Dufte og lugte

Indholdet på denne side er mere end 13 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011

Kan man dufte til en blomst? Det mener en del sprogbrugere at man kan, og det kan i den grad bringe sindene i kog blandt de sprogbrugere der mener at man ikke kan. Senest (4.3.2011) harcelerer en læserbrevsskribent her i avisen over sprogbrugen og påstår at det er Dansk Sprognævn der har “godkendt at man kan ‘dufte’ til noget”. Det er det nu ikke. Ifølge loven har Sprognævnet til opgave at fastlægge ords stavemåde, men ikke deres betydning.

Sprognævnet følger med i sprogets udvikling besvarer spørgsmål om sprog og sprogbrug, men Nævnet bestemmer ikke hvad ordene betyder. Det kan kun sprogbrugerne.

Den oprindelige situation i dansk var at ‘dufte’ kun kunne bruges i betydningen ‘udsende duft’. Man kunne altså sige ‘blomsterne dufter’, men ikke ‘hun dufter til blomsterne’. ‘Lugte’ kunne – og kan – bruges i betydningerne ‘udsende en lugt’ (‘sæben lugter godt’, ‘han lugter af øl’) og ‘snuse til’ (‘han lugter til maden’).

Imidlertid kan en del sprogbrugere efterhånden også bruge ‘dufte’ i betydningen ‘snuse til’, især i de tilfælde hvor de mener der må være tale om en behagelig lugt. Denne brug af ‘dufte’ har været kendt siden begyndelsen af 1950′ erne og er ikke ligefrem blevet mindre almindelig med årene.

Når ‘dufte til’ har vundet frem på bekostning af ‘lugte til’, skyldes det formodentlig at mange sprogbrugere forbinder noget negativt med ordet ‘lugte’. Når ‘noget lugter’ betyder det jo at det udsender en ubehagelig lugt (‘puh, det lugter!’) eller (i overført betydning) at det er mistænkeligt (‘den sag lugter!’), og det har sikkert været en medvirkende årsag til ændringen.

Med den nye brug af ‘dufte’ har sproget fået tilføjet en betydningsnuance det ikke havde før. Hvis man siger at man ‘dufter til maden’, har man signaleret at man forventer en behagelig lugt.

Hvis man derimod siger at man ‘lugter til maden’, udtrykker man ikke på forhånd forventning om hvorvidt lugten er god eller dårlig.

Betydningsnuancer regnes sædvanligvis for en gevinst for sproget, men i dette tilfælde er det åbenbart ikke alle der er enige.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sproget” er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.