To hjemmelavet burgere

Indholdet på denne side er mere end 10 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013

En café i mit lokalområde serverer ”hjemmelavet burgere”, hos bageren kan man få kager med ”finthakket mandler”, og i en tøjforretning lyder ugens tilbud på ”to ternet skjorter for 500 kroner”. I alle tilfælde kræver den traditionelle norm de lange former (”hjemmelavede”, ”finthakkede”, ”ternede” ). Nu er det jo ikke sådan at de danske sprogbrugere generelt er holdt op med at bøje tillægsordene i tal og bestemthed. Ingen ville skrive fx ”det stor hus” eller ”tre rød skjorter”, i hvert fald ikke med vilje. Når man oftere og oftere ser skrivemåder som de ovennævnte, skyldes det derimod at der blandt mange sprogbrugere er sket et udtalesammenfald mellem endelserne -et og -ede. Og så vælges altså den udtalenære form -et i alle tilfælde. 

Alt efter temperament og sprogideologisk ståsted kan man mene at denne udvikling er skandaløs, irriterende, ligegyldig – eller måske ligefrem interessant. Men man kan også betragte sprogbrugen som seneste skridt på vejen i en lang udvikling hen imod færre bøjninger. I ældre dansk kunne man bøje udsagnsordene i ental og flertal. Det hed altså ”jeg løber” men ”vi løbe”, ”han er” men ”vi ere”, ”du ved” men ”de vide” osv. Og også ved kort tillægsform havde man talbøjning: ”Fuglene ere fløjne”, ”pengene ere blevne fundne” osv. Sådan skriver vi ikke længere, og i en sætning som ”nødderne er hakkede”, er det lige så korrekt at vælge ubøjet form: ”Nødderne er hakket”, især hvis man fortrinsvis tænker på et handlingsforløb (dvs. at nogen har udført den handling at hakke nødderne). Tendensen har længe været at talbøjning i sådanne tilfælde er på retur, og nu er turen altså også kommet til både udsagnsordets korte tillægsform og tillægsord der ender på -t, når de står umiddelbart foran et navneord: ”blandet rundstykker”, ”stribet bukser”, ”den prisbelønnet kunstner” osv. 

Skal sådanne bøjninger så accepteres i retskrivningsreglerne? Nej, selvfølgelig ikke. Skrivemåder som de beskrevne er stadig sjældne i bare nogenlunde velplejet og omhyggeligt skriftsprog. Men hvis de fortsætter deres fremmarch, er det da tænkeligt at de til sidst må accepteres.