Blandt de nye ord i ordbogen finder man cirkelspark, elcykel, energidrik, genforsker, hashtag, medmor, miso, peake, raita, regnbuefamilie, returbold, samosa, selfie, spaghettigudstjeneste og topmodel.
Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen bliver opdateret én gang om året i december måned. Denne opdatering er den første siden ordbogen udkom i 2012.
Ordbogen bliver opdateret ved at:
- der indsættes nye opslagsord, ca. 150 ord om året
- der tilføjes oplysninger i eksisterende artikler, fx sammensætnings- og brugseksempler
- der tilføjes eksempler e.l. i en retskrivningsregel for at tydeliggøre reglen.
Der ændres ikke på de eksisterende stavemåder opført i den trykte ordbog. Men der kan altså være tilføjet eksempler.
Læs mere om Retskrivningsordbogen på Dansk Sprognævns hjemmeside.