§ 15. Almindelige retningslinjer
Orddeling ved linjeskift markeres ved hjælp af en bindestreg (jf. § 57) sidst på linjen. Ved orddeling i forbindelse med apostrof eller skråstreg deles der efter apostroffen eller skråstregen, jf. § 6.7 og § 60.6. Ved parentes deles der før en begyndelsesparentes og efter en slutparentes, jf. § 56.4. Ved anførselstegn deles der før et begyndende anførselstegn og efter et afsluttende anførselstegn (jf. § 58.5).
(1) Et praktisk hjælpemiddel
Orddeling er et hjælpemiddel til at overholde en bestemt linjelængde. Det er således praktisk at ord kan deles på forskellige, men lige korrekte måder, fx må-lingerne, mål-ingerne, målin-gerne, måling-erne, målinger-ne. Undertiden kan det være enklere at forklare hvordan et ord ikke må deles, end hvordan det må deles.
(2) Mindst én vokal på hver linje
Når ord deles, skal der være mindst én vokal på hver linje. Man kan derfor ikke dele enstavelsesord som fx blomst, hingst, hugst, mindst, springsk, strengt, og af samme grund er orddelinger som fx »gedeha-ms«, »gevin-st« og »st-række« ikke korrekte.
Flerstavelsesord deles normalt så der kommer til at stå to eller flere bogstaver på hver linje. Men også orddelinger med kun ét bogstav (en vokal) først eller sidst på linjen kan være korrekte, fx å-bred, u-lykke, a-moralsk, trope-ø, radi-o, seng-e. Orddelinger med kun ét bogstav først på linjen er dog ofte unødvendige eftersom delestregen fylder (næsten) lige så meget som et bogstav.
(3) Konsonantforbindelser
(a) Sidst på linjen
Et ord må ikke deles sådan at der sidst på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som normalt ikke forekommer sidst i et ord (jf. dog § 16.1.a og § 17.2.b). Følgende orddelinger er altså ikke korrekte: »forvitr-ing«, »hatt-en«, »parall-elle«, »supp-leant«.
(b) Først på linjen
Et ord må ikke deles sådan at der først på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som normalt ikke forekommer først i et ord (jf. dog § 16.1.a og § 17.2.b). Følgende orddelinger er altså ikke korrekte: »che-cken«, »ho-psa«, »sa-nger«, »su-pplere«.
(4) To slags orddelingsregler
Reglerne for deling af ord ved linjeskift er af to forskellige typer. Den ene bygger på et princip om at man så vidt muligt skal dele mellem betydningsbærende orddele, mens den anden er uafhængig af orddelenes betydning.
Princippet om orddeling mellem betydningsbærende orddele er hovedprincippet når man skal dele sammensatte ord (se nærmere § 16.1.a). Ved deling af afledninger og bøjningsformer kan man i højere grad vælge om man vil dele mellem betydningsbærende orddele (se nærmere § 16.1.b-d), eller om man vil undlade at tage hensyn til betydningen (se nærmere § 17). Orddelingsangivelserne i ordbogens alfabetiske del følger princippet om orddeling uafhængigt af betydningen.
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
(1) Tilladte orddelinger
Sammensætninger, afledninger og bøjningsformer kan som hovedregel deles mellem deres betydningsbærende orddele. Der kan således deles (a) mellem sammensætningsled, (b) efter præfikser, (c) foran suffikser og (d) foran bøjningsendelser.
(a) Mellem sammensætningsled
Eksempler på tilladte orddelinger:
- bage-pulver, grill-bar, halv-abe, intim-sfære, kakkel-ovn, rød-øjet, skole-psykolog, spejl-æg, spå-kvinde, træk-vind, syv-armet, tre-enighed, lande-vej, mælke-karton, rosen-olie, skibs-øl, studenter-eksamen, udviklings-tendens.
(b) Efter præfiks
Eksempler på tilladte orddelinger:
- an-klage, a-typisk, be-svare, be-undre, bi-falde, des-orienteret, eks-portere, er-kende, for-stå, fore-skrive, ge-bærde, gen-part, in-direkte, mis-tænkelig, sam-handel, u-gerning, und-gå, ur-komisk, van-ære.
(c) Foran suffiks
Eksempler på tilladte orddelinger:
- Foran suffiks der begynder med konsonant: styr-bar, læng-de, hellig-dom, mand-haftig, uviden-hed, demo-krati, far-lig, yng-ling, astro-logi, lys-ne, hæv-ning, triv-sel, tro-skab, syer-ske, gru-som, slug-vorn; bispe-dømme, frede-lig, køns-lig, femino-logi, værktøjs-mager, stands-mæssig, forsøgs-vis.
- Foran suffiks der begynder med vokal: grin-agtig, bestyr-else, vid-en, fjog-et, støvsug-er, lak-ere, telefon-ere, moral-isere, dyrplag-eri, blod-ig, grev-inde, arv-ing, dyr-isk, baron-esse, kommun-isme, naz-isme.
Afledninger med suffiks der begynder med en vokal, kan desuden deles efter reglerne i § 17 om orddeling uafhængigt af betydningen, fx besty-relse, la-kere, kommu-nisme. Undtaget herfra er dog afledninger med suffikserne -agtig og -inde.
(d) Foran bøjningsendelse
Eksempler på tilladte orddelinger:
- skib-et, gevinst-en, deling-erne, delinger-ne, mand-en, frist-ede, hæng-er, sug-ende, rød-ere, klar-est.
Ord med bøjningsendelse kan desuden deles efter reglerne i § 17 om orddeling uafhængigt af betydningen, fx ski-bet, man-den, fris-tede, fri-stede.
(2) Ikketilladte orddelinger
I de fleste af de ord der består af flere betydningsbærende orddele, må der ikke deles så et enkeltbogstav eller en konsonantgruppe skilles fra den betydningsbærende orddel hvor de hører til. Det gælder (a) i sammensætninger, (b) i afledninger med præfiks og (c) i visse afledninger med suffiks (se nærmere nedenfor). Bindebogstaver regnes med til ordets første del.
(a) Sammensætninger
Eksempler på ikketilladte orddelinger:
- »hal-vabe«, »rø-døjet«, »spej-læg«, »træ-kvind«, »sy-varmet«; »ang-stanfald«, »fer-skrøget«; »land-evej«, »rose-nolie«, »skib-søl«.
(b) Afledninger med præfiks
Eksempler på ikketilladte orddelinger:
- »ank-lage«, »bes-vare«, »de-sorienteret«, »for-eskrive«, »fors-tå«, »mi-stænkelig«.
(c) Visse afledninger med suffiks
Eksempler på ikketilladte orddelinger i afledninger med suffiks der begynder med konsonant, eller med suffikserne -agtig eller -inde:
- »hævn-ing«, »farl-ig«, »tros-kab«; »gri-nagtig«, »gu-dinde«; »fred-elig«, »køn-slig«, »mors-om«, »hovedstad-sagtig«.
Der kan heller ikke deles »pige-r«, »stør-st«, »hakk-else«, »forvitr-ing«, »hatt-en«, »forvitr-ede«, jf. § 15.2-3.
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
Mange ord deles uafhængigt af betydningen. Det gælder fx to- og flerstavelsesord der ikke består af stavelser med hver sin betydning: allike, billede, doven, huske, mandarin, peber, pige, stjerne. Og det kan gælde to- og flerstavelsesord der ikke umiddelbart erkendes som sammensatte eller afledte ord: alene, erindre, hustru, vindue.
Reglerne for orddeling uafhængigt af betydningen kan også bruges ved deling af afledninger med suffiks der begynder med vokal (undtagen -agtig og -inde), jf. § 16.1.c, og ved deling af bøjningsformer, jf. § 16.1.d.
(1) Deling ved vokaler
Der kan deles mellem vokaler der hører til hver sin stavelse:
- di-æt, du-et, fi-asko, pæ-on, re-elt, spi-on, tre-er, virtu-os.
Der må ikke deles mellem to eller flere vokaler der hører til samme stavelse, og som står umiddelbart ved siden af hinanden. Man kan derfor ikke dele enstavelsesord som fx gear, plaid, sheik, speed, toast, yacht, og af samme grund er følgende orddelinger ikke korrekte: »bure-auet«, »burea-uet«, »co-aster«, »do-uchen«, »ge-aret«, »ne-utralitet«, »pa-use«, »spe-edometer«.
Der kan dog deles mellem et –ti– og –si– udtalt som sj og en efterfølgende vokal, fx diskussi-on, læsi-oner, stati-onen, akti-er, ambiti-øst, pati-ent.
(2) Deling ved konsonanter
I ord med én eller flere konsonanter mellem vokaler deles der som hovedregel foran den sidste (eller eneste) konsonant.
(a) Enkelt konsonant mellem vokaler
I ord med en enkelt konsonant mellem vokaler deles der som hovedregel foran denne konsonant:
- a-lene, ba-jer, besty-relse, blo-dig, dy-risk, e-rindre, fjo-get, pe-ber, pi-ge, støvsu-ger, telefo-nere, vi-den.
(b) Konsonantgruppe mellem vokaler
I ord med en konsonantforbindelse mellem vokaler deles der som hovedregel foran den sidste konsonant i forbindelsen:
- ar-ving, bul-der, eks-pert, gis-pe, kas-ket, mes-sing, plad-sen, san-ger, stjer-ne, tas-ke, tørs-te, æb-le.
Der deles dog fx ag-gressiv, ak-klimatisere og sup-pleant (ikke »agg-ressiv«, »akk-limatisere« og »supp-leant«, jf. § 15.3.a).
I ord med en konsonantforbindelse mellem vokaler kan der desuden deles foran så mange konsonanter som almindeligt kan stå først i et ord:
- an-drik, anti-kveret, cim-brisk, dan-skerne, disci-plin, di-skret, elek-trisk, ero-bre, fa-brik, foræl-dre, gi-spe, ham-stre, indu-stri, ka-sket, kate-dral, ma-dras, or-dre, por-træt, pro-blem, se-kretær, ta-ske, tør-ste, vin-tre, æ-ble.
Der kan dog ikke deles foran konsonanter som i udtalen af det pågældende ord klart hører til hver sin stavelse. Følgende orddelinger er således ikke korrekte: »a-djunkt«, »be-dre«, »ha-gle«, »ma-gnolie«, »mind-re«, »re-gne«, »resi-gnere«, »se-xet«, »sme-dje«, »te-knik«.
Konsonantforbindelserne ch, ck, dh, gh, sc, sch, sh og sj deles ikke når konsonanterne hører til samme stavelse. Følgende
orddelinger er derfor ikke korrekte: »broc-hen«, »douc-he«, »chec-ken«, »Stuc-kenberg«, »hoc-key«, »budd-hisme«, »spag-hetti«, »fas-cisme«, »dis-ciplin«, »gullas-chen«, »gullasc-hen«, »geis-ha«, »bols-je« (derimod: bro-chen, dou-che, check-en, Stuck-enberg, hock-ey, bud-dhisme, spa-ghetti, fa-scisme, di-sciplin, gulla-schen, gei-sha, bol-sje).
