Rigtig, rigtig irriterende

Indholdet på denne side er mere end 8 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016

Året var stadig helt nyt da den første klage over det danske sprogs tilstand fandt vej til Jyllands-Postens spalter. I et læserbrev d. 2. januar udtrykker en skribent sin utilfredshed med den overdrevne brug af ordet ”rigtig”. Skribenten har helt ret i sin iagttagelse. Mange sprogbrugere siger ikke længere bare fx ”en god film” eller ”en rigtig god film”. Nej, det bliver til ”en rigtig, rigtig god film”.

Sprogbrugen er et eksempel på det der sommetider kaldes ”sprogets ikoniske princip”, altså det forhold at egenskaber ved sproget svarer til egenskaber i virkeligheden, fx at mere af form også er mere af indhold. Hvis man fx siger at ”manden løb og løb og løb”, er det klart at han kom længere end hvis man bare siger at ”manden løb”. Og ”en feeeed koncert” er naturligvis federe end ”en fed koncert”. Men alt kan overdrives, og hvis man hele tiden bruger udtryk som ”rigtig, rigtig kedelig” eller ”rigtig, rigtig vigtig”, mister det til sidst sin effekt.

I læserbrevet gør skribenten sig til talsmand for at Dansk Sprognævn bør skride ind overfor den ovennævnte brug af ”rigtig, rigtig”. Det bliver nu nok svært. Ifølge loven har Dansk Sprognævn til opgave at fastlægge ords stavemåde (i Retskrivningsordbogen), at følge sprogets udvikling ved fx at indsamle nye ord og at besvare spørgsmål fra offentligheden om sprog og sprogbrug. Når vi bliver spurgt, anbefaler vi at man er tilbageholdende med at sige og skrive fx ”rigtig, rigtig sjov”. Anbefalingen skyldes ikke at det er ukorrekt at bruge ”rigtig” på den måde, men derimod at sprogbrugen tydeligvis irriterer mange sprogbrugere (for nu ikke at sige ”rigtig, rigtig mange sprogbrugere”!). Det kan derfor være en god idé at udtrykke sig på en anden måde. Men det er naivt at tro at Sprognævnet bare kunne slå i bordet, udstede et forbud eller skrive en klumme i Jyllands-Posten, og så ville sprogbrugerne straks holde op med at sige og skrive fx ”rigtig, rigtig flot” eller ”rigtig, rigtig dårlig”. Sådan fungerer sprog (heldigvis) ikke.