Af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016
Ordet ambulance har vi lånt fra fransk i begyndelsen af 1800-tallet, formentlig efter napoleonskrigene, hvor kampene mellem de store hære efterlod mange sårede på slagmarken. Ambulance blev dengang brugt som betegnelse for personer med en vogn eller kærre som gik omkring for at samle de sårede op, give dem akut lægehjælp og fragte dem videre til hospitalet -en slags mobilt feltlazaret.
I dag bruges udtrykket om det køretøj som tilkaldes for at køre patienter til hospitalet.
Ambulance kommer af latin ambulere der betyder ‘ at vandre omkring’. Det er ét samlet ord på latin. Orddelen ambu- har ikke nogen selvstændig betydning.
Orddelen -lance er som udgangspunkt heller ikke et selvstændigt ord eller en afledningsendelse som man kan bruge til at danne nye ord med.
Men det gør vi så alligevel.
I de seneste år har vi dannet nye ord med orddelen -lance, nemlig babylance, fixelance, sociolance og nu også sexelance. Orddelen -lance er blevet et selvstændigt, betydningsbærende sammensætningsled – men med hvilken betydning? Babylance (fra 1993) er en særlig ambulance til transport af babyer og for tidligt fødte børn. Sociolancen (fra 2015) rykker ud når mennesker lider af psykiske problemer, alkoholisme eller ensomhed. Begge tilbyder akut udrykning og specialiseret lægehjælp.
Fixelance (fra 2011) derimod er et mobilt fixerum hvor man kan indtage stoffer, og sexelance (fra 2016) er en ambulancelignende bil til brug for gadeprostituerede.
Der tilbydes bl.a. en briks og kondomer, og de prostituerede sikres mod overgreb. Der er ingen udrykning og lægehjælp, men adgang til sundhedsmæssigt forsvarlige rammer.
Orddelen -lance har fået en omend ikke helt entydig så dog selvstændig betydning: et mobilt rum med fokus på sundhed og sikkerhed. Men kan den ende som et selvstændigt ord? Vi kender forkortelser fra ord som automobil som er blevet til bil. Helt så vidt der det dog endnu ikke kommet med -lance.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sproget” er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.