Den gode tekst i sociale medier, den letforståelige hjemmesidetekst og det klart kommunikerede brev eller e-mail skal nu roses og bruges som inspiration for andre. Journalist og formand for dommerkomiteen Kurt Strand udtaler:
“Vi uddeler prisen som belønning for godt sproghåndværk. Godt sprog er ikke kunst eller talent, men evnen til at kommunikere ligetil, så alle forstår, hvad der bliver skrevet. Sprogprisen skal også være med til at støtte den naturlige udvikling af sproget, men det er samtidig vigtigt, at der er nogle fælles regler for den måde, vi kommunikerer på. Ellers risikerer vi til sidst, at vi ikke kan forstå hinanden. Jeg ser mange tekster i dag, som er unødigt besværlige, enten fordi de er knudrede, er dårligt skrevet, eller fordi budskabet drukner i en flom af ord.”
Prisen uddeles af:
- Dansk Kommunikationsforening, Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, kurtstrand.dk, Modersmål-Selskabet, RetorikMagasinet, sproget.dk og Syntaksis.