Af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Et af mine familiemedlemmer, der arbejder som folkeskolelærer
i København, spurgte mig for nogle år siden, om jeg kendte udtrykket ”integrerede ord”. Det gjorde jeg umiddelbart ikke, men han fortalte, at en del af hans elever, nemlig dem med indvandrerbaggrund, ofte taler om ”integrerede ord”, dvs. fremmedord eller andre svære ord, som man kender, hvis man er blevet integreret i Danmark.
Ifølge mit familiemedlem var det noget positivt eller efterstræbelsesværdigt at kende til mange integrerede ord. Senere har det vist sig, at unge med indvandrerbaggrund både taler om ”integrerede ord” og ”integrerede sprog”, og at der ikke altid er tale om et sprog eller om ord, som man stræber efter at beherske.
Forskningsprojekt om sprog og integration
Et forskningsprojekt ved Københavns Universitet, ledet af professor Jens Normann Jørgensen, handler således om sproget hos børn og unge med indvandrerbaggrund, og i dette projekt er forskere kommet frem til, at de unge skelner mellem en slags slangsprog, som er et sprog, hvori der bl.a. er udtaletræk og ord fra deres respektive modersmål, og et integreret sprog, som er det sprog, lærerne taler. Det integrerede sprog er bl.a. kendetegnet ved, at det indeholder mange svære ord – altså integrerede ord.
Det skulle man måske umiddelbart tro kun kunne være positivt, men som allerede nævnt er det ikke altid tilfældet. Det hænger sammen med, at indvandrerbørnene oplever den danske kultur som noget indforstået og som en kultur, de aldrig kan blive en del af. Som et modtræk danner de en selvforståelse om det at være indvandrer, en selvforståelse, som bl.a. kommer til udtryk i sproget.
Indvandrerbørnene holder således fast i at tale dansk med accent, fordi det styrker deres indvandreridentitet, mens de ser ned på de integrerede ord, som det kun er ”de andre” – de integrerede – der bruger. Det ser ud, som om ”integreret” er ved at få en ny betydning i dansk, således at det også kan bruges om ord, der fx er svære. Hvis denne betydning bliver etableret og finder vej til ordbøgerne, får ordbogsredaktørerne muligvis sved på panden, når de skal lave den nye definition. Forhåbentlig bliver den ikke alt for integreret …
Læs om forskningsprojektet i nyheden “Amagerprojektet – forskning i børn og unges sprog”.