Indholdet på denne side er mere end 10 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Rap i krattet

Debat, fællessang og rap i Skibelund Krat lørdag den 21. juni kl. 14.

For blot en uge siden modtog Per Vers Modersmål-Prisen 2014, og lørdag den 21. juni kan du opleve ham live når han er med til at vække gamle traditioner til live i Skibelund Krat. Skibelund Krat er et historisk sted hvor det danske sprog og demokrati har blomstret og samlet dansksindede fra nord og syd for Kongeåen siden nederlaget til tyskerne i 1864. KØS (Museum for kunst i det offentlige rum) inviterer sammen med Vejen Museum til sidste stop på KØS’ Danmarkstour “Mød os ved mindesmærket”. Eftermiddagen vil indeholde fællessang, rapkoncert med Per Vers og debat mellem journalist Torben Steno og vigtige debattører fra lokalområdet. Arrangementet vil foregå under åben himmel.