Tørt vejr med nogen sol
Vejrudsigterne har gennemgående en ret forvirrende brug af nogen. Vi får løfte om nogen regn, vi bliver forberedt på nogen sol, og der forudsiges nogen blæst, især ved østvendte kyster.
Nogen i sådanne forbindelser kan være trykstærkt, og så betyder det ‘en del, men ikke alverden’: der kommer nógen sol, vi kan vente nógen regn midt på dagen, og der kan komme nógen haglbyger. Det giver jo god mening.
Men det er efterhånden almindeligt at nogen udtales tryksvagt i disse forbindelser, både af Meteorologisk Instituts egne folk og af DR’oplæsere. Og så kommer man i tvivl: betyder nogen sol det samme som nógen sol, eller betyder det ingenting? Med andre ord: mener I noget med forskellen mellem vi får nógen sol og vi får nogen sol? Er der ingen forskel, bør nógen være trykstærkt hver gang. Men er der en forskel, bør man lade være med at bruge det tryksvage nogen. Så kunne vi alle høre forskel mellem der kommer sol og der kommer nógen sol.
Udtale
“Nu bliver det Mozart”, lød det i et program på P1 31.7.95. Komponistens navn blev udtalt motsart på nydeligt tysk. Lidt senere fik vi Bach, også med tysk udtale så det bragede i ch‘et. Det er imidlertid at vise Mozart og Bach ringe respekt. Navne på personer som er godt og grundigt indgået i vores verdensbillede, udtales på pæredansk, med vore egne vokaler og konsonanter og med dansk stød: Brahms, Schiller, Napoleon, Homer, Händel osv. Den danske udtale er et hæderstegn, som kun tilkommer de allerstørste. Mozart og Bach fortjener ikke at blive holdt udenfor! Altså: mosard og bak!
“…en partisk og inkompetent behandling af sagen” (Nordjyllands Radio 9.8.95). Partisk blev udtalt som om det var det engelske party plus et sk. Men det er parti plus sk, og trykket er altså på sidste stavelse. At være partisk er at tage parti, dvs. holde med den ene af parterne.
Det er galt nok at a‘et i realkredit udtales nogenlunde som et æ: reælkredit. Men når man så også udtaler det kort, så ordet kommer til at lyde som reelkredit (RA 8.8.95), så er ordet nærmest uforståeligt.
Dansk og fremmed
En DR-medarbejder er i en intern skrivelse faldet over det engelske ord rewrite. Der var tale om papirer som var “redigeret og rewritet af de informationsansvarlige … og tiltrådt af direktionen”. Spørgsmålet er nu om det ikke er overflødigt at bruge et engelsk ord her, og om det ikke skulle være bøjet på engelsk, hvis det endelig skulle være. Jo, overflødigt må ordet være når man i stedet kunne have brugt omskrevet, skrevet om, skrevet igennem, omformuleret. Der er nok at vælge imellem, for dansk er et rigt sprog. Derimod kan det ikke være rigtigt at det burde have heddet papirerne er blevet rewritten og ikke rewritet. Sagen er at alle verber fra fremmede sprog, altså også fra engelsk, bøjes med endelserne –ede og –et, uanset hvordan det er på det fremmede sprog, her engelsk:
| fighte | fightede (fought) | fightet (fought) |
| shake | shakede (shook) | shaket (shaken) |
| strejke | strejkede (struck) | strejket (struck) |
| speake | speakede (spoke) | speaket (spoken) |
| shine | shinede (shone) | shinet (shone) |
Så hvis man absolut vil bruge rewrite på dansk, så er rewritet sådan set rigtigt nok.
Nøden er stor
“Nøden [i Bihac-området] er stor. Et brød koster 12 kroner” (RA 9.8.95). Tja, det må man også give for et brød hos vores lokale bager henne på hjørnet, så prisen fortæller i sig selv intet som helst om nøden i Bihac. Det er i det hele taget et problem at oplyse beløbsstørrelser hen over tids- og landegrænser. Hvad siger det os egentlig at den årlige gennemsnitsindkomst i Octogonien er 1400 kr., eller at en syerske i den Borealske Folkerepublik tjener 2,40 kr. på en 12 timers arbejdsdag? Måske nok at det er et sølle beløb, men hvor sølle?
Selv når man sammenligner priser og lønninger i samfund som ligner hinanden, er de rå tal ret intetsigende. Det er let at stille en dansk og en nordtysk tømrersvends overenskomstmæssige løn op over for hinanden. Men skal sammenligningen give mening, må man have mere at vide. Hvor høj er skatten? Betaler man for at have sine børn i skole? Koster det penge at ligge på hospitalet? Er der moms på fødevarer? Så der er ikke megen oplysning i at en fransk arbejder o. 1789 tjente 15 sou om dagen – ikke før man får oplysningen at et brød dengang kostede 12 sou (P1 10.8.95)
Find fem fejl
- Mens panikken breder sig blandt politikerne, søger politiet febrilskt efter et motiv til morderne. (Trykt ugeprogram P1 10.8.95).
- USA har advaret dem [kroaterne] om at de civile tab bliver så små som muligt. (P1 3.8.95).
- Narkomanen kunne vælge mellem 2 års fængsel eller en behandling. (RA 11.8.95).
- I denne episode ser det i starten lidt tyndt ud for vor privatdetektiv. Der er ikke nogle spændende sager at tage fat på. (Trykt ugeprogram 12.8.95).
- [Man er] begyndt at stille spørgsmålstegn omkring de metoder der bruges i Ribuskonflikten. (TV-A 8.8.95).
Undskyldninger
“Borgmestrene i Hiroshima og Nagasaki opfordrer den japanske stat til at give en uforbeholden undskyldning for de skader den forvoldte under 2. verdenskrig” (RA 9.8.95). Uanset hvad det hedder på engelsk er undskyldning ikke noget godt valg i denne forbindelse. At give en undskyldning, dvs. at sige “undskyld!” indebærer at man erkender at have begået en fejl, men at man til gengæld forventer at den forulempede part ikke foretager sig noget i den anledning. Men den danske undskyldning går på bagateller, nærmest på hovsa-planet: man siger undskyld når man jokker en over tæerne i bussen, eller når man kommer til at vælte sovseskålen. At sige undskyld for at have startet stillehavskrigen er virkelig at bagatellisere sagen. Det må dreje sig om at Japan erkender sin skyld og sit ansvar for ødelæggelser og grusomheder begået i krigen. Det gør man ikke ved at sige “Det må I meget undskylde”.
Såkaldt
Vi har haft den før. Såkaldt bruges som signal om at ordet er én ting, virkeligheden bagved en anden. Det er derfor helt i orden at sige “…den såkaldt sikre enklave Zepa” (TV-A 15.7.95), for der var desværre god grund til at antage at zonen ikke var sikker. Men det er galt at sige “…den såkaldte bastilledag” (TV-A 14.7.95), for det vár bastilledagen, den hedder sådan, og det er ikke nogen falsk eller svindelagtig betegnelse. Det er udmærket at markere at man ikke regner med at alle danskere ved hvad denne Frankrigs revolutionære helligdag er, men det må ikke gøres med såkaldt. Man kunne fx. have sagt: “…den dag man kalder bastilledagen i Frankrig”.
Mord og bøddel
Henrettelse er legal aflivning af mennesker efter rettergang og domfældelse. Det er derfor helt urimeligt at kalde myrderierne i det tidligere Jugoslavien for henrettelser (fx. RA 9.8 og 10.9.95). Det er mord slet og ret, og det bør det kaldes!
Og så er det mærkelige ord krigsherre dukket op igen, formentlig en oversættelse af war lord. Ordet findes dog i danske ordbøger, men med en påfaldende vag definition, og de fleste danskere forstår det ikke. Hvad er egentlig en krigsherre? Det må være den øverstbefalende over en privat eller illegal militærenhed. Med andre ord en bandefører, gangsterchef eller militsleder. Krigsherre er lige ved at lyde som om det var et hæderligt erhverv. Så der er mange gode grunde til at kassere dette ord.
En meget vellykket fornyelse er udtrykket etnisk fordrivelse (RA 14.8.95) til afløsning af etnisk udrensning. Det sidste udtryk tager jo parti for den rå volds repræsentanter og legaliserer sprogligt deres adfærd: det man renser ud, er skidt og forurening.
Kort
“[orientering om …] og om forholdene i Balkanbyen () Banjaluka” (RA 19.7.95). Man hørte tydeligt det forkerte komma mellem Balkanbyen og Banjaluka. Havde der kun været én by på Balkan, ville kommaet have været korrekt, men der er altså flere, og derfor skal der ikke være noget komma. Det kan man læse om i Retskrivningsordbogen paragraf 47.2.
REDAKTIONELT
Den ene af Sprogbrevets redaktører, professor Jørn Lund, er blevet udnævnt til direktør for forlaget Gyldendal. Jørn Lund har i den anledning meddelt Danmarks Radio, at han ikke længere ser sig i stand til at varetage opgaven som sprogkonsulent for DR, herunder medredaktør af Sprogbrevet.
Da vi samtidig i nogen tid har overvejet, om vi efter 10 gode år med Sprogbrevet bør tænke i nye baner, har vi besluttet, at dette nummer indtil videre er det sidste i rækken. Vi vil nu undersøge nærmere, hvordan vi kan bruge de kræfter og ressourcer, der har været lagt i Sprogbrevet, til at understøtte og videreudvikle kvaliteten af det talte sprog i Danmarks Radio med særlig vægt på nyhedsudsendelserne i radio og TV.
Sprogbrevet har været skrevet og redigeret af professor Erik Hansen og professor Jørn Lund.
Alle læsere af Sprogbrevet ved, at samspillet mellem de to har givet bladet en særlig dimension og dynamik. Vi er dem megen tak skyldig og håber fortsat at kunne trække på deres ekspertise, når sproget i Danmarks Radios mange afdelinger og redaktioner skal til eftersyn.
| TV-Udviklingsafdelingen | Radioens Udviklingsenhed |
Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR’s forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR’s Personalekursus/DR’s Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.