Af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 21. december 2013
Glædelig jul – og et godt stykke sul! J-dag er overstået, og nu også første del af julefrokostsæsonen, firma-og vennekredsarrangementerne, men forude venter stadig julemiddagen og familiejulefrokosterne.
Og så dem der blev udsat til januar på grund af trængslen i december.
Ordene “j-dag” og “julefrokost” er ret nye (fra omkring 1982 og 1965), men det er ikke nyt at julen skal fejres med festlige komsammener.
Ordbog over det danske Sprog bringer et citat fra indledningen til J. P. Jacobsens roman Niels Lyhne: “andre Fornøjelser end Høstgildet og en tre, fire Julegilder faldt det dem [ Bliderne] aldrig ind at fordre.” Men tre-fire stykker skulle der altså til.
Mange ved sikkert at ordet “jul” er ældre end den kristne tradition, og at det har været brugt om den hedenske midvinterfest som man fejrede ved at “drikke jul”. Men der er også noget der tyder på at ordet “jul” oprindelig har betydet ‘ fest i almindelighed’, og først senere er blevet betegnelsen for ‘ midvinterfesten’.
Ordet er nemlig lånt til finsk to gange i forskellige former og med forskellige betydninger, i første omgang som “juhla” der betyder ‘ fest, højtid’, og så nogle hundrede år senere som “joulu” der betyder ‘ jul’, oprindelig ‘ midvinterfest’, men senere også om den kristne jul (Nudanske ord med historie, Politikens forlag 1981).
I Norden har vi bevaret det gamle hedenske ord, og måske også de gamle måder at fejre jul på. Andre steder har kristendommens gennemslag været stærkere.
På engelsk holder man “Christmas”, ‘ kristmesse’, på tysk “Weihnacht”, ‘ hellignat’, og på de romanske sprog er det ‘ fødslen’ man fejrer, “noël, natale, navidad” – oftest lidt mere stille end her.