Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Retskrivningsordbogens ordliste kommer ind i Wordfeud

Wordfeud er et populært spil til smartphones som ligner Scrabble og Kriblekryds. I løbet af denne uge vil spillets ordliste være opdateret med den gældende retskrivning.

Som mange sikkert har opdaget via diverse nyhedskanaler, har Dansk Sprognævn henvendt sig til Wordfeud for at gøre den danske version af spillet endnu bedre.

På Dansk Sprognævns hjemmeside står der: “Sprognævnet glæder sig over at der er så stor interesse for at bruge og lege med det danske sprog, og vi bidrager gerne til at så mange som muligt får adgang til den officielle stavning. Derfor stiller Sprognævnet en ordliste til rådighed til sprogteknologiske formål, fx stavekontroller og spil.”

Læs mere om ordlisten på Sprognævnets hjemmeside.