Desuden var der priser uden for de tre kategorier til reklamebureauet Mensch og til Taxamand.dk.
Vinderne blev begrundet af Sprogprisens dommerkomité, som blandt andre tæller teaterinstruktør Peter Langdal. Han overrakte prisen til projektleder Christian Juul Lentz fra skolevalg.dk for bedste hjemmesidetekst, som han kaldte ”genial, underholdende og i den grad oplysende, men frem for alt: dødforførende”.
Prisen til DONG Energy blev overrakt af dommerkomiteens formand, journalist Kurt Strand, som roste privatkundedirektør Louise Hahn for et klart sprog og en enkel grafisk fremstilling i et brev om ændring af aftalevilkår.
Satiremagasinet Rokokoposten fik prisen i kategorien bedste tekst på sociale medier; redaktør Zenia Larsen fik den overrakt af kommunikationsrådgiver og retoriker Anne Katrine Lund med ordene ”sjældent har vi haft en mere kreativ vinder af Sprogprisen i denne kategori”.
For sin brug af både Facebook, hjemmeside og traditionelle medier fik taxachauffør og journalist Jesper Grunwald overrakt en pris uden for kategori af Søren P. Espersen, kommunikationsdirektør i Sampension: ”Modigt, autentisk og sprogligt spillevende”, hed det blandt andet i begrundelsen.
Den anden pris uden for kategori blev også overrakt af Søren P. Espersen til reklamebureauet Mensch. Direktør Fredrik Preisler tog imod prisen og imod anerkendelsen af vigtigheden af at lave både vedkommende og nødvendige annoncer.
Yderligere oplysninger: Tina Reichstein, 22586804. tr@syntaksis.dk.
Dommerkomiteen bestod af: Journalist Kurt Strand, kurtstrand.dk, formand, teaterinstruktør Peter Langdal, kommunikationsrådgiver, ph.d. i retorik Anne Katrine Lund, AKL Kommunikation, professionelt bestyrelsesmedlem Charlotte Sahl-Madsen, kommunikations- og HR-direktør Søren Espersen, Sampension.
Bag prisen står: Dansk Kommunikationsforening, Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, kurtstrand.dk, Modersmål-Selskabet, RetorikMagasinet, sproget.dk, Syntaksis.
Læs mere på www.sprogprisen.dk