Af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 26. september 2015
Grækenland har ofte store økonomiske problemer. Sådan har det også været i 2015, og i sommer var det lige ved at ende med en ”grexit”, dvs. en græsk udtræden af eurosamarbejdet.
”Grexit” er et eksempel på det man indenfor sprogvidenskaben undertiden kalder teleskopord, dvs. ord der er dannet ved at to ord så at sige er skudt ind i hinanden (ligesom rørene i en teleskopantenne) med det resultat at noget af udtrykkets mellemste del forsvinder. Standardeksemplet på et teleskopord er ”motel”. Det er dannet ved ”teleskopering” af den amerikanske ordforbindelse ”motorists’ hotel”, dvs. ’bilisters hotel’. Her er sidste del af ”motorist” og første del af ”hotel” forsvundet, og tilbage bliver ordet ”motel”. Andre teleskopord er fx ”faktion” (af ”fakta” + ”fiktion”), ”brunch” (af ”breakfast” + ”lunch”), ”kolonorm” (af ”kolossal” + ”enorm”) og ”minarine” (af ”minimum” + ”margarine”). Nyere eksempler er fx ”flexicurity” (af ”flexibility” + ”security”) og ”blog” (af ”web” + ”log”). ”Grexit” er tilsvarende dannet af de engelske ord ”greek” og ”exit”, og ordet blev lanceret i 2012 af Willem Buiter, cheføkonom i den amerikanske finanskoncern Citigroup. De første danske eksempler på ”grexit” dukkede også op i 2012, men ordet har dog først fået sit egentlige gennembrud i år.
Storbritannien er ikke med i eurosamarbejdet, og mange briter ønsker at landet også forlader EU. Der skal afholdes en folkeafstemning om spørgsmålet senest i 2017, og i den forbindelse kan der således blive tale om en ”brexit”, altså en britisk udtræden af EU. Også ”brexit” kan spores til 2012, og mon ikke vi kommer til at høre meget mere til ordet frem imod folkeafstemningen? Ordet er sammensat af ”british” og ”exit” og følger altså mønsteret fra ”grexit”. Danmark er som bekendt heller ikke med i valutasamarbejdet, men det er vist ret usandsynligt at Danmark ligefrem skulle melde sig ud af EU. Hvis det alligevel skulle ske, må det vel kaldes en ”daxit”!