§ 18-19. Ét eller flere ord

▸ § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
▸ § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

Om en ordforbindelse skal skrives i ét eller to (eller flere) ord, afhænger som hovedregel af hvordan forbindelsen udtales (om undtagelser, se § 19).

(1) I ét ord

Hvis en ordforbindelse udtales med hovedtryk (stærkt tryk) på det første led og bitryk (svagere tryk) på det andet, skrives forbindelsen i ét ord:

havestol, hvidtøl, kæmpehøj, landevej, medbestemmelse, senildement, statsansat, sursød, systemanalyse, teaterforestilling, underskrive.

Det gælder også forbindelser af ord der i sig selv består af ordforbindelser:

ansvarsforsikringspolice, betonblandemaskine, fodgængerovergang, fædrelandskærlig, øretæveindbydende, tjenestemandsansat, langtidsplanlægge.

Om brug af bindestreg i sammensætninger som fx rød-hvid, se § 57.5.

(2) I flere ord

Hvis en ordforbindelse udtales med lige stærkt tryk på begge led, skrives den i to (eller flere) ord:

Aluminium er et meget let metal. (Men: letmetallet aluminium).
Organisationerne har for stor magt. (Men: stormagten Kina).
Klokken var halv syv. (Men: Flasken var halvtom).
Vi fik tilbudt 20 % rabat (med bogstaver: tyve procent rabat) el. 20 %’s rabat (med bogstaver: tyve procents rabat) på varerne. (Men: Vi fik tilbudt en 20-%-rabat (med bogstaver: tyveprocentrabat) el. en 20-%’s-rabat (med bogstaver: tyveprocentsrabat) på varerne).

(3) To udtaler – to skrivemåder

Undertiden kan en ordforbindelse udtales med forskelligt tryk uden at betydningen ændres. I sådanne tilfælde er det både tilladt at skrive i ét og i flere ord:

en kæmpesucces el. en kæmpe succes (se også § 19.3)
et femkronersfrimærke el. et femkroners frimærke (se også § 19.4)
den tilgrundliggende hypotese el. den til grund liggende hypotese
et tyndtbefolket område el. et tyndt befolket område
De har hidtil haft fællesøkonomi el. fælles økonomi.

Om brug af bindestreg, se § 57.

(4) Firmanavn, varemærke e.l. som førsteled

Forbindelser med et firmanavn, varemærke e.l. som førsteled skrives efter samme regler som andre ordforbindelser, dvs. afhængigt af udtalen.

Hvis forbindelsen udtales med hovedtryk + bitryk, skrives den i ét ord. En sådan udtale forekommer især i forbindelser med et relativt let andetled, fx Volvomodel, Tuborgøl, Zippolighter, Webergrill, Veluxvindue, PH-lampe. Hvis forbindelsen udtales med lige stærkt tryk på de to led, skrives den i to ord. En sådan udtale forekommer især i forbindelser med et relativt tungt andetled, fx Tuborg jubilæumsøl, Velux ovenlysvindue, PH udendørslampe (jf. også fx Philips infrarød muskelafspændingslampe, Pinotex heldækkende træbeskyttelse). Men i en del tilfælde er der to udtaler med to tilsvarende skrivemåder, fx Nokia mobiltelefon el. Nokiamobiltelefon, Philipsstrygejern el. Philips strygejern, Weberkuglegrill el. Weber kuglegrill. Når sådanne forbindelser har bøjningsendelse, skrives de normalt i ét ord, fx Weberkuglegrillen, PH-udendørslamperne.

Om brugen af store og små bogstaver i sammensætninger med proprium som førsteled, se § 12.10. Om brugen af bindestreg i usædvanlige sammensætninger, se § 57.8.

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis.

(1) Adverbium + præposition

Forbindelser af adverbier og præpositioner skrives som hovedregel i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord:

(a) Med styrelse

Når præpositionen har en styrelse, skrives forbindelsen som hovedregel i to ord:

De har altid haft svært ved at komme ud ad døren i ordentlig tid.
Plæneklipperen kører op til 4 timer på en opladning.
Hun er cyklet hjem efter sit badetøj.
Ude fra gaden lød der et stort brag.
Vejen gik stejlt op ad bakke.
Vi skal mødes henne på torvet.

En række forbindelser er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne forbindelser (uden ordklasseangivelse) og som sammenskrevne forbindelser (præposition og adverbium), fx

in|den for; inden for el. indenfor døren (jf. § 19.1.a)
in|den|for præp., adv.; indenfor el. inden for døren (jf. § 19.1.a); kom indenfor! (jf. § 19.1.b)

Sådanne forbindelser kan valgfrit skrives i ét eller to ord når de har en styrelse (dvs. bruges som præpositioner):

Stil skoene uden for el. udenfor døren!
Ham kan vi ikke stille noget op over for el. overfor.
Hun er ekspert inden for el. indenfor sit område.
Jakken hænger bag ved el. bagved døren.
De større byer kører vi altid uden om el. udenom.
Ud over el. Udover bestyrelsen var ingen med.

Følgende forbindelser kan skrives i ét eller to ord når de har en styrelse:

bag efter el. bagefter
bag i el. bagi
bag om el. bagom
bag på el. bagpå
bag ved el. bagved
inden for el. indenfor
inden i el. indeni
inden om el. indenom
inden under el. indenunder
neden for el. nedenfor
neden om el. nedenom
neden under el. nedenunder
oven for el. ovenfor
oven i el. oveni
oven om el. ovenom
oven over el. ovenover
oven på el. ovenpå
over for el. overfor
uden for el. udenfor
uden om el. udenom
uden over el. udenover
uden på el. udenpå
ud over el. udover.

Som det fremgår af listen, drejer det sig i hovedsagen om forbindelser hvis første led er et adverbium der ender på -en (inden, neden, oven, uden) eller adverbiet bag.

Enkelte forbindelser der normalt kun optræder med styrelse, kan ligeledes valgfrit skrives i ét eller to ord. Sådanne forbindelser er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne forbindelser (uden ordklasseangivelse) og som sammenskrevne forbindelser (præposition), fx

frem for; træde frem for el. fremfor kongen; frem for el. fremfor alt (jf. § 19.1.a)
frem|for præp.; træde fremfor el. frem for kongen; fremfor el. frem for alt (jf. § 19.1.a)

Det drejer sig om følgende forbindelser:

frem for el. fremfor
hen ad el. henad
hen imod el. henimod
hen under el. henunder
hen ved el. henved

(b) Uden styrelse

Når præpositionen ikke har en styrelse, skrives den i ét ord:

Stil skoene udenfor!
Bor der ingen i huset overfor?
Døren åbner udad.
Fremover må du passe bedre på.
Om bagved med dig!
Han sendte bolden indover med stor kraft.
Kom indenfor!
Porten kan kun låses udefra.
Skibet tog kurs udover.
Vejen gik stejlt opad.
Du bliver nødt til at køre udenom.

Forbindelser der kan optræde uden styrelse (dvs. bruges som adverbier), er i Retskrivningsordbogen opført som præposition og adverbium eller som adverbium alene, fx

in|den|for præp., adv.; indenfor el. inden for døren (jf. § 19.1.a); kom indenfor! (jf. § 19.1.b)
bag|til adv.; dåbskjolen er åben bagtil

(2) Betydningsforskel

Der kan ikke gives faste regler for hvornår betydningen af en ordforbindelse afgør om den skal skrives i ét eller flere ord. Men nogle eksempler kan illustrere forholdet:

Barnet puttede sig ind til sin far.
Udsalget varer indtil den 5. november.

Kør helt ind til kantstenen!
Kan jeg køre med indtil Roskilde?

Ingen ved hvor vidt han kunne have bragt det.
Der er tvivl om hvorvidt regeringen holder skansen.

Forklaringen gik hen over hovedet på de fleste.
Har han overhovedet sat sig ind i sagen?

Det er vist nok med én.
Hun er vistnok ikke hjemme.

(3) Forstærkende førsteled

Forbindelser med forstærkende førsteled skrives som hovedregel i ét ord selvom de udtales med lige stærkt tryk på begge led:

allerbedst, dødsensfarlig, dødtræt, hundekoldt, megastor, smadderærgerligt, snotforkølet, superlækkert, ærkereaktionær.

Enkelte forstærkende førsteled er dog tillige opført i selve Retskrivningsordbogen som selvstændige opslagsord og kan derfor også indgå i ordforbindelser der skrives i flere ord. Det gælder således kæmpe i betydningen ‘kæmpemæssig’, fx en kæmpe socialdemokratisk sejr.

(4) Talord

Talord under 100 skrives i ét ord:

fyrretyve, halvtreds, tresindstyve, firti, femti, halvanden, halvtredje, treogfyrre, femogtresindstyvende, nitisyv.

Talord over 100 deles op:

to hundred(e), to hundred(e) (og) tre,
to hundred(e) (og) niogtyve,
tre tusind(e) (og) to hundred(e) (og) niogtyve,
den to hundred(e) (og) niogtyvende, tre tusind(e) og tyve.

Betegnelser på brøker skrives adskilt fra resten af talordet, fx treogfyrre (og) en halv, to hundrede og trekvart.

I to ord skrives hver anden, hvert andet, hver(t) tredje, hver(t) fjerde osv.

Skrivemåden af forbindelser med ord som femkroners, treværelsers mv. følger hovedreglen i § 18 og retter sig efter udtalen. Det betyder at ordforbindelser der har to gængse udtaler, også kan skrives på to måder:

et femkroners frimærke el. et femkronersfrimærke
et 5-kr.s frimærke (jf. § 57.4) el. et 5-kr.s-frimærke (jf. § 57.4)
en etbinds udgave el. en etbindsudgave
et firemotorers fly el. et firemotorersfly
en attenårs fødselsdag el. en attenårsfødselsdag
en 18-års fødselsdag (jf. § 57.4) el. en 18-årsfødselsdag (jf. § 57.4)
en 200-km’s grænse (jf. § 57.4) el. en 200-km’s-grænse (jf. § 57.4)
en topersoners bil el. en topersonersbil
en femårs dreng el. en femårsdreng.

(5) Simpelthen og simpelt hen mfl.

Følgende ordforbindelser kan uden forskel i udtale eller betydning skrives i ét eller flere ord:

afsted el. af sted
allesammen el. alle sammen
alletiders el. alle tiders
allevegne el. alle vegne
etcetera el. et cetera
forresten el. for resten
glatvæk el. glat væk
gudbevares el. gud bevares
gudhjælpemig el. gud hjælpe mig
gudskelov el. gud ske lov
herregud el. herre gud
hertillands el. her til lands
immervæk el. immer væk
ingensinde el. ingen sinde
ingenting el. ingen ting
nogensinde el. nogen sinde
ombord el. om bord
omend el. om end
raskvæk el. rask væk
selvom el. selv om
selvsamme el. selv samme
sidenhen el. siden hen
simpelthen el. simpelt hen
sommetider el. somme tider
stadigvæk el. stadig væk
såvel (.. som) el. så vel (.. som)
tidsnok el. tids nok
tilfælles el. til fælles
tillykke el. til lykke.

(6) .. som helst

Forbindelser med som helst skrives i tre ord:

hvad som helst, hvem som helst,
hvilken (hvilket, hvilke) som helst, hvor som helst,
ingen (intet) som helst, nogen (noget) som helst, når som helst.