Af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
For nylig blev lektor Ole Lauridsen fra Handelshøjskolen i Århus interviewet om det udbredte udtalebortfald af r i første stavelse af ord som bornert, narkotika, normal, parkere, portræt, sortere, vurdere (Politiken 28.10.08). Lauridsen bestyrer DR’s meget aflyttede program ‘Sproghjørnet’ og er sprogcoach for både DR og TV 2. Han er også medlem af Dansk Sprognævns repræsentantskab, så han udtaler sig med vægt om sproglige forhold.
Lauridsen maner nu til kamp mod lal og sjusk i udtalen, og hans feltråb er ‘undervisning, undervisning, undervisning’. Hvis vi ikke gør noget ved problemet i skolen, risikerer vi at få knas med kommunikationen i samfundet som helhed, advarer han.
Jeg er helt enig i at en tydelig udtale i mange situationer er både praktisk og hensynsfuld. I nordiske forsamlinger vånder islændinge, svenskere osv. sig jævnligt over at danskerne gør sig så lidt umage med at tale tydeligt. Og sommetider får de det indtryk at danskerne i virkeligheden ikke er interesserede i at tale med dem. Men også når man herhjemme tager ordet i forsamlinger, gør man sine tilhørere en tjeneste ved at artikulere distinkt.
Et andet spørgsmål er så om det lige er ved at fokusere på r’erne man bidrager til at forbedre kommunikationen. Mit bud på det er ‘både ja og nej’. I ord som burgøjser, kursist, turnering og vurdere er det svært at høre om der efter u bliver udtalt en lyd der svarer til skriftens r – en meget svag såkaldt halvvokal – eller ikke. Dertil kommer at u bliver udtalt ens hvad enten man siger vurdere eller vudere. Og endelig må man se i øjnene at et meget stort antal danskere i mange år har udtalt ord af denne type uden r i første stavelse. I Den Store Danske Udtaleordbog fra 1991 anføres udtalen vudere at være karakteristisk for yngre (hvormed menes folk født efter 1930!) og for lavsproget. Men i dag giver denne udtale næppe tydeligt lavsociale associationer. Hvordan skulle den også kunne det hvis den i naturligt taletempo er næsten umulig at adskille fra vurdere?
Derfor mener jeg det er spildt møje at inddrage netop disse ord i undervisningen. Derimod kan man godt gøre noget ud af ord med or som bornert, normal, portræt, sortere og med ar som narkose, narkotika. Her bliver o og a nemlig udtalt forskelligt afhængigt af om r-lyden bevares eller ej. Hvis den bevares, udtales o og a mere åbent – med større afstand mellem tunge og gane – end hvis den udelades. Her kan man tydeligt høre at fx sotere udtales anderledes end sortere (og på samme måde som sautere!). Hvis eleverne bliver opmærksomme på denne udtaleforskel, har de bedre muligheder for at få r’et med når de skriver.
I skolernes danskundervisning er elevernes brug af r et af de største staveproblemer vi har. Det gælder ikke mindst forskellen mellem infinitiv (navnemåde) og præsens (nutid) i den store gruppe af verber der ender på -re, for her er der ingen udtaleforskel mellem infinitiv (fx køre) og præsens (kører). Her kan man kun gå grammatisk til værks i undervisningen, og selvom erfaringen viser at det ikke er nogen helt let opgave, er det det man med fuld musik må gøre. Så ja, lad os gøre noget i undervisningen for at få r’erne med i udtalen. Men ikke i de tilfælde hvor forskellen mellem de to udtaler er praktisk taget uhørlig.