Spørgsmålet om hvad digitalisering betyder for betjeningen af borgere i Norden, blev belyst fra mange forskellige sider på klarsprogskonferencen 2017.
Nu er rapporten fra konferencen udkommet, og artiklerne kommer omkring så forskellige emner som lovteksters forståelighed, sprogarbejde i danske kommuner – og døde rådyr.
Læs artiklerne, og få inspiration til dit eget arbejde med sprog og tekster
- Hvordan sikrer kommuner kvaliteten i deres digitale tekster til borgere? Julie Meyer Ingemansson, Anne Kjærgaard og Sabine Kirchmeier fra Dansk Sprognævn har undersøgt hvad digitaliseringen af offentlige tjenester betyder for arbejdet med sprog og tekster i danske kommuner.
- Hvad hjælper det at lovtekster er let tilgængelige hvis de alligevel ikke er til at forstå? Ari Páll Kristinsson, Sigrún Steingrímsdóttir, Birgitta Guðmundsdóttir og Olga M. Cilia har undersøgt en gruppe islandske borgeres forståelse af islandske lovtekster som er lettilgængelige på nettet, men ikke nødvendigvis lette at forstå.
- Hjælp, der ligger et dødt rådyr i min baghave! Andreas Nord fra Göteborgs Universitet har set på interaktionen i et internetforum på en svensk kommunes hjemmeside og undersøgt hvad en ’trevlig’ tone betyder når man besvarer henvendelser om naboens irriterende høje træer, døde rådyr og familieforøgelser.
- Bag kulissen – arbejdsprocesser bag godt sprog og gode tekster. Gabriella Sandström fra Språkrådet i Sverige har undersøgt og sammenlignet arbejdsprocesserne bag tre eksempler på vellykket sprogarbejde.