§ 40. Indledning

Tegnsætning skal lette forståelsen af skrevne tekster. De enkelte tegn (punktum, semikolon, komma, spørgsmålstegn osv., jf. § 2.1) bruges som hovedregel til at sammenbinde eller adskille helheder i teksten og har ofte en funktion der svarer til fx rytme, tempo og pauser i det talte sprog.

De forskellige tegn kan præge en skreven tekst i forskellig grad. En tekst med mange udråbstegn eller prikker eller tankestreger kan let komme til at virke påfaldende på læseren.

Reglerne for de forskellige tegn er heller ikke af samme art. Ved nogle tegn – fx ved komma og spørgsmålstegn – er der tale om faste regler for hvornår man skal sætte tegn, og hvornår man ikke skal. Ved andre tegn – fx ved udråbstegn og tankestreg – er der tale om regler der giver en udstrakt grad af valgfrihed, og som i højere grad har karakter af tilbud end af påbud.

§ 41-43. Punktum

§ 41. Slutpunktum

(1) Mellem sætninger og inde i sætninger

Punktum kan bruges til at afgrænse og afslutte selvstændige eller forholdsvis selvstændige dele af en tekst, først og fremmest helsætninger (med eller uden ledsætninger):

• Jeg tager som regel med bussen.
• Tilsæt en teskefuld salt.
• Stik mig lige skruetrækkeren.
• Han vidste ikke om dækslet var skruet på.
• Ole havde meldt afbud på grund af forkølelse. Men Lars var der som sædvanlig.
• Overfor en vulkan har man ingen chancer. Det er så store energimængder der slippes løs ved et vulkanudbrud, at de ikke på nogen måde kan tæmmes. Vand duer ikke. Den vulkan der for år tilbage dannede vulkanøen Surtsey syd for Island, startede på havbunden. Og den blev ved med at sprutte, uanset hvor meget vand der var over krateret.

Punktum kan afgrænse og afslutte andet end sætninger. Det kan fx være forkortede sætninger:

• I morgen rejser vi. Klokken halv syv.
• Har du ikke set Lise? Jo, for en halv time siden.
• Der var mange besøgende. Også svenskere.
• Torsdag. Er stadig meget træt. Stod sent op. Henrik ringede ved middagstid.

Punktum kan med en særlig virkning bruges til at fremhæve en uselvstændig sætning eller en del af en sætning:

• Til den eftertragtede stilling valgte man en ung fyr. Som var søn af den lokale partiformand.
• Jeg fik skam også et skriftligt svar. 4 måneder senere.

Om forholdet mellem punktum og semikolon, se § 44.

(2) Udeladelse af punktum

Der sættes normalt ikke punktum efter sætninger, forkortede sætninger eller ord som står alene i en linje, idet linjebruddet fungerer som tegn. Der sættes således ikke punktum i følgende tilfælde:

(a) Overskrifter

Eksempler:

• Storm i Vestjylland
• Det er ganske vist
• Jeg vidste intet om bedragerierne, siger tidligere direktør

(b) Adresser

Eksempel:

• Dansk Standard
  Kollegievej 6
  2920 Charlottenlund

(c) Datoangivelser over eller under skrivelser

Eksempel:

• Næstved(,) 23. marts 2012

(d) Indledningshilsner i breve og andre skrivelser

Eksempel:

• Kære Bente Carlsen
• Hej Camilla

Om brug af udråbstegn i sådanne tilfælde, se § 54.2.

Om komma ved udråb, se § 47.3.b.

(e) Slutformler og underskrifter i breve og andre skrivelser

Eksempel:

• Med venlig hilsen
  Anders H. Hansen

§ 42. Forkortelsespunktum

Denne paragraf indeholder hovedreglerne for hvordan man bruger forkortelsespunktum, men giver i øvrigt ikke udtømmende regler for brugen af dette tegn. – Hvad angår brugen af punktum i bestemte forkortelser, kan det tilrådes at søge oplysninger under den enkelte forkortelse i selve Retskrivningsordbogen.

(1) Forkortelser i skrift og tale

(a) Forkortelser kun i skrift

Forkortelsespunktum viser at et ord i den skriftlige form er afkortet ved at bogstaver er udeladt:

• ca., f.eks. (men fx uden punktum), gnsntl., Chr. Winther, Kbh., hhv., mfl. el. m.fl., bl.a., hr., kr., jnr. el. j.nr.

Metersystemets (og visse andre enheders) forkortelser er dog uden forkortelsespunktum:

• cm, m, m², km, g, kg, dl, l, kHz, dB, V, A, W

Der sættes heller ikke forkortelsespunktum efter betegnelser på postdistrikter: Odense C, København NV mv. Det samme gælder forkortelser for landsdele i postadresser: Nykøbing Sj, Viby J mv.

(b) Forkortelser i både skrift og udtale

Når et ord eller en ordforbindelse er forkortet i både skrift og udtale, bruges der normalt ikke forkortelsespunktum:

• SAS, USA, PH (forfatteren Poul Henningsen), tv, it, MF

Der sættes dog forkortelsespunktum i delvis forkortede navne:

• Peter P. Rohde, Storm P., H.C. Andersen, Th. Lang, J.-J. Rousseau, J.Th. Lundbye.

og i akademiske titler:

• stud.polyt., cand.mag., ph.d., dr.med.vet.

(2) Forkortede ordforbindelser

I visse forkortede ordforbindelser kan der sættes forkortelsespunktum efter hele ordforbindelsen eller efter hver ordforkortelse, fx

• mfl. el. m.fl.
• mht. el. m.h.t.
• mv. el. m.v.
• pga. el. på gr. af
• th. el. t.h.
• tv. el. t.v.

(3) Ordenstal

Forkortelsespunktum sættes efter tal for at vise at der foreligger ordenstal:

• Frederik 9., Margrethe 2., den 11. september 2001, 11.9.2001, den 2. verdenskrig.

Romertal brugt som ordenstal står dog uden forkortelsespunktum:

• Christian IV
• Margrethe II

(4) Forkortelsespunktum som sluttegn

Når et ord med forkortelsespunktum står sidst i en sætning, sættes der kun ét punktum:

• Opgiv venligst Deres personnummer, og indsend rejsebilag og lign.

Andre tegn end punktum sættes altid:

• Kan du ikke lige sende en mail med oplysninger om adresse, telefonnummer osv.?

(5) Mellemrum

Der skrives ikke mellemrum mellem de enkelte dele af en forkortelse:

• osv., m.m., el.lign., A.D. (anno Domini), H.C. Andersen.

Før og efter uforkortede ord laves sædvanligt ordmellemrum:

• a c., og lign., på gr. af, A. Olsen.

§ 43. Prikker

(1) Udeladelsesprikker

Med dobbelt eller tredobbelt punktum (to eller tre prikker) kan man vise at ord eller orddele er udeladt:

• Det fremgik af sagen at klagerens ægtefælle … afgik ved døden den 5. august 1995 …, og at den af ham drevne cykelforretning … blev afhændet ca. 14 dage før dødsfaldet.
• Hvad f… er egentlig meningen?

(2) Tøveprikker

I personlig eller litterær stil kan man med flere punktummer i serie antyde noget uafsluttet eller tøvende:

• – Hvis jeg ellers kan hjælpe … med noget …
  – Ellers tak … Jeg giver dem bare hvad jeg har … lidt ærter og skinke …
• Han prøver at tænde de to stearinlys i sølvstager, men det skjuler bare deres ansigter for hinanden og gør det så meget mere tåbeligt at de sidder der og konverserer på hver side af et bord …
• Først var det kedeligt, men så …!

§ 44. Semikolon

(1) Mellem helsætninger

Semikolon kan, ligesom punktum, bruges til at afgrænse forholdsvis selvstændige dele af teksten, først og fremmest helsætninger (jf. § 41.1). Men samtidig forbinder semikolon to helsætninger og viser at de hører særlig tæt sammen mht. indhold:

• Ole kunne ikke komme; han var forkølet. Men Lars var der som sædvanlig.
• Arbejdet begynder på torsdag. Alle bedes møde præcis kl. 7.00; ellers kan vi ikke komme i gang.
• Plankeværket var blæst omkuld; men det var kun hvad man kunne vente. Det var værre at det nye tag var beskadiget.

(2) Punktum og semikolon

Specielt kan man ved hjælp af semikolon i længere tekststykker vise hvilke dele de falder i. Punktum afgrænser hovedafsnittene, semikolon forbinder underafsnittene:

• Indlandsisen på Grønland vejer så meget at det svarer til at der på hver kvadratmeter af den isdækkede del hviler en vægt der i gennemsnit er på 1350 tons; det er nok til at tynge landet ned. Grønland har på en måde form som en stor skål med høje bjerge rundt langs kysten og et lavland i midten. Nu for tiden ligger lavlandet lidt under havets overflade; så hvis man tænkte sig indlandsisen fjernet, ville de lave områder blive oversvømmet af havet. I løbet af et par tusind år ville der imidlertid ske en landhævning så det indre af Grønland blev tørlagt. Samtidig ville bjergene langs kysten blive lidt lavere; for jordskorpen er presset sammen så der er en fordybning under isen og en lav vold eller rand udenom.

(3) Opremsning

Tilsvarende kan man ved hjælp af semikolon inddele en opremsning i grupper:

• Forsikringen omfatter skader på: antikviteter, malerier, kunsthåndværk, ægte tæpper; ure, kameraer og projektører med tilbehør, kikkerter; musikinstrumenter, forstærkere, højttaleranlæg, cd-afspillere, herunder cd’er; radio- og tv-apparater med tilbehør; pelsværk, skind.
• Patientens temperatur blev i døgnets løb målt til 39,7; 38,1; 37,7; 36,9.

§ 45-51. Komma

§ 45. Indledende bemærkninger

Denne og de følgende paragraffer (§ 45-51) indeholder reglerne for kommatering. Reglerne er med enkelte undtagelser identiske med reglerne for traditionelt grammatisk komma. Den afgørende undtagelse er at det som hovedregel er valgfrit om man vil sætte startkomma, dvs. komma før ledsætninger (se § 49-50).

I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man undlader at sætte dette komma. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man følge samme praksis indenfor samme tekst.

§ 46. Opremsningskomma mv.

(1) Generelt

Der sættes komma (opremsningskomma) mellem sideordnede led som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller:

• Han købte kartofler, gulerødder og blomkål. (Men: Han købte kartofler og gulerødder og blomkål).
• Fyrretræ er både smukt, holdbart og ret billigt.
• Skabet er dels for stort, dels for dyrt.
• Han var snart højt oppe, snart igen langt nede.
• Jorden er nogle steder for tør, andre steder for fugtig.
• På én måde var det godt, på en anden måde skidt.
• Det var i Hvidovre, ikke i Vanløse.
• Nok se, ikke røre!
• Jeg skal enten til Paris, London eller Berlin.
• Der kommer nogen, men jeg ved ikke hvem, hvorfor og hvornår.
• Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede.
• Spis noget mindre, drik postevand, og dyrk noget motion.
• Når stormen suser, når regnen styrter ned, og når tordenen brager, er det nu rart at have tag over hovedet.

Om komma ved sideordnede helsætninger og ledsætninger, se § 48 og § 49.2.

(2) Sideordnede adjektiver

Der sættes komma mellem to sideordnede adjektiver som ikke er forbundet med konjunktion:

• en lille, idyllisk by (dvs. en by der er lille og idyllisk)
• en kold, frostklar vinterdag (dvs. en vinterdag der er kold og frostklar)
• et stort, sort uhyre (dvs. et uhyre der er stort og sort)

Hvis det første adjektiv derimod er underordnet en helhed der består af det andet adjektiv og det efterfølgende substantiv, sættes der ikke komma mellem de to adjektiver:

• en lille fransk by (dvs. en fransk by der er lille)
• en iskold lys pilsner (dvs. en lys pilsner der er iskold)
• en arrig ruhåret foxterrier (dvs. en ruhåret foxterrier der er arrig)

(3) Stillingsbetegnelser og titler

Mellem stillingsbetegnelser, titler, akademiske grader og lign. der ikke er forbundet med og, sættes der komma:

• chefredaktør, administrerende direktør Hanne Nielsen
• formand for bestyrelsen, lektor, ph.d. Peter Knudsen
• direktør, cand.polit. Lars P. Jensen
• professor, dr.phil. Bente Carlsen

Der sættes ikke komma mellem ordene hr., fr., frk., fru og en stillingsbetegnelse og normalt heller ikke mellem et navn og en efterstillet grad:

• hr. direktør, cand.polit. Lars P. Jensen HD

(4) Adresser og lign.

Der sættes normalt komma mellem de enkelte dele af adresser og lignende beskrivelser når de skrives ud i ét:

• Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund
• T. Nielsen, Nørregade 65 B, 2. th.
• Jens Hansen, Slagelse
• Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
• 12 brædder, 420 cm, trykimprægnerede
• »Oprør fra Midten«, Gyldendal, 1977, side 54
• varemærkeloven, § 11, stk. 1 (men: varemærkelovens § 11, stk. 1)
• fredag den 23. marts 2012(,) kl. 16.00
• Næstved(,) (den) 23. marts 2012

I løbende tekst sættes der desuden komma efter sidste del af beskrivelsen, fx

• I varemærkeloven, § 11, stk. 1, kan man finde nærmere oplysninger.
• Kontakt T. Nielsen, Nørregade 65 B, 2. th., snarest muligt.

Anvisningerne i dette punkt udelukker ikke at man i særlige faglige sammenhænge, fx i litteraturlister, registre og lign., vælger at bruge en anden tegnsætning mellem de enkelte dele af beskrivelsen.

(5) Forstærkende gentagelse

Der sættes komma foran forstærkende gentagelser som de følgende:

• Jeg blev meget, meget glad for hans brev.
• Det var en lang, lang rejse.

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele

(1) Generelt

Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma fungerer her som et fremhævelsesmiddel på linje med parentes og tankestreg og afgrænser hvad der i talt sprog ofte markeres ved hjælp af rytme, tonegang, pauser, tempo og lignende lydlige signaler:

• Man kan, muligvis, finde en anden forklaring (= Man kan (muligvis) finde en anden forklaring).
• Jeg er ikke spor træt, endnu (= Jeg er ikke spor træt – endnu).
• Hun er 22 år, og enke.
• Soldaterne havde, trætte og svedige efter den lange marchtur, lagt sig i grøften.

Når ord og sætningsdele som de nævnte står som almindelige, ikkefremhævede led, sættes der derimod ikke noget komma, fx

• Man kan muligvis finde en forklaring.
• Jeg er ikke spor træt endnu.
• Hun er 22 år og enke.
• Soldaterne havde trætte og svedige efter den lange marchtur lagt sig i grøften.

Det er ofte en skønssag om en sætningsdel står med en sådan grad af selvstændighed at den bør afgrænses med komma. Specielt ved konstruktioner med participium kan man være i tvivl. I sådanne tilfælde er der som hovedregel ikke grund til at sætte komma:

• Man interesserede sig især for skader forårsaget af gammastråler.
• Et galæble er en misdannelse fremkaldt af galhvepse.

Men i nogle tilfælde, specielt ved relativt lange eller tunge led, kan der dog sættes komma, fx

• Et galæble er en kugleformet misdannelse på undersiden af egeblade(,) fremkaldt af galhvepse.
• Man sigter mod en stabil aftale(,) garanteret af stormagterne og med tilslutning fra alle medlemslande.
• Prisen er på kun en måned steget med 30 %(,) svarende til den normale prisstigning for et helt år.

(2) Apposition

Der sættes komma omkring appositioner:

• Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.
• Fenol, den dødsensfarlige gift, anvendes fortsat i industrien.
• Jeppe Aakjær, jyden, og Thorkild Gravlund, sjællænderen, har begge digtet om deres hjemstavn.
• De brugte deres sædvanlige taktik, at trække angriberne offside.
• To unge mænd, sønner af den afdøde, stod i baggrunden.
• Ansøgninger om støtte sendes til selskabets formand, Julie Frederiksen.

Derimod sættes der ikke komma omkring ikkeparentetiske udtryk som de følgende:

• Den store danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg.
• Den dødsensfarlige gift fenol anvendes fortsat i industrien.
• Jyden Jeppe Aakjær og sjællænderen Thorkild Gravlund har begge digtet om deres hjemstavn.
• Aftenens foredragsholder er ekstern lektor ved Syddansk Universitet Jeppe Carlsen.

(3) Led udenfor sætningen

Der sættes komma ved led der står udenfor sætningen: (a) tiltaleord, (b) udråb, (c) spørgende tilføjelser, (d) frie prædikativer der er slutstillede, og (e) visse andre led i ekstraposition:

(a) Tiltaleord

• Kom herhen, Hans!
• Kammerater, nu er tiden inde!

(b) Udråb

• Øv, nu gik den i stykker!
• Kan du da ikke høre efter, for pokker!
• Tak, det var en stor hjælp.
• Så, nu punkterede jeg igen.
• Ja, nu kommer vi.
• Ja ja, så siger vi det.
• Hej, du der. Kom lige herhen!

Se også § 41.2.d om indledningshilsner.

(c) Spørgende tilføjelser

• Du er medlem af klubben, ikke?
• Han protesterer da ikke, vel?
• Hun er nok kommet i godt selskab, hvad?

(d) Frie prædikativer der er slutstillede

• Skytten går ud, tavs og ene.
• Endelig nåede vi hjem med hele flokken, glade over at være sluppet for uheld undervejs.

(e) Ekstraposition

• Peter, ham kan vi vel stole på?
• Den lille butik på hjørnet, det er min onkels.
• Var han ikke nordmand, ham Holberg?
• På fredag, da skal jeg til tandlæge.
• I Grønland, der kan det faktisk blive ret varmt om sommeren.
• I tilfælde af brand, slå ruden ind.

(4) Forklaringer og præciseringer

Der sættes komma omkring forklarende og præciserende tilføjelser. Det gælder også når disse tilføjelser indeholder ledsætninger:

• De kom for sent, bl.a. på grund af den uregelmæssige togdrift.
• De kom for sent, bl.a. fordi togdriften var uregelmæssig.
• Nu og da går han helt amok, fx i eksamenstiden.
• Nu og da går han helt amok, fx når eksamen nærmer sig.
• Konferencen gennemføres kun med tilstrækkelig mange tilmeldte, dvs. mindst 65.
• Konferencen gennemføres kun med tilstrækkelig mange tilmeldte, dvs. forudsat der melder sig mindst 65.
• Vi skal være klar til afgang kl. 4, uanset vejret.
• Vi skal være klar til afgang kl. 4, uanset om det regner eller ej.
• Vi skal, uanset om det regner eller ej, være klar til afgang kl. 4.
• Turen må aflyses, dels på grund af vejret, dels på grund af mangel på tid.
• Turen bliver gennemført, også i regnvejr.
• Til dette formål distingverer, skelner, man mellem to former for adfærd.
• Et par mindre bygninger, nemlig laboratoriet og kontoret, nedbrændte.
• Han håndterede køkkengrejet, herunder vaffeljernet, som om han aldrig havde bestilt andet.
• Hun er altid ude, enten til møder eller demonstrationer.
• Vi skal nok klare det, måske allerede i næste uge.

(5) Parentetiske relativsætninger og andre selvstændige ledsætninger

Der sættes komma omkring selvstændige ledsætninger, herunder ledsætninger som har karakter af forklarende og præciserende tilføjelser. Det gælder dels (a) parentetiske relativsætninger, dels (b) andre selvstændige ledsætninger:

(a) Parentetiske relativsætninger

Parentetiske relativsætninger kan i reglen kendes på at de ikke er nødvendige for identifikationen af det led som de henviser til, og at de derfor normalt kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. De ville derfor ofte lige så godt kunne stå i parentes eller mellem tankestreger eller være formuleret som selvstændige helsætninger:

• Forleden spurgte min makker, der ellers ikke interesserer sig for fugle, om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt. (= Forleden spurgte min makker (der ellers ikke interesserer sig for fugle) om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt).
• Filmen er instrueret af Sofia Coppola, som er datter af Francis Ford Coppola. (= Filmen er instrueret af Sofia Coppola. Hun er datter af Francis Ford Coppola).
• Jeg kender tilfældigvis hendes første mand, som bor et sted i provinsen. (= Jeg kender tilfældigvis hendes første mand. Han bor et sted i provinsen).
• Vi kan ikke anerkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før. (= Vi kan ikke anerkende denne undskyldning – som vi i øvrigt har hørt mange gange før).
• Dette emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om, er et af vor tids mest påtrængende spørgsmål. (= Dette emne – som mange kender til, men som kun få vil tale om – er et af vor tids mest påtrængende spørgsmål).
• I øvrigt er princippet det samme, hvad der også fremgår af beskrivelsen ovenfor. (= I øvrigt er princippet det samme; det fremgår også af beskrivelsen ovenfor).
• Der er indgået en ny aftale på området, hvorfor de hidtidige satser ikke længere gælder. (= Der er indgået en ny aftale på området. Derfor gælder de hidtidige satser ikke længere).

(b) Andre selvstændige ledsætninger

Også andre ledsætninger end parentetiske relativsætninger kan stå med en sådan selvstændighed at de skal afgrænses med komma:

• Han optrådte roligt og fattet, omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor.
• Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis.
• Jeg bliver hurtigt træt, mens hun kan blive ved i timevis.
• Man bør tale tydeligt, således at der ikke opstår tvivl.

Om komma ved ledsætninger i øvrigt, se § 49-50.

(6) Komma foran men

Der kan valgfrit sættes komma foran et men der ikke forbinder to sætninger:

• Vi ser ikke fjernsyn(,) men læser avis.
• Hotellet var billigt(,) men til gengæld også elendigt
• Endelig kom de tilbage, trætte(,) men lykkelige.

Undertiden står et led der indledes med men, med en særlig grad af selvstændighed eller fremhævelse. I sådanne tilfælde sættes der komma både før og efter men-leddet (jf. punkt 1):

• Trætte, men lykkelige, kom de tilbage. (= Trætte – men lykkelige – kom de tilbage).

Om komma ved sætninger forbundet med men, se § 48 og § 49.2.

§ 48. Helsætninger

Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma:

(1) Mellem helsætninger der er forbundet med konjunktion

Der sættes komma mellem helsætninger der er forbundet med en af konjunktionerne og, eller, men, for, thi eller så:

• Vinden peb, og tordenen rullede.
• Lene tog mig på ordet og ankom dagen efter, og hun så ud til at befinde sig udmærket.
• Hun var højt kvalificeret, og da vi i forvejen har for få kvindelige kranførere, gav vi hende jobbet.
• Enten er han syg, eller også er han bortrejst.
• Du skal skynde dig, men du kan godt låne min cykel.
• Der er flere muligheder, men har De ikke vinterdæk, må De hellere køre denne vej.
• Her er hundekoldt, for vinduet har stået åbent.
• Det kan være farligt, for når der er pålandsvind, slår bølgerne op over molen.
• Selv dansede præsten ikke, thi det var ikke helt passende.
• Jeg havde glemt min nøgle, så jeg kunne ikke komme ind.
• Der er næsten overtegnet, så hvis du vil med, må du melde dig til med det samme.

At der i disse tilfælde er sat komma, udelukker ikke at der i andre tilfælde kan sættes et andet tegn, fx punktum eller semikolon, foran konjunktioner som og og men.

(2) Ved opremsning

Der sættes komma (opremsningskomma, se § 46) mellem sideordnede helsætninger som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma mellem helsætninger hvor der kunne have stået et og, et eller eller et men:

• Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede.
• Snart måtte vi vade gennem bække, snart måtte vi springe over kløfter.
• Dels er vejret for dårligt, dels har vi ikke tid.
• Er han syg, er han bortrejst, eller har han bare glemt det?
• Nogle fik is, andre foretrak pølser.
• I dag har vi fri, i morgen har vi kun tre timer.
• Pigerne har sløjd, drengene har gymnastik.

(3) Ved gentagelse af verbal og subjekt

Der sættes komma mellem en helsætning og en efterfølgende sætning der gentager den første sætnings verbal og subjekt:

• Han er god nok, er han.
• Vi må se at få lidt fart på, vi må.
• Der var ikke meget ved den film, var der vel?

Der sættes også komma i tilfælde hvor verbalet repræsenteres af en form af gøre:

• Han kommer alligevel ikke, gør han?

(4) Ved imperativer

Sætninger med imperativ kan betragtes som helsætninger med »indbygget« subjekt, og der sættes derfor komma ved imperativer på samme måde som ved andre helsætninger:

• Spis noget mindre, og dyrk også noget motion.
• Spis noget mindre, eller løb et par kilometer tre gange om ugen.
• Hent lige kosten, og tænd under kartoflerne.
• Tag det lidt med ro, og det hele går meget lettere.
• Rør jævnligt i gryden, men gør det med let hånd.
• Spis noget mindre, drik postevand, og dyrk noget motion.

Men tit er to imperativer meget tæt forbundet. I sådanne tilfælde er det normalt valgfrit om man vil sætte komma eller ej:

• Hent lige kosten(,) og fej gulvet.
• Følg mit eksempel(,) og dyrk lidt motion.
• Spis, drik(,) og vær glad.

I nogle tilfælde hører imperativerne dog så tæt sammen at komma bør udelades:

• Rend og hop!
• Skold og smut mandlerne.
• Skynd dig hjem og hent den.
• Kom og se min nye tilbygning.
• Tag og køb en dusk persille med til sovsen.
• Stå ikke dér og se så fortvivlet ud!
• Vind eller forsvind.

(5) Ved anførende udtryk (inkvit)

Der sættes komma ved anførende udtryk (inkvit) der står til slut (eller inde i) en replik, et citat e.l.:

• – Det er din egen skyld, bemærkede hun og gik sin vej.
• »Tiden er inde,« sagde han, »til at skifte signaler.«
• Tillykke med fødselsdagen, råbte de.
• Rødvin i moderate mængder er godt for hjertet, viser en ny engelsk undersøgelse.

Når replikken, citatet e.l. slutter med et spørgsmålstegn eller udråbstegn, kan kommaet dog udelades.

Om rækkefølgen af komma og anførselstegn, se § 59.4.

(6) Ved ufuldstændige helsætninger

Ved helsætninger hvor verbalet er udeladt, sættes der komma som ved fuldstændige helsætninger:

• Han gik til højre, og jeg til venstre.
• Kornet stod gult, havren grøn.
• Frederik lovede at komme, og Knud også.
• Han ud af stuen, og jeg efter ham.
• Du må komme, og det straks.

Ved helsætninger hvor subjektet er udeladt, sættes der ikke komma hvis sætningerne er forbundet med konjunktion:

• Hun tog mig på ordet og ankom dagen efter.

Hvis helsætningerne ikke er forbundet med konjunktion, sættes der komma som ved fuldstændige helsætninger:

• Han bukker, takker og går ud igen.

Om komma ved opremsning af helsætninger, se § 48.2.

§ 49-50. Ledsætninger

Med komma kan man afgrænse ledsætninger. Det sker dels ved hjælp af kommaer efter ledsætninger, de såkaldte slutkommaer, dels ved hjælp af kommaer før ledsætninger, de såkaldte startkommaer. Der skal normalt altid sættes slutkomma ved en ledsætning, hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man vil sætte startkomma eller ej.

I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man undlader at sætte dette komma, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte startkomma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og fordi mv. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man følge samme praksis indenfor samme tekst.

Her i ordbogen er der i overensstemmelse med anbefalingen ovenfor gennemgående ikke sat startkomma ved ledsætninger. Der er dog sat startkomma i de eksempler i § 49-50 der skal vise brugen af startkomma.

§ 49. Komma eller ikke komma

(1) Hovedregel: fast slutkomma, valgfrit startkomma

Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen (se dog § 47.5 og punkt 3 nedenfor). Eksemplerne i det følgende viser kommateringen ved ledsætninger afhængigt af om man har valgt at sætte startkomma (venstre spalte), eller om man har valgt at udelade startkommaet (højre spalte).

Eksemplerne er opdelt i grupper. Gruppe (a) indeholder eksempler hvor der kun er mulighed for at sætte slutkomma, og kommateringen er derfor den samme uanset om man i øvrigt har valgt at sætte startkomma eller ej. Gruppe (b) indeholder eksempler hvor der kun er mulighed for at sætte startkomma, og kommateringen er derfor forskellig alt efter om man har valgt at sætte startkomma eller ej. Det samme gælder gruppe (c), der indeholder eksempler hvor der er mulighed for både at sætte slutkomma og startkomma, og gruppe (d), der indeholder eksempler med flere ledsætninger i samme helsætning.

(a) Eksempler der kun har mulighed for slutkomma:

• Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr.
• Mens vi stod og så ud over Islands Brygge, fortalte min makker om sine sommerferieplaner.
• At svalerne flyver lavt, er nu ikke noget sikkert tegn på regn.
• Selvom vi havde sovet længe, var ilden ikke gået ud.
• Hvis nogen af beboerne har betalt for meget i acontovarme, får de pengene tilbage til den første.
• Hvorfor hun er forsinket, ved vi ikke.

(b) Eksempler der kun har mulighed for startkomma:

Startkomma valgt til	Startkomma valgt fra
Vi forventer, at det bliver regnvejr.	Vi forventer at det bliver regnvejr.
Det er nu ikke noget sikkert tegn på regn, at svalerne flyver lavt.	Det er nu ikke noget sikkert tegn på regn at svalerne flyver lavt.
Jeg gik, for at hun kunne være alene.	Jeg gik for at hun kunne være alene.
Han var nervøs for, at hun skulle føle sig alene.	Han var nervøs for at hun skulle føle sig alene.
Jeg gik, fordi hun havde bedt om at være alene.	Jeg gik fordi hun havde bedt om at være alene.
Det blæser, så (at) hele huset ryster.	Det blæser så (at) hele huset ryster.
Spis, så længe du er sulten.	Spis så længe du er sulten.
Det er længe siden, svalerne har fløjet så lavt.	Det er længe siden svalerne har fløjet så lavt.
Man siger, at det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt.	Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt.
Pokkers også, at svalerne flyver så lavt!	Pokkers også at svalerne flyver så lavt!
Manden, der ville være en østers (filmtitel)	Manden der ville være en østers (filmtitel)
Der er for længst blevet udsendt en opgørelse til de beboere, som har betalt for meget i acontovarme.	Der er for længst blevet udsendt en opgørelse til de beboere som har betalt for meget i acontovarme.
Ske, hvad der vil.	Ske hvad der vil.
Godt, du kom.	Godt du kom.
Ring, hvis det bliver regnvejr.	Ring hvis det bliver regnvejr.
Tag bare et æble, eller hvad du vil have.	Tag bare et æble eller hvad du vil have.
Tro, hvad du vil.	Tro hvad du vil.
De fløj, som om der var optræk til regn.	De fløj som om der var optræk til regn.
Han har ingen idé om, hvor mange af dem der vil med.	Han har ingen idé om hvor mange af dem der vil med.
Vi ved ikke, hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet.	Vi ved ikke hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet.

(c) Eksempler der har mulighed for både slutkomma og startkomma:

Startkomma valgt til	Startkomma valgt fra
Jeg lagde straks mærke til, at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply.	Jeg lagde straks mærke til at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply.
Skønt man siger, det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes.	Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes.
Når bygningen forlades efter kl. 18 (eller på tidspunkter, hvor kontoret er lukket), skal porten låses.	Når bygningen forlades efter kl. 18 (eller på tidspunkter hvor kontoret er lukket), skal porten låses.
Den, der sover, synder ikke.	Den der sover, synder ikke.
Det hold, som jeg arbejder på, starter kl. 23.30.	Det hold som jeg arbejder på, starter kl. 23.30.
Det hold, jeg arbejder på, starter kl. 23.30.	Det hold jeg arbejder på, starter kl. 23.30.
Vi havde hans bemærkninger om, at så små kommuner ikke bør drive biblioteker, i tankerne, da vi indbød ham til at deltage i debatten.	Vi havde hans bemærkninger om at så små kommuner ikke bør drive biblioteker, i tankerne da vi indbød ham til at deltage i debatten.

(d) Ledsætninger der er led i andre ledsætninger

Bemærk at der, hvis man vælger at sætte startkomma, skal sættes komma foran alle ledsætninger indenfor samme helsætning, altså også foran ledsætninger der er led i andre ledsætninger (se eksempler i venstre spalte nedenfor). Og bemærk tilsvarende at der, hvis man vælger ikke at sætte startkomma, først skal sættes slutkomma når ledsætningen er helt slut, dvs. at man ved ledsætninger der er led i andre ledsætninger, først skal sætte komma (eller et andet sluttegn) efter den sidste af ledsætningerne (se eksempler i højre spalte nedenfor):

Startkomma valgt til	Startkomma valgt fra
Man siger, at det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt.	Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt.
Skønt man siger, det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele dagen.	Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen.
At det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, er en gammel erfaring.	At det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, er en gammel erfaring.
Vi havde godt hørt, at han er svær at samarbejde med, når han ikke får sin vilje.	Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med når han ikke får sin vilje.

Ledsætninger kan dog godt stå ved siden af hinanden uden at den sidste ledsætning er led i den første, og i så fald sættes slutkommaet regelret dér hvor den første ledsætning slutter, fx

Startkomma valgt til	Startkomma valgt fra
Vi havde godt hørt, at han er svær at samarbejde med, da vi opstillede ham til bestyrelsen. Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold, der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse.	Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med, da vi opstillede ham til bestyrelsen. Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse.

Se også punkt 2 om komma mellem sideordnede ledsætninger og § 50.6 om startkommaets placering ved ledsætninger med hv-ord, som om og fordi.

(2) Mellem sideordnede ledsætninger

(a) Der sættes komma mellem sideordnede ledsætninger:

• At flyet landede planmæssigt, og at hun nåede rettidigt frem til mødet, var simpelthen et lykketræf.
• Hvis publikum svigter, eller hvis der igen kommer prisforhøjelser, får vi underskud.
• Når alle melder sig, og når ingen svigter, skal det nok gå.

Kommaet mellem sideordnede ledsætninger sættes uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma:

Startkomma valgt til	Startkomma valgt fra
Han sagde, at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse.	Han sagde at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse.
Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge.	Planten trives bedst hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge.
Det er et emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om.	Det er et emne som mange kender til, men som kun få vil tale om.

(b) Sideordnede ledsætninger med fælles indledningsord

Kommaet mellem sideordnede ledsætninger kan dog valgfrit udelades når ledsætningerne har fælles indledningsord, dvs. når underordningskonjunktionen er udeladt i den anden (eller en senere) ledsætning. Denne valgfrihed gælder uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma:

Startkomma valgt til	Startkomma valgt fra
Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet(,) og der er skygge.	Planten trives bedst hvor jorden er sumpet(,) og der er skygge.
Vi får underskud, hvis publikum svigter(,) og der igen kommer prisforhøjelser.	Vi får underskud hvis publikum svigter(,) og der igen kommer prisforhøjelser.
Jeg tror, at Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.	Jeg tror at Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.
Det er et emne, som mange kender til(,) men kun få vil tale om.	Det er et emne som mange kender til(,) men kun få vil tale om.
Når alle melder sig(,) og ingen svigter, skal det nok gå.	Når alle melder sig(,) og ingen svigter, skal det nok gå.

Kommaet mellem sideordnede ledsætninger kan også udelades når indledningsordet (at eller som) mangler i både den første og den anden ledsætning:

Startkomma valgt til	Startkomma valgt fra
Jeg tror, Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.	Jeg tror Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.
Det er et emne, mange kender til(,) men kun få vil tale om.	Det er et emne mange kender til(,) men kun få vil tale om.

(3) Fast startkomma ved selvstændige ledsætninger

Der sættes altid startkomma ved selvstændige ledsætninger, herunder parentetiske relativsætninger, fx

• Han optrådte roligt og fattet, omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor.
• Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis.
• Vi kan ikke anerkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før.

Kommaet ved selvstændige ledsætninger sættes uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma. Se nærmere i § 47.5, der også giver flere eksempler på ledsætninger med fast startkomma.

(4) Ikke komma mellem konjunktion og ledsætning

Der sættes ikke komma mellem konjunktioner som og, men, eller, for, thi, så, at og en efterfølgende ledsætning:

• Hun var højt kvalificeret, og da vi i forvejen har for få kvindelige kranførere, gav vi hende jobbet.
• Der er flere muligheder, men har De ikke vinterdæk, må De hellere køre denne vej.
• Det kan være farligt, for når der er pålandsvind, slår bølgerne op over molen.
• Der er næsten overtegnet, så hvis du vil med, må du melde dig til med det samme.

Kommaet mellem konjunktion og ledsætning udelades uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma:

Startkomma valgt til	Startkomma valgt fra
Han har lovet, at når han kommer til byen, så vil han besøge os.	Han har lovet at når han kommer til byen, så vil han besøge os.
Jeg forstår, at uanset hvad resultatet bliver, så vil hun klage.	Jeg forstår at uanset hvad resultatet bliver, så vil hun klage.

Se også § 50.2 om startkommaets placering ved forbindelser med som og end.

(5) Valgfrit startkomma i sætningsknude

I en sætningsknude kan startkommaet altid udelades foran den eller de ledsætninger hvorfra et led er flyttet frem. Hvis man i øvrigt har valgt at sætte startkomma ved ledsætninger, kan man dog også valgfrit sætte startkomma i sætningsknuder (se eksempler i venstre spalte). Men hvis man ellers ikke sætter startkomma ved ledsætninger, skal der heller ikke sættes startkomma ved sætningsknuder (se eksempler i højre spalte).

Startkomma valgt til	Startkomma valgt fra
Det ved han(,) at vi gør. (Men: Han ved, at vi gør det).	Det ved han at vi gør.
Det tror jeg(,) at han ved(,) at vi gør. (Men: Jeg tror, at han ved, at vi gør det).	Det tror jeg at han ved at vi gør.
Hvem synes I(,) vi skal invitere?	Hvem synes I vi skal invitere?
At det er upraktisk, mente jeg(,) vi allerede var blevet enige om.	At det er upraktisk, mente jeg vi allerede var blevet enige om.
Her er der vist ikke mange(,) der bryder sig om at bo, når først vinteren sætter ind.	Her er der vist ikke mange der bryder sig om at bo når først vinteren sætter ind.
I har slet ikke fortalt, hvem I synes(,) vi skal invitere.	I har slet ikke fortalt hvem I synes vi skal invitere.
Vi har truffet en afgørelse, (som) jeg ikke venter(,) han bliver glad for.	Vi har truffet en afgørelse (som) jeg ikke venter han bliver glad for.
Bogen har nogle mangler, (som) man må håbe(,) er rettet i kommende udgaver.	Bogen har nogle mangler (som) man må håbe er rettet i kommende udgaver.

(6) Valgfrit komma ved ufuldstændige ledsætninger og lign.

(a) Efter ufuldstændige ledsætninger og lign.

Efter ufuldstændige ledsætninger hvor verbalet er udeladt, og efter faste udtryk der kan opfattes som ledsætninger (eller ufuldstændige ledsætninger), kan der valgfrit sættes slutkomma, fx

• Hvis hun får lov, kommer hun. Hvis ikke(,) ved vi nu grunden.
• Skønt syg og nervesvækket(,) deltog han i mødet.
• Hvornår(,) kan ingen få opklaret.
• For så vidt angår § 22(,) har jeg ingen indvendinger.
• Som tidligere nævnt(,) var situationen kritisk.
• Han interesserede sig kun for skader forårsaget af gammastråling(,) og afviste helt at beskæftige sig med andet.

Det anbefales dog at være tilbageholdende med at sætte komma i sådanne tilfælde.

(b) Foran ufuldstændige ledsætninger og lign.

Foran ufuldstændige ledsætninger og visse faste ledsætningslignende udtryk sættes der normalt ikke startkomma uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma ved ledsætninger:

Startkomma valgt til	Startkomma valgt fra
Vi aftalte, at han skulle gå til højre og jeg til venstre.	Vi aftalte at han skulle gå til højre og jeg til venstre.
Man siger jo, at tiderne ændres og vi med dem.	Man siger jo at tiderne ændres og vi med dem.
Der er ingen, der er mere ked af det end Ole.	Der er ingen der er mere ked af det end Ole.
Der kommer gæster, men vi ved ikke hvor mange.	Der kommer gæster, men vi ved ikke hvor mange.
Jeg har lige så god kondi som du.	Jeg har lige så god kondi som du.
Vi nåede det alligevel takket være Ole.	Vi nåede det alligevel takket være Ole.
Ordlyden er som følger.	Ordlyden er som følger.

Sådanne udtryk kan undertiden stå med en vis selvstændighed og kan af den grund afgrænses med komma uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma (jf. § 47).

§ 50. Startkommaets placering

Som det er fremgået af eksemplerne i § 49, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje sammen med ledsætningen at startkommaet i stedet skal eller kan placeres foran dette led og altså ikke kommer til at stå lige foran ledsætningen. Startkommaet kan således komme til at stå (1) foran en præposition, (2) foran en af sammenligningskonjunktionerne som og end eller (3) foran et adverbial, herunder specielt (4) foran et tidsadverbial der efterfølges af en tidsledsætning med udeladt konjunktion.

Bemærk at reglerne her i § 50 om kommaets placering kun er relevante hvis man har valgt generelt at sætte startkomma foran ledsætninger. Hvis man har valgt at undlade at sætte startkomma, sættes der som hovedregel slet ikke komma ved de problematiske forbindelser med præpositioner, konjunktioner og adverbialer (jf. dog § 51 om muligheden for at sætte et komma for at tydeliggøre meningen eller undgå misforståelse).

(1) Foran præposition

Når en præposition eller et ord eller en ordforbindelse der bruges som præposition, hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning, sættes kommaet foran præpositionen:

• Han blev meget ivrig, efter at du var gået. (Men: Han blev meget ivrig efter, at du skulle gå).
• Kortet åbnes, ved at man afriver randen. (Men: Han er ikke tryg ved, at de beholder hans pas).
• Man kan få rabat, mod at man betaler forud. (Men: De har ingenting imod, at man betaler forud).
• De trængte ind, uden at nogen mærkede det.
• Du kan sidde her, forudsat at du ikke blander dig.
• Vi har ingen kommentarer, udover hvad der fremgår af brevet.
• Vi vil gerne se dig, i anledning af at vores datter skal døbes.
• Vi kommer kl. 12 eller 13, afhængigt af om vi når færgen eller ej.

Der sættes således heller ikke startkomma mellem præposition og konjunktion i tilfælde som de følgende, hvor ledsætningen står forrest i helsætningen:

• Uanset hvad der sker, skal vi være klar kl. 4.
• Efter at du var gået, blev han meget ivrig.
• I betragtning af at han var så træt, gik det meget godt.

(2) Foran som og end

Der sættes ikke komma mellem sammenligningskonjunktionerne som og end og en umiddelbart efterfølgende ledsætning, men startkommaet sættes i stedet foran sammenligningskonjunktionen:

• Det er nu ikke nær så sjovt, som da Lassen var formand.
• Man hører snart aldrig andet, end at tiderne er dårlige.
• Det er ikke andet, end hvad man kunne vente.

I tilfælde hvor ledsætningen ikke følger umiddelbart efter sammenligningskonjunktionen, sættes kommaet foran ledsætningen:

• Har vi ikke andre kartofler end dem, der ligger i køleskabet?
• Vores nye hus er ikke nær så stort som det, vi boede i før.

(3) Foran adverbial

Når et adverbium eller et ord eller en ordforbindelse der bruges som adverbium, hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning, sættes startkommaet foran adverbialet:

• Han hvilede sig, lidt inden gæsterne kom. (Men med anden betydning: Han hvilede sig lidt, inden gæsterne kom).
• Jeg ringede, lige mens de holdt møde. (Men: Jeg ringer lige, mens de holder møde).
• Bøgerne blev nedsat, en måned efter at vi havde betalt fuld pris for dem.
• Hun kom, netop som jeg stod og trak uret op.
• Han græder, næsten hver gang man kritiserer ham. (Men med anden betydning: Han græder næsten, hver gang man kritiserer ham).
• Toget standsede, et øjeblik før det nåede Roskilde. (Men med anden betydning: Toget standsede et øjeblik, før det nåede Roskilde).
• Man bør tale tydeligt, således at der ikke opstår tvivl. (Men: Man bør tale således, at der ikke opstår tvivl).
• Vi fordrev tiden, så godt (som) vi nu kunne.
• Denne funktion kan tilsluttes, indtil 30 minutter efter at tændingen er afbrudt.
• Du må komme, lige meget hvad der sker.
• Vi har frist til 1. august, dvs. at der er masser af tid.
• Nu og da går han helt amok, især når han ikke kan finde sin pibe.
• Vi får sandsynligvis regn, bl.a. fordi svalerne flyver så lavt.

Der sættes således heller ikke startkomma mellem adverbial og ledsætning i tilfælde som de følgende, hvor ledsætningen står forrest i helsætningen:

• Netop som jeg stod og trak uret op, kom hun.
• Næsten hver gang man kritiserer ham, begynder han at græde.
• Indtil 30 minutter efter at tændingen er afbrudt, kan funktionen tilsluttes.
• Især når han ikke kan finde sin pibe, har han svært ved at styre sig.

(4) Ved tidsadverbial + ledsætning med udeladt tidskonjunktion

Ved tidsledsætninger indledt med konjunktioner og konjunktionaler som da, når, mens, hvor sættes startkommaet umiddelbart foran ledsætningen:

• Jeg traf ham engang, da jeg var på Mallorca.
• Vi har aftalt at mødes en aften, når fjernsynet virker igen.
• Der er aldrig noget i vejen de dage, hvor vi besøger ham.
• Jeg har jo meget bedre tid nu, hvor jeg er gået på pension.

Men hvis konjunktionen eller konjunktionalet er udeladt, kan kommaet valgfrit sættes enten lige før ledsætningen (dvs. dér hvor da mv. kunne have stået) eller foran det forudgående adverbial:

• Jeg traf ham engang, jeg var på Mallorca el. Jeg traf ham, engang jeg var på Mallorca.
• Vi har aftalt at mødes en aften, fjernsynet virker igen el. Vi har aftalt at mødes, en aften fjernsynet virker igen.
• Der er aldrig noget i vejen de dage, vi besøger ham el. Der er aldrig noget i vejen, de dage vi besøger ham.
• Er der stor forskel på sidst, det skete, og så nu? el. Er der stor forskel på, sidst det skete, og så nu?

Det er således også valgfrit om man vil sætte startkomma lige før ledsætningen eller udelade det i tilfælde som de følgende hvor ledsætningen står forrest i helsætningen:

• En morgen, vi havde sovet længe, var ilden gået ud el. En morgen vi havde sovet længe, var ilden gået ud.
• De dage, vi besøger ham, er der aldrig noget i vejen el. De dage vi besøger ham, er der aldrig noget i vejen.
• Nu, du er derhenne, kan du så ikke tage en kop med til mig? el. Nu du er derhenne, kan du så ikke tage en kop med til mig?
• Nu, du siger det el. Nu du siger det.

(5) Ved stedsadverbial + ledsætning indledt med hvor

Ved stedsledsætninger indledt med hvor sættes startkommaet umiddelbart foran ledsætningen:

• Sæt kommaet dér, hvor ledsætningen begynder.
• Du skal dreje til højre henne ved rådhuset, hvor vejen deler sig.
• Hun er født og opvokset helt derude, hvor kragerne vender.
• Her, hvor vi står, lå den gamle Østerport.

(6) Foran hv-ord mv.

(a) Ledsætninger med hv-ord

Bemærk at ledsætninger med et hv-ord (hvem, hvad, hvilken osv.) og et eventuelt efterfølgende der begynder med hv-ordet eller den præpositionsforbindelse der rummer hv-ordet, og at startkommaet således skal stå foran hv-leddet:

• Jeg ved ikke, hvem der var med.
• Forstår De, hvad vi skal gøre nu?
• Han har ingen idé om, hvor mange af dem der vil med.
• Du ved sikkert, hvilke knapper man skal trykke på.
• Vi ved ikke, hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet.
• Eleverne skal selv finde frem til, hvad der er fælles for de læste tekster.
• Der er ingen, der har fortalt, på hvilken måde det skal klares.
• Man har foretaget en undersøgelse af, fra hvilke lande der kommer flest turister.

(b) Ledsætninger med som om og fordi

Bemærk tilsvarende at startkommaet sættes foran – og ikke efter – konjunktioner som som om og fordi:

• Han lod, som om han ikke så os.
• Kampen blev aflyst, fordi den ene linjevogter ikke nåede frem.

Se også punkt 1-3 om startkommaets placering ved forbindelser som efter at, i anledning af at, end at og således at.

§ 51. Tydeliggørelse

Man kan eventuelt sætte et komma hvis man derved kan tydeliggøre meningen eller undgå mulighed for misforståelse, fx

• De besluttede(,) straks at hæve prisen.
• Tag og køb ti tulipaner(,) og en dusk persille til sovsen.
• Han hvilede sig(,) lidt inden aftenens forestilling.
• Han hvilede sig lidt(,) inden aftenens forestilling.

I almindelighed må der dog advares imod at man lader meningen af det skrevne være afhængig af et komma. Det sikreste er altid at omskrive sætningen så den bliver entydig:

• De besluttede sig til straks at hæve prisen.
• Lidt inden aftenens forestilling hvilede han sig.
• Inden aftenens forestilling hvilede han sig lidt.

§ 52. Kolon

(1) Foran ordret gengivelse

Kolon bruges efter et anførende udtryk (inkvit) der står foran ordret gengivelse af tale, tanke, skrift osv.:

• Hun sagde: »Jeg kommer og hjælper til.«
• Jeg tænkte straks: »Nu bliver det min tur!«
• På skiltet skrev jeg: Til salg.
• Et gammelt ordsprog lyder: Æblet falder ikke langt fra stammen.

(2) Foran forklaringer og lign.

Kolon bruges foran en forklaring, eksemplificering eller specificering af et foregående ord eller udtryk:

• P.G. Holm taler om følgende emne: krisen i dansk landbrug.
• Nedenstående elever fra afgangsklassen skal til sygeeksamen umiddelbart efter sommerferien: Mikkel, Freja, Lucas, Ida.
• Der kan kun være én forklaring: Kassen er tom!
• Næste mødedag: torsdag den 10. november
• Adresse: Vester Voldgade 115
• Dirigent: Rafael Kubelik
• Han spurgte om vej til Tivoli: Han er nok ikke her fra byen.
• Sagen forholder sig således: Huset er for dyrt. Vi har ikke råd til at bo i det.

(3) I betydningen ‘nemlig’

Der kan sættes kolon eller komma hvor tegnet kan siges at have betydningen ‘nemlig’:

• P.G. Holm taler om et interessant emne: krisen i dansk landbrug.
• P.G. Holm taler om et interessant emne, krisen i dansk landbrug.

• Der mangler endnu fire elever: Mikkel, Freja, Lucas, Ida.
• Der mangler endnu fire elever, Mikkel, Freja, Lucas, Ida.

• Vi kan godt vente til næste mødedag: fredag den 11. oktober.
• Vi kan godt vente til næste mødedag, fredag den 11. oktober.

• Han havde fattet en dristig plan: at gå på ski over indlandsisen.
• Han havde fattet en dristig plan, at gå på ski over indlandsisen.

(4) Komma i stedet for kolon

(a) Foran ord og udtryk som nemlig og f.eks.

Når en forklaring, eksemplificering eller specificering er tilknyttet ved hjælp af ord som nemlig, f.eks./fx, dvs., sættes der ikke kolon, men komma:

• P.G. Holm talte om et interessant emne, nemlig krisen i dansk landbrug.
• Jeg har boet i flere jyske byer, f.eks. Randers, Hobro, Nibe og Skive.
• Bogen benytter de centralskandinaviske sprog, dvs. dansk, norsk og svensk.

(b) Ved indskudte forklaringer og lign.

Det der står efter kolon, skal have en vis selvstændighed og i reglen afslutte sætningen. Der kan således ikke bruges kolon ved indskudte forklaringer, eksemplificeringer eller specificeringer; her sættes i stedet kommaer (jf. § 47):

• Et interessant emne, krisen i dansk landbrug, blev behandlet af P.G. Holm.
  (Men: P.G. Holm behandlede et interessant emne: krisen i dansk landbrug; jf. punkt 3).

• I går blev et stort problem, ombygningen af biblioteket, drøftet af forskellige brugergrupper.
  (Men: I går drøftede forskellige brugergrupper et stort problem: ombygningen af biblioteket; jf. punkt 3).

(5) Mellem forfatter og værk

Kolon kan bruges mellem forfatter- eller kunstnernavn og navn på en bog, et kunstværk el.lign.:

• Hans Kirk: Fiskerne
• Søren Ulrik Thomsen: Rystet spejl. Gyldendal. København(,) 2011. 55 s.
• Carl Nielsen: Strygekvartet i g-mol, opus 13
• Arne Jacobsen: Enfamiliehuse ved Klampenborg
• Otto Bache: De sammensvorne rider fra Finderup Lade
• Kulturministeriet: Udredning om fremtidens museumslandskab.

Om brugen af store og små bogstaver efter kolon, se § 11.3.

§ 53. Spørgsmålstegn

(1) Efter spørgsmål

Man bruger spørgsmålstegn for at vise at ord eller sætninger er ment som spørgsmål:

• Sover du?
• Er det i morgen han rejser? Og hvor længe bliver han så i USA?
• Vil du have kaffe? Eller øl?
• Mon hun nu mener det alvorligt?
• »Hvor bor du?« spurgte jeg.
• Hvad skal vi gøre?
• De har allerede spist?
• Med eller uden sennep og ketchup?
• Nye prisstigninger på vej?
• Allerede?
• Hvorfor?

Spørgsmålstegnet bruges kun ved direkte spørgsmål:

• Spurgte du hvor han boede?
• Ved I hvem han er?

Der skal således ikke spørgsmålstegn i fx

• Jeg spurgte hvor han boede.
• Vi ved ikke hvem han er.

(2) Efter udråbsspørgsmål

Efter udråbsspørgsmål (retoriske spørgsmål) kan der sættes spørgsmålstegn eller udråbstegn:

• Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie?
• Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie!

• Er du rigtig klog?
• Er du rigtig klog!

(3) Flere spørgsmål – fælles tegn

Er flere spørgende ord eller sætninger indholdsmæssigt tæt forbundet, sættes der ét fælles spørgsmålstegn:

• Er det i morgen han rejser, eller er det først i overmorgen?
• Kaffe eller te?

§ 54. Udråbstegn

(1) Efter udråb, ordrer og lign.

Man kan bruge udråbstegn for at vise at ord eller sætninger er ment som udråb, ordrer, opfordringer, ønsker, udtryk for forundring og lign.:

• Hallo!
• Hænderne op!
• God weekend!
• På gensyn!
• Stik mig lige skruetrækkeren!
• »Løb alt hvad I kan!« hviskede Gonzales.
• Bare det var mig!
• At I gider!
• Den formodede puma viste sig at være en bortløbet huskat!
• Valg til januar!
• Dansk fodboldsejr på Wembley!
• Gider I lige dæmpe jer lidt!

(2) I tiltale

Udråbstegn kan bruges i tiltale, bl.a. i indledningen til breve:

• Mine damer og herrer! el. Mine damer og herrer
• Kære far og mor! el. Kære far og mor
• Hej Camilla! el. Hej Camilla

(3) Efter udråbsspørgsmål

Efter udråbsspørgsmål (retoriske spørgsmål) kan der sættes udråbstegn eller spørgsmålstegn:

• Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie!
• Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie?

• Er du rigtig klog!
• Er du rigtig klog?

(4) Flere udråb – fælles tegn

Er flere udråb, ordrer osv. indholdsmæssigt tæt forbundet, sættes der ét fælles tegn:

• Ti stille, og bestil noget mere!
• God weekend og på gensyn!

§ 55. Tankestreg

Tankestreg har form som en vandret streg (i typografi længere end bindestreg) og skrives eller trykkes med afstand (spatium) til de omgivende ord. (Om tankestreg brugt som bindestreg, se § 57.9).

(1) Mellem helsætninger

Tankestreg kan bruges mellem helsætninger for at betegne et indholdsmæssigt skift:

• Svigerfar var i dårligt humør. Det var derfor jeg helst ikke ville diskutere politik. – I næste uge rejser vi så på ferie, og det glæder vi os meget til.

Her svarer tankestregen til nyt afsnit eller underafsnit.

(2) Dramatisk effekt

Tankestreg kan med en vis dramatisk effekt vise at det efterfølgende er noget uventet eller overraskende:

• Han havde længe udfordret skæbnen – og til sidst lykkedes det ham da også at brække en ankel.
• Pludselig – et råb og lyden af splintret glas.
• Endelig fandt jeg mine briller; de lå – i køleskabet.

(3) Ved indskud og tilføjelser

Tankestreg kan ligesom komma (§ 47) og parentes (§ 56) sættes omkring et indskud eller foran en tilføjelse, især af selvstændig karakter:

• Hvis de siger ja – og det håber jeg de gør! – kan vi komme i gang med sagen allerede i januar.
• De stigende overskud – der i øvrigt forventes fastholdt næste år – er en af årsagerne til kursstigningen.
• Luftforureningen vil blive en alvorlig trussel mod egnens dyre- og planteliv – sådan som biologerne for længst har påpeget.

Ved indskud og tilføjelser kan tankestregen erstatte punktummer, semikoloner og kommaer:

• Thomas var fraværende – han var forkølet – og derfor blev mødet aflyst. (Jf. Thomas var fraværende; han var forkølet. Og derfor blev mødet aflyst).
• Vi kan ikke anerkende denne undskyldning – som vi i øvrigt har hørt mange gange før. (Jf. Vi kan ikke anerkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før).

§ 56. Parentes

(1) Omkring tilføjelser, forklaringer og lign.

Parentes omkring ord, orddele eller sætninger kan bruges til at betegne tilføjelse, nærmere forklaring, specifikation eller alternativ mulighed:

• Arresø (i Nordsjælland) er Danmarks største sø.
• Træet er angrebet af blåsplint (en svampeart).
• I pausen kan der købes drikkevarer (øl, vand, kaffe).
• Bogen fås til reduceret pris (85 kr.).
• Bogen fås til reduceret pris (85 kr. (før: 150 kr.)).
• Virksomheden ophørte ved udbruddet af 2. verdenskrig (1939).
• Rejsende med hund(e).
• Ordet »hilsen« hedder i pluralis »hils(e)ner«.
• Undervisning i (amerikansk) engelsk tilbydes.
• Der betales pant for (genbrugs)flasker.

(2) Omkring indskud og kommentarer

Parentes kan angive den skrivendes indskud og kommentarer:

• Mødet er (heldigvis!) blevet udsat.
• Først da onkel Åge havde holdt sin tale (du ved hvor lange de er), kunne vi gå i gang med desserten.
• Skiltet leveres med beskyttende folie, der skal fjernes inden montering (se i øvrigt monteringsvejledningen).

(3) Parentes og andre tegn

(a) Punktum, semikolon og komma

Punktum, semikolon og komma sættes altid efter parentesen, og der sættes ikke semikolon eller komma foran parentesen:

• Der var mange der var interesserede. (Således markerede oppositionen straks en vis interesse. Og journalisterne var naturligvis også på pletten).
• Der var mange der var interesserede. (Det vender jeg tilbage til).
• Thomas var fraværende (da han var forkølet); men vi gennemførte mødet uden ham.
• Stævnet begynder kl. 10 (præcis).
• Denne bygning (som blev opført i 1911) var oprindelig et pakhus.
• Når bygningen forlades efter kl. 18 (eller på tidspunkter hvor kontoret er lukket), skal porten låses.

Opremsningskomma (jf. § 46) sættes dog foran parentesen i eksempler som Der undervises i tysk, (britisk) engelsk og fransk.

(b) Spørgsmålstegn og udråbstegn

Spørgsmålstegn og udråbstegn sættes efter parentesen hvis de hører til helheden:

• Har du nogensinde været ved Arresø (i Nordsjælland)?
• Husk nu for en gangs skyld din søsters fødselsdag (25. januar)!

Hvis spørgsmålstegn og udråbstegn hører til parentesens indhold, sættes de inde i parentesen:

• Denne gang blev årsberetningen færdig til tiden (bravo!).
• Foran huset står der en stor eg (bøg?).

(4) Orddeling

Ved orddeling ved linjeskift i forbindelse med parentes deles der før begyndelsesparentes og efter slutparentes, fx

• betingelses-
  (led)sætning

• hils(e)-
  ner

• (genbrugs)-
  flasker.

§ 57. Bindestreg

Bindestreg har form som en vandret streg (i typografi kortere end tankestreg) og skrives eller trykkes uden afstand (spatium) til de omgivende orddele.

(1) Ved orddeling

Bindestreg bruges ved deling af ord ved linjeskift (se § 15-17).

(2) I stedet for fælles orddel

Bindestreg bruges for at vise at to eller flere sammensatte eller afledte ord har en fælles del som kun bliver nævnt én gang:

• søn- og helligdage
• øre-, næse- og halssygdomme
• haveborde og -stole
• uddannelses- og forskningsprojekter
• im- og eksport
• over- eller underskud
• såvel hjerte- som lungesygdomme
• de seks- til syvårige
• A- og B-skat
• 8.-, 9.- og 10.-klasserne.

(3) Forkortelser

(a) Sammensætninger

Der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser:

• a-våben, tv-skærm, wc-papir, it-afdeling, id-kort, vm-kamp, web-tv, fodbold-vm, fodbold-vm-udsendelse, vm-tv, SAS-pilot, KODA-afgift, NATO-øvelse, cand.mag.-uddannelsen, ph.d.-studerende, BT-læser, S-togsstation, e-mailadresse, EU-støtteansøgning, wc-papirholder, tv-seriestart, luksus-S-tog, dobbelt-cd-udgivelse.

Sammensætninger med forkortelser der kan udtales som egentlige ord, og som er skrevet med små bogstaver, kan dog valgfrit skrives med eller uden bindestreg:

• aids-ramt el. aidsramt
• Nato-øvelse el. Natoøvelse (el. NATO-øvelse).

Uden bindestreg skrives iland, uland og ubåd.

(b) Afledninger

I afledninger med tungere suffikser sættes der bindestreg mellem forkortelsen og suffikset:

• SF-agtig, BT-agtig, tv-mæssig, pvc-holdig.

Om brug af apostrof foran suffikser, se § 6.1.

Om brug af store og små bogstaver i initialforkortelser, se § 14.2 og § 14.3.

(4) Taltegn, symboler, lyde mv.

Der bruges bindestreg i sammensætninger med taltegn og symboler:

• 1900-tallet, 1600-talshuse, 50-øre, 5-kantet, 6-cylindret, 25-årsnål, 50-kroneseddel, 50-kr.-seddel, 100-meterløber, 100-m-løber, 20-%-rabat el. 20-%’s-rabat, 80’er-mode (med bogstaver: nittenhundred(e)tallet, sekstenhundred(e)talshuse, halvtredsøre, femkantet, sekscylindret, femogtyveårsnål, halvtredskroneseddel, halvtreds-kr.-seddel, hundredmeterløber, tyveprocentrabat, tyveprocentsrabat, firsermode).

• 18-årsfødselsdag, 2-litersflaske, 200-kilometersgrænse, 200-km’s-grænse, 10-kronersfrimærke (el. 18-års fødselsdag, 2-liters flaske, 200-kilometers grænse (el. 200-km’s grænse), 10-kroners frimærke (el. 10-kr.s frimærke), jf. § 19.4).

• 1.-pladsen, 2.-gradsligning, 3.-behandling, Chr. X-statue (med bogstaver: førstepladsen, andengradsligning, tredjebehandling, Chr. den Tiende-statue).

• §-nummer, §-nr., §-nummerændring, §-nr.-ændring, %-sats, &-tegn (med bogstaver: paragrafnummer, paragraf-nr., paragrafnummerændring, procentsats, ettegn/ogtegn (eller et-tegn/og-tegn, jf. punkt 8 nedenfor)).

Der bruges ligeledes bindestreg i sammensætninger (og afledninger med tungere suffikser) hvis ene led indeholder bogstaver der udtales som bogstavnavne:

• a-lyd, a-agtig, bolle-å, enkelt-v, A-menneske, D-vitamin, D-vitaminmangel, Bx-tog, V-tegn, T-shirt, T-shirtsalg, vej-T.

Det samme gælder ved navne på toner:

• D-dur, Des-dur, a-mol, as-mol, C-trompet, Es-klarinet, C-durkoncert.

Om brug af store og små bogstaver i toner mv., se § 14.5.

Ordene iland, uland og ubåd skrives uden bindestreg.

(5) Sammensætninger med sidestillede led

Bindestreg bruges i sammensætninger (og afledninger med tungere suffikser) hvis dele er betydningsmæssigt sidestillede:

• Lolland-Falster, Harwich-Esbjerg-færgen, marxismen-leninismen, teknisk-merkantil sprogbrug, det rød-hvide flag, offentlig-privat samarbejde, de klippe-klistrende børn, dansk-norsk-svensk samarbejde, øre-næse-hals-læge, årsag-virknings-forhold, skole-hjem-samtale, olie-eddike-dressing, mave-tarm-kanalen, køkken-alrum, læse-stave-træning, læse-stave-mæssigt.

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at afgøre om delene i en sammensætning først og fremmest skal opfattes som sidestillede (svarende til en formulering med både … og) eller som alternativer (svarende til en formulering med enten … eller). I sådanne tilfælde kan man bruge bindestreg eller skråstreg (jf. § 60) afhængigt af om man lægger hovedvægten på den ene eller den anden betydning:

• køle-varme-taske el. køle-/varmetaske.

(6) Oprindelig fremmede sammensætninger

Bindestreg bruges i nogle få sammensætninger af fremmed oprindelse, fx

• jiu-jitsu, jiu-jitsu-klub, walkie-talkie, walkie-talkie-udstyr, legetøjs-walkie-talkie, cha-cha-cha, cha-cha-cha-melodi, tete-a-tete, deja-vu, deja-vu-oplevelse.

(7) Gruppesammensætninger og -afledninger

(a) Gruppesammensætninger

I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der som hovedregel bindestreg mellem sammensætningsdelene:

• væg til væg-tæppe, slå om-nederdel, Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Vestre Landsrets-dom, laissez faire-pædagogik, science fiction-roman, joint venture-aftale, a la carte-ret, de facto-anerkendelse, finans-joint venture, kalkun-cordon bleu, ovn-pommes frites.

• § 77-eftersyn, formel 1-racer, type 2-diabetes.

Der kan dog også sættes bindestreg mellem alle ordene i sådanne sammensætninger: væg-til-væg-tæppe, slå-om-nederdel mv. Det gælder først og fremmest i længere og/eller mere lejlighedsvise sammensætninger:

• det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude, det-var-jo-det-jeg-sagde-kommentar, bagt-i-dag-sortiment, bilen-ud-af-byen-folk, happy-end-film, face-to-face-interview, nej-tak-svar.

I sammensætninger med et flerleddet proprium som førsteled sættes der dog kun bindestreg mellem de to overordnede sammensætningsled:

• Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Vestre Landsrets-dom, Johann Sebastian Bach-biografi, Johannes V. Jensen-påvirket, Gorm den Gamle-historie, New York-rejse.

Og i sammensætninger med fælles orddel sættes kun den bindestreg der markerer den fælles del:

• mund- og klovsygebekæmpelsen, søn- og helligdagsbetaling, social- og sundhedsassistentuddannelsen

I sammensætninger hvis første led består af en særskrevet forbindelse af adjektiv + substantiv, sættes der bindestreg mellem sammensætningsdelene:

• flydende krystal-skærm, fuldt stop-skilt, røde hunde-virus

Enkelte (især ældre) sammensætninger af denne type skrives dog normalt uden bindestreg, fx

• hvid slavehandel, kinesisk æskesystem, rådgivende ingeniørfirma

Sammensætninger med halv + et talord som førsteled skrives i ét ord, fx halvtitiden (men: Klokken er halv ti). Gadenavne skrives uden bindestreg før det sidste ord, fx Peter Bangs Vej (jf. § 12.10.c). Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001.

(b) Gruppeafledninger

I afledninger med tungere suffikser hvis første led er skrevet i mere end ét ord, sættes der bindestreg foran suffikset:

• Peter Pan-agtig, joint venture-mæssig (el. joint-venture-mæssig, jf. punkt 7.a), ked af det-hed (el. ked-af-det-hed, jf. punkt 7.a).

(8) Usædvanlige sammensætninger

Sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød kan for tydelighedens skyld skrives med bindestreg:

• lønningsbogholderi-oplysninger, termoluminescens-dosimeter, lokal-lister, bratsch-streng, stress-symptomer, gløgg-gilde, ikke-sammenlignelig, nå-siger, sen-navn, iPhone-applikation, serve-es, Magritte-udstilling, Almindingen-vandring; et-tegn/og-tegn (&-tegn, jf. punkt 4 ovenfor).

(9) I betydningen ‘fra … til’

Bindestreg kan bruges til at betegne betydningen ‘fra … til’ eller ‘mellem … og’ i udtryk som

• en returbillet København-Århus
• åbent mandag-fredag 9-16
• 200-300 deltagere.

Mellem særlig lange ord og talangivelser kan der bruges tankestreg (jf. § 55) i stedet for bindestreg:

• juleaften – helligtrekongersdag
• 24. december 1994 – 6. januar 1995.

Se også § 60.4.

§ 58. Anførselstegn

Anførselstegn kaldes o/gså citationstegn eller gåseøjne. Der er følgende hovedformer: »…« og “…”; mindre benyttede er de enkelte (ufordoblede) anførselstegn: ›…‹ eller ‘…’ (se punkt 4). Anførselstegnenes form er primært et typografisk spørgsmål. Det er således ikke afgørende om anførselstegnene er dobbelte eller enkelte (jf. dog punkt 4), om de er placeret oppe eller nede, eller om de vender opad eller nedad. Hovedsagen er at de har en form der tydeligt adskiller dem fra andre tegn i teksten, og at man i øvrigt bruger samme type anførselstegn i hele teksten.

Man kan bruge anførselstegn for at vise at man bruger ord eller sætninger som er hentet ud af andre tekster og sammenhænge (citater).

(1) Ved replikker og citater

Anførselstegn kan bruges til at markere replikker og citater:

• »Altså,« sagde lagerforvalteren, »fandt du den, eller stjal du den?«
• Det var ved den lejlighed Krag udtalte at »man har et standpunkt til man tager et nyt«.
• Hvorfor sagde du »straks« når du mener »om en times tid«?
• Jeg er så træt af hans energiske »god morgen!«
• I dag bruger man normalt kun »selvom«, også i de tilfælde hvor man tidligere brugte »skønt«.
• Brug jokertegnene »*« og »?« ved søgning på dele af ord og ordforbindelser.

Om brugen af andre tegn (punktum, komma, spørgsmålstegn, udråbstegn) i forbindelse med anførselstegn, se § 59.4.

(2) Ved forbehold

Ved hjælp af anførselstegn kan man tage forbehold over for brugen af ord eller sætninger:

• »Salonen« viste sig at være en lille stue med kun ét vindue.
• Han har nu »studeret« i 11 år.
• Viske»læder« er rent faktisk lavet af gummi.

I forbindelse med ordet såkaldt bruges der i reglen ikke anførselstegn: Hans såkaldte studier har nu varet i 11 år. (Men: Hans »studier« har nu varet i 11 år).

(3) Ved bogtitler og lign.

Anførselstegn kan bruges til at markere titler på bøger, skuespil, digte mv., eller navne på institutioner, bygninger mv., især når man derved kan undgå forveksling med navne på personer, ting eller steder, eller når man med anførselstegnene kan afgrænse lange titler:

• Harald Herdals bog »Løg« udkom i 1935.
• »Sprog i Norden« (navn på tidsskrift) har eksisteret siden 1970.
• Murakamis »Norwegian wood« gjorde et stort indtryk på hende.
• I »Højt fra træets grønne top« skildres en borgerlig families juleaften.
• Hun er vendt tilbage til »Danmark« (navn på firma).
• »Stærekassen« er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen.
• »Leonora Christina« var forsinket igen.
• Mødet blev udsat på grund af »Leonora Christina«s forsinkelse.

Om brug af store og små bogstaver ved navne på bøger mv., se § 12.9.

(4) Ved citat i citat

Enkelte (ufordoblede) anførselstegn kan bruges ved ord der står i en større sammenhæng som selv er omgivet af anførselstegn:

• »Hvem har egentlig skrevet ‘Højt fra træets grønne top’?« spurgte han.

(5) Orddeling

Ved orddeling ved linjeskift i forbindelse med anførselstegn deles der før et begyndende anførselstegn og efter et afsluttende anførselstegn, fx

• limfjords-
  »kaviar

• »pels«-
  frakke.

§ 59. Replikgengivelse

(1) Repliktegn

Replikker, direkte tale, kan gengives med replikstreg (talestreg) eller anførselstegn eller uden brug af særlige repliktegn:

• – Er De kommet noget til? spurgte betjenten.
• »Er De kommet noget til?« spurgte betjenten.
• Er De kommet noget til? spurgte betjenten.

(2) Tegnsætning mellem replik og anførende udtryk (inkvit)

Der sættes kolon efter det anførende udtryk (inkvit) når det står forrest:

• Betjenten spurgte: »Er De kommet noget til?«

Der bruges derimod ikke kolon når det anførende udtryk står inde i replikken (eller til slut):

• – Nej, svarede han, det tror jeg ikke

Hvis replikken efter det anførende udtryk er en selvstændig sætning eller et selvstændigt udtryk, sættes der punktum mellem det anførende udtryk og den følgende replik:

• »Vi må hellere ringe efter en ambulance,« sagde betjenten.
  »Man ved aldrig.«

I andre tilfælde sættes der komma:

• »Det er altid det sikreste,« sagde betjenten, »at ringe efter en ambulance.«

Replikken foran det anførende udtryk afgrænses fra det anførende udtryk med spørgsmålstegn, udråbstegn eller komma:

• – Hvorfor? spurgte jeg.
• »Pas på!« råbte hun.
• Jeg er træt, sagde han.

Som det fremgår af eksemplerne, gælder reglerne for tegnsætning mellem replik og anførende udtryk uanset om replikken er markeret med replikstreger eller anførselstegn eller ikke er markeret med særlige repliktegn.

(3) Replikker med replikstreger

Replikstreger har samme form som tankestreger (§ 55). Replikstreg sættes især hvor en replik begynder på en ny linje, men kan også sættes foran en replik der genoptages umiddelbart efter det anførende udtryk (inkvit). I øvrigt er der ingen helt fast praksis:

• – Vi må hellere ringe efter en ambulance, sagde betjenten. – Man ved aldrig.

• Betjenten spurgte: Er De kommet noget til?
  – Nej, svarede hun.
  – Hvad skete der?
  – Jeg væltede bare med min cykel.
  – Vi må hellere ringe efter en ambulance, sagde betjenten. Man ved aldrig.
  – Jamen det er ikke nødvendigt, indvendte hun, at gøre så meget ud af det.
  Betjenten: Jeg synes nu alligevel!

(4) Replikker med anførselstegn

Når man bruger anførselstegn, sættes de ved replikkens begyndelse og slutning. Det anførende udtryk (inkvit) står således uden for anførselstegnene:

• »Det var sørens!« udbrød snedkersvenden.

Nedenstående eksempel viser replikgengivelse med anførselstegn:

• Betjenten spurgte: »Er De kommet noget til?«
  »Nej,« svarede hun.
  »Hvad skete der?«
  »Jeg væltede bare med min cykel.«
  »Vi må hellere ringe efter en ambulance,« sagde betjenten. »Man ved aldrig.«
  »Jamen det er ikke nødvendigt,« indvendte hun, »at gøre så meget ud af det.«
  Betjenten: »Jeg synes nu alligevel!«

Punktum og komma der afslutter en replik uden spørgsmålstegn eller udråbstegn mv., kan valgfrit sættes foran eller efter anførselstegnet. Det er almindeligst at sætte punktum og komma foran anførselstegnet, og det er den placeringsmulighed der er brugt her i paragraffen og i Retskrivningsreglerne i øvrigt. Ved replikker der står som citater inde i en sætning, kan punktum eller komma dog kun sættes efter anførselstegnet:

• Han siger altid »straks«, også når han mener »om en times tid«.
• Det var ved den lejlighed Krag udtalte at »man har et standpunkt til man tager et nyt«.

Andre tegn, fx spørgsmålstegn og udråbstegn, der afslutter en replik, sættes altid foran anførselstegnet (se eksemplet ovenfor). Efter replikker med sådanne tegn kan der yderligere sættes komma eller punktum efter anførselstegnet:

• »Det var sørens!«, udbrød snedkersvenden.
• Betjenten spurgte: »Er De kommet noget til?«.
• »Vent lige lidt …«, sagde hun.

Denne mulighed for at sætte et ekstra tegn er ikke udnyttet her i paragraffen eller i Retskrivningsreglerne i øvrigt.

(5) Replikker uden repliktegn

Replikgengivelse uden brug af replikstreg eller anførselstegn forudsætter normalt at der skiftes linje hver gang replikken skifter:

• Betjenten spurgte: Er De kommet noget til?
  Nej, svarede hun.
  Hvad skete der?
  Jeg væltede bare med min cykel.
  Vi må hellere ringe efter en ambulance, sagde betjenten. Man ved aldrig.
  Jamen det er ikke nødvendigt, indvendte hun, at gøre så meget ud af det.
  Betjenten: Jeg synes nu alligevel!

§ 60. Skråstreg

(1) Ved valg mellem flere muligheder

Skråstreg kan bruges mellem to ord for at vise at der foreligger to muligheder:

• Ved prøven skal eleven vise at han/hun har færdighed i talregning.
• Pladsreservation ønskes/ønskes ikke.
• Hermed følger honorar for medvirken i radio/tv.
• Billet til bus/tog godtgøres ved rejsens afslutning.
• Undersøgelsen drejer sig om barnets læse- og/eller skrivefærdighed.
• køle-/varmetaske (el. køle-varme-taske, jf. § 57.5).

(2) Med betydningen ‘per’ (‘pr.’)

Skråstreg kan bruges med betydningen ‘per’ i visse forkortelser mv.:

• km/h el. km/t. (kilometer per time)
• m/s el. m/sek. (meter per sekund)
• antal elever/uge (elever per uge)
• kg/m² (kilogram per kvadratmeter).

(3) I tal og datoer

Skråstreg bruges i tegnene for procent og promille og kan bruges som brøkstreg og i datoangivelser:

• 15 %
• 75 ‰
• ¾ (el. – som overstillet brøk)
• 33⅓ (el. 33 – som overstillet brøk)
• 23/3-12 el. 23/3 12 (el. 23.3.12)
• 23/3 2012 (el. 23.3.2012 el. 2012-03-23).

(4) I angivelser af tidsrum

Skråstreg kan bruges mellem to betegnelser for tidsafsnit for at angive et tidsrum på begge sider af skellet mellem dem:

• vinteren 1942/43 el. 1942/1943
• årsberetning 2010/11 el. 2010/2011
• april/maj
• uge 43/44
• lørdag/søndag.

Se også § 57.9.

(5) I visse forkortelser

Skråstreg bruges i enkelte forkortelser:

• A/S el. a/s (aktieselskab)
• I/S el. i/s (interessentskab)
• K/S el. k/s (kommanditselskab)
• c/o (care of)
• t/r (tur (og) retur)
• m/k (mand/kvinde, mandlig/kvindelig).

(6) Deling ved linjeskift

Ved deling ved linjeskift i forbindelse med skråstreg deles der efter skråstregen, fx

lørdag/- søndag

el

lørdag/ søndag