Formålet med appen Sproghjælp er at give lærere, elever og alle andre sproginteresserede adgang til kortfattede og klare huskesedler om de mest typiske dansksproglige udfordringer. Her kan man blandt andet få hjælp til retskrivningsemner som nutids-r, kommaregler og om endelserne –ende og –ene.
Appen er blevet downloadet i alt 190.000 gange til telefoner og tabletter med Android- og Applesystemer.
I denne opdatering er der rettet enkelte fejl.
- Appen Sproghjælp kan både downloades til iPhone og andre Appleprodukter og til Android.
- Det er også muligt at læse huskesedlerne på sproget.dk og Sprognævnets hjemmeside.