Af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
De fleste kender formentlig skældsordene skvatmikkel, dovenlars og forsigtigper der alle bruges om mandlige personer der er hhv. skvattede, dovne og (for) forsigtige. Også sjuskedorte – brugt om en sjusket kvinde – vil de fleste nok nikke genkendende til. Det der er interessant ved disse ord, er at selvom de alle indeholder et personnavn som sidsteled, altså Mikkel, Lars, Per og Dorte, er de ikke proprier (egennavne), men appellativer (fællesnavne).
Man kan altså godt hedde Thomas og være en skvatmikkel! Ordbøgerne giver masser af oplysninger om nedsættende personbetegnelser hvor der indgår et personnavn.
En del af disse kendes også i dag, fx kluddermikkel, somikkel, vigtigper, dummepeter og dovenlars, mens andre vist er gået helt ud af brug eller i hvert fald kun bruges meget sjældent.
Det gælder fx fedtemikkel, fjantemikkel, pjankedorte, sjokkedorte, drukfrederik og sjuskemette.
Langt de fleste af de nævnte personbetegnelser har især været brugt i dialekterne, og denne brug er nu nok næsten forsvundet.
Personnavnene bruges dog stadig, og hvis nogle af dem ikke er så populære i dag som de har været tidligere (det gælder fx Per), handler det nok mere om almindelig navnemode end om de negative associationer der kan have været forbundet med navnene.
Anderledes forholder det sig med personnavnene Brian og Connie, der i dag er for stærkt nedadgående i popularitet. Og det kan ikke undre når man læser et citat som dette fra www.jv.dk, 23.12.2009: Drengenavnet Brian har igennem en del år været tilknyttet ungersvende, der kører rigeligt friskt rundt i biler, som har fået tilsat det halve af tHansen produktudbud.
Kvinderne har fået navn Connie vedhæftet, når hjernen er blevet forskånet for at tage med ud at køre.
Og så er det vel spørgsmålet om det er en fjantemikkel eller en pjankedorte der sidder bag rattet – forhåbentlig er det ikke drukfrederik!