Stipendiet løber fra midten af januar til afleveringen af specialet. I denne periode forventes det at man arbejder mindst én dag om ugen på Dansk Sprognævns adresse i Bogense hvor man vil få mulighed for at følge nævnets arbejde og være i dialog med nævnets medarbejdere.
Stipendiaten modtager ved specialets aflevering 10.000 kr. og får derudover betalt rejseomkostningerne fra sin bopæl til Sprognævnets adresse i Bogense.
Ansøgninger skal sendes til Sprognævnets direktør, Thomas Hestbæk Andersen, på tha@dsn.dk senest den 7. december 2025.
Ansøgningen skal indeholde
- en beskrivelse af specialets emne, metode og relevans for Dansk Sprognævns virke (maksimalt 2 sider/4800 anslag)
- tilsagn fra den gradsudstedende institution, herunder vejleder (kan eftersendes)
- CV
- karakterudskrift.
Mere at vide
- Læs mere om specialestipendiet på Dansk Sprognævns hjemmeside.