Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
”Angelina sviner Jennifer”. Sådan lød en overskrift i et ugeblad for nogen tid siden. Artiklen beskrev et par kendte amerikanske skuespillerinders mere eller mindre offentlige skænderi, og at et sådant skænderi har fundet vej til et dansk ugeblad, kan næppe undre nogen. Derimod har det muligvis undret visse læsere at der stod ”.. sviner Jennifer” og ikke ”.. sviner Jennifer til”. Hvis man vil udtrykke at nogen bliver kritiseret hårdt eller omtalt nedsættende, kombinerer man jo traditionelt ”svine” med forholdsordet ”til”: ”Han blev svinet til i pressen”.
Var eksemplet fra ugebladet nu det eneste, kunne man affærdige det som en tilfældig smutter. Men der er flere. Mange flere. I Dansk Sprognævn har vi således gennem de sidste 10-12 år registreret adskillige eksempler hvor ”svine” optræder uden ”til”, fx ”at det af alle bands lige præcis er Limp Bizkit, der sviner os, det fatter jeg ikke” (Vi Unge, 2.8.2001), ”alle battlere sviner hinanden – det er en klar del af gamet” (Politiken, 2.5.2003) og ”da Danmark og Bødskov blev svinet af flere omgange, jublede andre medlemmer i salen” (eb.dk, 12.6.2012). Konstruktionen har endnu ikke fundet vej til ordbøgerne, men er i hastig fremgang. Det bekræfter en hurtig søgning på nettet.
Inden for sprogvidenskaben taler man om valensændringer, dvs. ændringer i ords evne til at forbinde sig med andre ord. Og i dette tilfælde er der altså tale om at ”svine” i den nævnte betydning nu også kan knytte andre ord til sig uden ”til”. Den modsatte bevægelse ses i øvrigt ved udsagnsordet ”kommentere”. Det kunne oprindelig kun bruges uden forholdsord, fx ”ministeren ønsker ikke at kommentere forslaget”, men i dag anvender mange sprogbrugere ”kommentere” sammen med forholdsordet ”på”, fx ”ministeren ville ikke kommentere på forslaget”. Sprogbrugen er ikke helt ny, men er endnu ikke accepteret af alle. Hvis man siger ”kommentere på”, risikerer man faktisk at blive svinet!