Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Det er nok en 12-15 år siden jeg første gang bemærkede sprogbrugen. Jeg havde købt et lille franskbrød hos min lokale bager, og da jeg skulle til at betale, lød det en anelse mopset fra ekspedienten: ”Ikke andet?!” Jeg fik fremstammet noget i retning af ”øh, næ, det var vist det hele”, betalte og forlod skyndsomt forretningen. Bagefter tænkte jeg at det da egentlig var en ret flabet opførsel af den unge bagerjomfru. Ganske vist havde jeg ikke købt for ret mange penge, men ligefrem at antyde at jeg havde købt så lidt at det næsten var spild af hendes kostbare arbejdstid, syntes jeg alligevel var lige en tand for groft!
Nogle dage senere fik jeg slynget samme spørgsmål i hovedet i en tøjforretning. Denne gang havde jeg trods alt brugt en del penge, og ekspedienten var venlig og smilende. Det gik derfor op for mig at ”ikke andet?” måtte have samme betydning som det der tidligere altid hed ”ellers andet?” eller evt. ”var der ellers noget?” Udtrykket ”ikke andet?” føjer sig altså til rækken af høflighedsfraser i det danske sprog. Det er udtryk som ”tak for sidst”, ”det var så lidt”, ”ingen årsag” osv. De er ikke nødvendigvis særlig velmente, men er primært til stede for at holde kommunikationen i gang. Man skal bare kende dem og vide at det er det der er meningen med dem!
Jeg kan derfor heller ikke mobilisere den helt store forargelse over for butiksekspedienternes evindelige ”hav en fortsat god dag!”. Argumentet mod udtrykket lyder sædvanligvis noget i retning af at den der siger det, underforstår at ens dag hidtil har været god. Og hvad nu hvis det faktisk har været en rigtig møgdag?! Men det er en overfortolkning. Udtrykket er rent fyld og er såmænd næppe hverken mere eller mindre venligt ment end alle de andre høflighedsfraser vi bruger i hverdagen. Måske kan man ligefrem hævde at udtrykket bare betyder ’Jeg håber resten af din dag bliver god’. Og hvordan skulle man egentlig kunne have noget imod dét ønske? Ikke andet? Næ, det var vist det hele …
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sproget” er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.