Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Sprogforandring og mobilitet hænger sammen

Børns sprogbrug kan afsløre hvor de senere i livet vælger at bo.

En ny undersøgelse viser at sprogbrug kan bruges til at afsløre mobilitet. Det kan man læse på Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudiers sprogblog.

Undersøgelsen viser sammenhænge mellem hvordan jyske skolebørn talte i 1978, og hvor de senere i livet ender med at bo. De elever der talte udpræget dialekt i de gamle optagelser, blev som voksne boende i nærområdet, mens de elever der senere rejste væk, allerede som børn talte mere rigsdansk.

Børns sprog indeholder tegn på hvilke grupper de ser sig som en del af, og kan dermed give et bud på hvor de senere vælger at bosætte sig.

Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (DGCSS) undersøger hvordan og hvorfor det danske sprog forandrer sig. Man kan læse mere om dette arbejde på centrets hjemmeside.