Af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
I en annonce fra en af Danmarks førende fotokæder fandt jeg forleden følgende fejlstavede ordforbindelser: start pris, kikkert tilbud, kikkert show, begynder kikkert, stjerne kikkert, astronomi interesserede, præcisions kikkert, nitrongengas fyldt og nitrogen gasfyldt. I den samme annonce stod imidlertid også helt almindelige gode danske sammensætninger som: kikkertcenter, kikkertekspert, fuglekiggere og stjernekikkert. Hvorfor denne forvirring?
På engelsk skriver man ofte sådanne ordforbindelser adskilt, fx star key (stjernetast) og language skills (sprogfærdigheder). På dansk, tysk og de andre nordiske sprog skrives de imidlertid som hovedregel i ét ord hvis de har stærkt tryk på første led og svagt tryk på efterfølgende led. Så det hedder: startpris, kikkerttilbud osv. Hvis sammensætningen fører til svært læselige ord eller bogstavsammenstød, kan man bruge bindestreg, fx astronomi-interesserede. Kun hvis et sammensat udtryk udtales med stærkt tryk på begge led, skal det skrives i to ord. Det kan ske i forbindelse med firma- eller produktnavne, fx Velux ovenlysvindue.
Et særligt problem er tilsyneladende ordet nitrogengasfyldt. I annoncen finder vi både nitrogen gasfyldt og nitrogengas fyldt. Nitrogen er som bekendt en gasart, og det hedder nitrogengas i ét ord, og så kan adjektivet fyldt hægtes på som en yderligere specifikation. Selv om trykket i nitrogen i dansk standardudtale ligger på den sidste stavelse, ligger trykket i nitrogengasfyldt dog stadig på første led, og derfor skal det skrives i ét ord. Det er ikke blot lige ud ad landevejen, man slipper oven i købet for at spekulere yderligere på hvordan ordforbindelsen skal opdeles.
Især i avisannoncer ser vi usikkerheden brede sig i en sådan grad at det giver rynker i panden. Og desværre gør danske stavekontrolprogrammer blot problemet værre. Usikre stavere bliver vildledt når tekstbehandlingsprogrammet Word sætter den røde bølgelinje under en usædvanlig sammensætning. De tror at de skal dele ordet op i mindre enheder indtil bølgerne har lagt sig, og så har vi balladen. Men blot fordi Word ikke kender en sammensætning som ordforbindelse, skal den jo ikke skrives i to ord.
Det er på høje tid at rette en appel både til reklamebranchen og til de virksomheder der betaler for annoncerne. Der er en lille håndfuld regler der dækker de fleste danske sammensætninger. De er enkle og klare – så brug dem og skriv et ordentligt dansk!
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sproget” er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.