Af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Jeg har et problem. Jeg har absolut ingen erindring om at man gik rundt og sagde bred ymer og knæhøj karse dengang i 70′ erne og 80′ erne. Det er der ellers enighed om.
Jeg husker kodyl, jeg husker enorm udtalt med en å-agtig lyd langt tilbage i svælget, jeg husker fedt og mand. Men jeg husker ikke knæhøj karse og bred ymer. Jeg burde ellers have haft rig mulighed for at høre det brugt. Jeg var barn i 70′ erne på den københavnske vestegn (Albertslund) hvor det vrimlede med folk der ikke holdt sig tilbage med at lege med sproget. Som barn og ganske ung havde jeg også min faste gang i ret mange kollektiver, dels i København, dels andre steder på Sjælland. Jeg gik i Fælledparken 1. maj, deltog i Land og Folk-festivalen hvert år, hørte musik på 5-øren og færdedes i det hele taget steder hvor man kunne forvente at høre moderne slangudtryk. Jeg læste utrolige mængder moderne dansk litteratur, herunder en masse lyrik og knækprosa. Men som sagt – min hukommelse er fuldkommen blank på dette punkt. Jeg har en mistanke om at min blanke hukommelse skyldes at der faktisk ikke er noget at erindre.
Nogen kan ved lejlighed, måske i et radio-eller tv-interview, have sagt at sådan noget gik man skam rundt og sagde. Måske fandt de på det på stedet, måske var det noget de lige havde sagt den uge i deres egen lille inderkreds.
Min mistanke bliver styrket når jeg går til ordbøger og tekstsamlinger. I slangordbøger kan man ganske vist slå udtrykkene op og se at de betyder at noget er vældig godt. Der er dog ingen henvisninger til autentiske eksempler.
I tekstsamlinger som KorpusDK og infomedia og i brede søgninger på nettet dukker udtrykkene også op, men altid i sammenhænge hvor man netop taler om at det var noget man sagde engang. I de sammenhænge har udtrykkene en slags citatfunktion, og den slags tæller ikke. Ikke når der er tale om hvad der kunne og måske burde have ligget i erindringsboksen.
Mon ikke bred ymer er en and?
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sproget” er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.