Sprogbrev nr. 19

Udtale

En skarnbasse er et hæderligt og agtværdigt insekt og bør derfor ikke omtales som en skarnsbasse (B&U 8.4.87). Det hedder skarnsknægt og skarnsstreg med s, og det er skældsord. Men det hedder skarnkasse, skarnspand og skarnbasse.

En revisor hedder i flertal revisorer, med tryk på o. Og det vil sige at revisorerne absolut ikke skal rime på radiserne (TVA 22.4. 87).

Ind- og udland skal udtales uden stød på ind-. Altså ikke som i ind og ud, men som i indland, indlysende, indforstået: “baggrundsorientering fra ind- og udland” (TVA 3.5.87).

Prøv dog at holde n og l ude fra hinanden i visse ord. Det hedder ikke Kanan 2 (P3 1.5.87), og heller ikke stonen, som kom senere i udsendelsen. Altså klart og tydeligt: kanal, stolen, solen, Polen, pilen, hælen osv. – og ikke: kanan, stonen, sonen, Ponen, pinen, hænen osv. Det er meget udbredt hos yngre, men det er ikke noget at anbefale.

Engelskkundskaberne hos medarbejderne synes at være gode. Så gode at man tit hører både franske, spanske og italienske navne udtalt på engelsk. Men hvorfor skal New Hampshire altid holdes udenfor? Her er engelsk udtale virkelig på sin plads (hampsjøe), men alligevel hører man gang på gang hampsjire (fx RA 8.5.87).

Verdslig, som det modsatte af gejstlig eller kirkelig, skal udtales uden d: “verdslig musik af Bach” (RMus 12.4.87). Altså værsli.

Hjerte- og bevidstløshed

Klicheer er trættende og irriterende, men kan også være meget pinlige. Som når man taler om foranstaltninger der skal gøre det muligt for døende at blive i deres hjem, og så siger: “Kommunen giver nemlig den døende en pose penge, så han kan holde familien skadesløs” (TVA 20.4.87).

Den 3.4.87 kunne man i Radioavisen høre at “Paven sagde at han var dybt rørt over de fattiges forhold”. Det må være en tankeløs oversættelse fra engelsk touched der ligger bag. Man kan kun være rørt over noget positivt, ikke nød og elendighed; her må man sige at paven var rystet eller at forholdene havde gjort dybt indtryk på ham – eller at han var dybt berørt.

“Dette kan forhindre at mennesker omkring narkomanen får … øh … ikke får ødelagt deres liv” (RA 19.4.87). Når man ligefrem retter fra det rigtige til det forkerte, så må det være fordi man mener det alvorligt. Altså: pas på ikke at få for mange nægtelser med ved ord som forhindre, undgå, modsætte sig, forebygge, afværge.

Fortsat god aften

Disse hilsener med fortsat er blevet kritiseret på flere medarbejdermøder i DR, og med god grund. Som en lytter skriver: “Ordet fortsat er meget ubetænksomt netop her. Det er i orden, hvis lytteren eller seeren er glad og i godt humør; men der vil også altid være nogle der netop i denne stund oplever sygdom og smerte, skuffelse og sorg, og så kan den sikkert velmente hilsen godt slå hårdt istedet for at opmuntre.”

Egentlig tror jeg ikke at fortsat-hilsenen er specielt velment. Det hænger snarere sådan sammen at god aften er en entydig ankomsthilsen, og så virker det helt forkert at sige det når man slutter et program og tager afsked med sine lyttere og seere; men når man tilføjer fortsat, er det ikke en hilsen mere, og så er man ude over det problem. Og god søndag eller god weekend kan man næsten kun sige lige inden søndagen eller weekenden begynder, og derfor kan man ikke sige god søndag søndag eftermiddag eller god weekend lørdag aften.

Men der må være bedre løsninger end den med fortsat.

Fremmede navne

En DR-medarbejder har fået et meget surt brev fra en lytter, som var utilfreds med hans udtale af navnet på den spanske by Guernica. Det skulle være med tryk på ni, som det faktisk er i spansk, ikke på Guer, som man normalt gør det i Danmark: gǽrnika.

Når det drejer sig om navne, også stednavne, er traditionen vigtigere end hvordan udtalen er på stedet. Vi har masser af fremmede navne med fuldstændig accepteret dansk udtale, og det ville være krukkeri og skabe forvirring at lave om på det. Tænk fx på hvor umuligt det ville være at begynde at sige Roma i stedet for Rom!

Der er som sagt mange eksempler på agtværdige udtaler som er stærkt fordanskede:

Der er Berlin, Wien, Stockholm, München, Amerika og Paris udtalt med stød. Og Paris i øvrigt med et s til slut som ingen nulevende franskmand har hørt hos andre end nordeuropæiske udlændinge! Så er der Warszawa, Kreta og Barcelona med dansk r, og Milano med pæredansk a (Milæno). Hamburg og Helsingborg har sidste led udtalt på rent dansk, Prag udtales praw, hvad man absolut ikke gør andre steder i verden, Venedig hedder Venedig, og det er næsten ikke til at overvinde sig til at sige Venezia – og hvorfor skulle man også det når ingen tager anstød af at España hedder Spanien og Československo hedder Tjekkoslovakiet i Danmark, eller at New Hebrides altid omtales som Ny Hebriderne?

Og på samme måde med personnavne. Der er fx lang tradition for ikke at udtale navnene Beethoven, Bach, Mozart og Haydn som i deres hjemlande.

Når det drejer sig om nye navne, dvs. navne som der ikke har været brug for før i dansk sammenhæng, så gælder det om at komme så nær på den originale udtale som det er muligt. Det gælder et tilfælde som Tjernóbyl, som fik det rigtige tryk i løbet af et par dage i DR. Og havde DR haft en sprogkonsulent i 1937, da Guernica formentlig første gang blev omtalt i Radioavisen, så havde han tilrådet udtalen med det spanske tryk: Guerníca. Lige så sikkert som han i 1987 anbefaler at man holder sig til den traditionelle udtale.

PS Den belgiske by Waterloo, hvor Napoleon blev slået endeligt, er der en vis tradition for at udtale på engelsk, bl.a. fordi det ser så pokkers engelsk ud: wårterlu. Men traditionen er ikke stærkere end at det også må være fuldt forsvarligt at bruge den flamske form: varterloh.

Fru Thatcher

Den engelske premierminister bliver tit i DR omtalt som fru Thatcher. Det er uden tvivl engelsk sprogbrug der ligger bag, men den engelske brug af Mr. og Mrs. svarer ikke mere særlig godt til hr. og fru i dansk.

Efterhånden er det blevet sådan at vi næsten udelukkende bruger fru når vi taler om kvinder som vi kun kender efternavnet på, eller – især – som vi kun kender i kraft af deres ægteskabelige forbindelse med den mand hvis navn de har taget.

Kvinder vi kender som sig selv og for deres egen indsats, omtales i vore dage med for- og efternavn. Man ville ikke omtale fx danske politikere som fru Bjerregaard, fru Dybkjær og fru Schall Holberg. Det er derfor ikke alene forkert, men også lidt pinligt nedladende at kalde premierministeren fru Thatcher. Hun bør omtales som Margaret Thatcher.

Kort

Der er noget vist opmuntrende ved at halshugning og fredløshed er så sjældne emner at folk knap nok kender ordene. Men det skal ikke være halshuggelse og fredsløs (RA 15.4.87), men halshugning og fredløs.

“Så og så mange kr pr. 1.” (TVA-tekst 8.4.87). Det ser lidt sjusket ud: kr. skal have forkortelsespunktum lige som ø., men metersystemets forkortelser skal ikke have det, altså: l, km, g, mm, dl osv. Forkortelsen pr. har jo lang tradition, men er egentlig fjollet da man hverken sparer plads eller tid ved at skrive en prik i stedet for et e – og så kan pr. jo både betyde per og præcis.

“De japanske finansierede fabrikker” (TVA 3.5.87) er lige så forkert som de kroniske syge, de kommunale ansatte og de økonomiske kriminelle. Altså de japansk finansierede fabrikker, de kronisk syge, de kommunalt ansatte, de økonomisk kriminelle.

Tredielande (TVA-tekst 28.4.87). Tredje har de sidste 32 år skullet staves med j. Og så en kompliment til tv-teksterne, som 2.5.87 vovede at bruge staveformen majonæse – dette ord som synes at rumme hele den danske folkesjæl.

“Myte og virkelighed omkring vore forfædre” (TVK 8.5.87). Selvfølgelig kan man, som her, bruge omkring på en god og fornuftig måde.

“Det 18. århundrede” (26.4.87). Jeg må altid tage mig sammen for at huske at det betyder det århundrede der begynder med 17, og jeg har hørt selv historikere rode rundt i disse besværlige betegnelser. 1700-tallet er bedre!

Defination (RA 15.4.87) er en meget udbredt form, men gal er den!

“… hvor meget radioaktiv stråling som må være i atmosfæren” (progr. læsn. 13.5.87). Nej, det hedder hvor meget … der og hvem af dem der …, hvad der …, hvilke ideer der … osv. – uanset hvor meget det hedder … som … på svensk.