB osv.

Både taxa og taxi står i ordbøgerne, og ordene betyder præcis det samme. Det første er kommet ind i dansk over tysk, det andet over engelsk eller fransk. Men der er den vigtige forskel at taxa er det mest udbredte, folkelige ord, mens taxi virker langt mere internationalt. Så man kan selv vælge….

Job er blevet meget almindeligt i de senere år i betydningen “arbejde”, “ansættelse”. Men der er grænser. For eksempel er det ikke rimeligt at tale om at Poul Hartling har jobbet som FN’s flygtningehøjkommissær (TVA 10.12.85). Hvis det ikke skal være spøgende eller tilsigtet respektløst, skal det være posten, hvervet el. lign.

Både – og, såvel – som, hverken – eller er udtryk der består af to korresponderende ord. Og altså lige præcis disse ord. Man hører tit både…men også, hverken…men heller ikke, såvel…og, såvel…men også – især når der er langt imellem de to ord. Den slags fejl viser at forfatteren har tabt overblikket over sin egen tekst, og så gør lytterne det også.

NN, medlem af jødisk forsamling (TVA 12.1.86). Det var om svenske forhold, så det må være en gal oversættelse af församling, som betyder “menighed”.