Af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Formål hedder syfte på svensk, en kilde er en källa, mens en kille på svensk er en fyr på dansk. Når vi skal have flødeskum, beder svenskerne om vispgrädde, mens nordmændene bestiller krem. Forvirret? Alligevel er norsk og svensk de to fremmedsprog vi har lettest ved at forstå – mere end 85 % af ordene i en svensk eller norsk tekst ligner så godt at vi ikke tager fejl af betydningen.
Vi skal bevare denne unikke sproglige kapacitet.
Tilsammen har de nordiske lande 20 millioner skandinavisk talende indbyggere.
Norden er et særdeles købekraftigt marked, og de samfundsmæssige grundholdninger og værdier er nogenlunde ens. De fleste virksomheder og offentlige institutioner har nordiske samarbejdsrelationer parallelt med de internationale.
Alligevel falder interessen for de nordiske sprog. Vores antenner peger ud i verden mod hvad der foregår i EU, USA og Kina, vores sproglige fokus handler først og fremmest om at lære engelsk.
Den 27. april 2010 åbnede undervisningsminister Tina Nedergaard konferencen “Nordiske sprog – sprog i Norden” for at følge op på den nordiske sprogdeklaration fra 2006 som handler om at styrke sprogforståelsen mellem de nordiske lande. Spørgsmålet var bl.a. hvorfor især de unge vælger engelsk som samtalesprog i Norden frem for blot at tale hver sit sprog? Konferencen viste at forklaringen kan findes i undervisningssystemerne: Hvis det nordiske bliver en pligtøvelse og præsenteres for sent i skoleforløbet, kan man ikke få de unge med. En løsning er at et skandinavisk sprog skal være det første fremmedsprog eleverne møder i skolen.
Derved indøver de alle de kompetencer der er brug for når de senere skal lære andre fremmedsprog. Når man kan genbruge så meget af sit eget sprog, oplever man hurtigt succes, og har man først knækket den nordiske kode, glemmer man det aldrig. De fleste nordiske lande har bestemmelser om at det nordiske skal være en del af undervisningen – men de færreste læreruddannelser ruster lærerne til at undervise i et nordisk sprog. Det skal der gøres noget ved hvis vi fortsat skal kunne forstå hinanden i Norden.