Er der et liv efter døden?

Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012

Der må være grænser for hvilke spørgsmål man kan tage op i en sprogklumme, og her handler det da også kun om ords liv. Men lad os tage det glade budskab først: Hvad angår ord, er svaret “ja, det kan der meget vel være”. Ord er ikke så lette at tage livet af, og de kan genopstå selvom de er blevet erklæret døde. Men giver det overhovedet mening at sige at ord “lever” og “dør”? Det er i hvert fald ret almindeligt at tale om sprog og ord som om de havde en form for liv: Man kan sige at sprog er i familie med hinanden, og at de er fjernt eller nært beslægtede. Sprog kan være døde (hvis der ikke er nogen eller ganske få der taler dem), og nogen taler om “døde ord” når det drejer sig om ord der er gået af brug. I Ordbog over det danske Sprog er ordene ligefrem markeret med et kors hvis de på redaktionstidspunktet var gledet ud af sproget eller ved at gå af brug. At snakke om ord som “døde” får os måske en gang imellem til at have et lidt mere sentimentalt forhold til ord der er ved at forsvinde, end der faktisk er grund til. Det gør jo ikke ondt på ordene at de bliver erstattet med andre, og at et ord glider ud af sproget, betyder ikke at det er endegyldigt forsvundet. Fx er ordet agere (i betydningen handle, virke) markeret med et kors i Ordbog over det danske Sprog, men kan i dag findes i eksempler som ECB kan agere hvis økonomiske data skuffer (Børsen) eller Hvordan bør Danmark agere over for Syrien? (Politiken).

Noget tilsvarende gælder ordet kindhest (altså lussing) der i Den Danske Ordbog karakteriseres som “gammeldags”. Ikke desto mindre uddeles der kindheste med løs hånd i danske avisoverskrifter fra de senere år, fx Kindhest til Wammen (Jyllands-Posten) og Kindhest til Pytlick (Fyens Stiftstidende).

Det er ikke ordene det gør ondt på når de forsvinder – det er højst sprogbrugerne der mærker et lille stik. Men ord forsvinder kun hvis vi, sprogbrugerne, holder op med at bruge dem. Hvis et ord skal forblive i sproget, må man altså sørge for at bruge det. Når det drejer sig om ord, er hver enkelt af os med til at bestemme over liv og død.