Af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Sådan skrev en af JP’s filmanmeldere forleden om Dansk Sprognævn. Han begrundede grovheden med at nævnet for nogle år siden ”omdefinerede ordet ’bjørnetjeneste’” – og resten af teksten handler så om en film om en dreng og hans bamse der bliver voksne sammen. Men Sprognævnet definerer eller omdefinerer ikke ords betydning. Det er der ingen der har beføjelse til, så der er heldigvis ikke noget officielt sprogpoliti i Danmark. Men selvbestaltede sprogmilitser er der mange af, ligesom filmanmelderen der føler sig kaldet til at bestemme hvad ”bjørnetjeneste” skal betyde, også i andre folks mund.
Det er rigtigt at nyere ordbøger af den slags der beskriver det faktisk forekommende sprog, har to betydninger af ”bjørnetjeneste”, nemlig den traditionelle, ’en velment tjeneste som er til skade for modtageren’, og en ny, ’en stor tjeneste’. Redaktørerne har nemlig konstateret at ordet faktisk bruges med begge disse betydninger, og det ville jo være dårlig oplysning at fortie det. Og derfor oplyser Sprognævnet om begge betydninger når vi bliver spurgt.
Sprognævnet fastlægger den officielle retskrivning som skal følges af alle offentlige institutioner og skoler, men det forpligter ikke privatpersoner eller private virksomheder, og Sprognævnet har ikke til opgave at forfølge folk der skriver anderledes – altså ikke noget Stasi her. Hvad betydning, ordvalg og udtale angår, så er der ingen officiel norm. Men selvfølgelig er det er ikke klogt at sige ”hest” hvis man mener ’hund’, og det er noget bøvl når ord udvikler modsatte betydninger. Folketinget har ikke udstyret Sprognævnet med beføjelser til at uddele bøder. Det ville ellers være lukrativt hvis en forkert apostrof i det offentlige rum kostede det samme som en ulovlig parkering.