“Naturligt talesprog er rigt på svækkelser, assimilationer og kontraktioner. Dansk er et særligt grelt eksempel. Nogle betragter disse udtalevaner som simpelt udtalesjusk og andre som allegrofænomener der byder på særlige sprogvidenskabebelige udfordringer. Med de talesprogskorpora som vi i de sidste ti år har udviklet, kan vi belyse udtalevariationer fra nye teknologiske og sprogvidenskabelige vinkler. Men hvordan skal vi starte, og hvor skal vi hen?”
Sådan lyder det i invitationen til symposiet SJUSK 2011, som afholdes d. 23.-24. november på Copenhagen Business School.
Symposiet er gratis og arrangørerne opfordrer alle humanistiske og naturvidenskabelige forskere, taleteknologer, videregående studerende og enhver med videnskabelig interesse for talesprog til at deltage. Indsendelse af engelsk abstract på 300 ord skal ske senest d. 3. oktober 2011.
- Du kan læse mere, tilmelde dig (senest d. 1. nov. 2011) og se praktiske oplysninger i invitationen til symposiet (åbner som pdf).