Af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
I disse uger er det 25 år siden den såkaldte majonæsekrig rasede i Danmark. Anledningen var at den daværende formand for Dansk Sprognævn, Erik Hansen, havde givet et interview til Ritzaus Bureau om de påtænkte ændringer i den kommende retskrivningsordbog (Retskrivningsordbogen fra 1986). I interviewet gav han bl.a. eksempler på at visse franske låneord nu også måtte skrives på dansk, fx “konjak” (ved siden af “cognac”), “remulade” (ved siden af “remoulade”), “krem” (ved siden af “creme”), “resurse” (ved siden af “ressource”) – og altså “majonæse” (ved siden af “mayonnaise”).
Interviewet gav anledning til en sand mediestorm.
Det blev fx hævdet at man nu kunne stave som man ville, at der blev leflet for laveste fællesnævner, at man nu skulle skrive ordene som man udtaler dem osv. Og især blev stavemåden “majonæse” lagt for had. At den danske stavemåde af netop dét ord skulle skabe så meget debat og ligefrem lægge navn til en hel krig, var der vist ingen i Sprognævnet der havde forestillet sig.
Der er i dansk retskrivning en meget lang tradition for at fordanske franske låneord; det er ikke noget Sprognævnet har fundet på. Således skriver vi fx ikke længere “liqueur”, “capitaine”, “lieutenant”, “humeur”, “camarade”, “comptoir”, “portrait” og “ambassadeur”, men derimod “likør”, “kaptajn”, “løjtnant”, “humør”, “kammerat”, “kontor”, “portræt” og “ambassadør”. Men “majonæse”! Det var alligevel for galt! Som en vred journalist engang sagde til mig: “Ikke nok med at det ligner noget der kommer ud af næsen. Hvis man også skal skrive “majonæse”, bliver det simpelthen for ulækkert!”. Mod sådanne argumenter kan man jo ikke stille meget op! I den nyeste retskrivningsordbog fra 2001 er der stadig valgfrihed mellem “mayonnaise” og “majonæse” (til gengæld er “krem” og “konjak” røget ud). Den danske stavemåde er dog aldrig helt slået an, og i dagbladene bruges den franske form 8 af 10 gange.
Den danske stavemåde var ment som et tilbud – men sådan vil sprogbrugerne åbenbart ikke have det.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sproget” er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.