Indholdet på denne side er mere end 6 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Seminar om grammatikundervisning i grundskolens sprogfag

Den 5. og 7. februar 2019 kan du deltage i et gratis seminar i hhv. Århus og København hvor forskningsprojektet Gramma3 fortæller om sine foreløbige resultater.

Forskningsprojektet Gramma3 undersøger hvordan grammatikundervisning praktiseres i fagene dansk, engelsk og tysk i 7. og 8. klasse. Projektet har været i gang siden februar 2018. Til work-in-progress-seminaret kan du høre projektets forskergruppe fortælle om de foreløbige resultater. 

Forskergruppen består af forskere fra VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Nationalt Videncenter for Læsning.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig senest den 29. januar 2019.

Program

13.00-13.15 Velkomst ved Lene Storgaard Brok og præsentation af Gramma3.

13.15-14.15 Mette Vedsgaard Christensen og Kristine Kabel fortæller om projektets baggrund, undersøgelsesinteresser, metoder og foreløbige fund.

Pause

14.30-15.15 Workshops præsenterer fund fra delundersøgelser om grammatikundervisning.

15.20-15.30 Fælles opsamling.

15.30-16.00 Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard fortæller om det nyoprettede Center for Fremmedsprog.