Indholdet på denne side er mere end 13 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Seminar om sprog og sprognormer i Danmarks Radio

Københavns Universitet og det radiofoniske kulturarvsprojekt LARM inviterer til en diskussion af sprog og sprognormer i de danske medier.

LARM Audio Research Archive er et tværvidenskabeligt projekt hvis mål er at opbygge en digital infrastruktur som skal lette forskningsadgangen til den radiofoniske kulturarv i Danmark. Læs mere om LARM-projektet på projektets hjemmeside.

Sproget i medierne har stor betydning for et sprogsamfund, og derfor inviterer LARM Audio Research Archive til seminaret ”Sprog og sprognormer i Danmarks Radio”. LARM har inviteret en række forskere der har undersøgt sproget i Danmarks Radios programmer, og der vil desuden være indlæg fra medarbejdere fra DR som arbejder med sprog og sproglig formidling.

Seminaret er åbent for alle.

 

  • Tid og sted: Mandag den 11. april 2011 kl. 13-16, Københavns Universitet, Institut for Kunst og Kultur, Karen Blixens Vej 1, lokale 21.0.49.
  • Læs mere om seminaret og se program på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside.