I tale- såvel som tegnsprog findes en række udtryk som sprogbrugere kan bruge til at udtrykke deres sikkerhed eller usikkerhed med i forhold til sandhedsværdien af det de siger. Disse udtryk kaldes samlet for “epistemisk modalitet”.
I sit foredrag vil Elisabeth Engberg-Pedersen undersøge disse udtryk som de viser sig i samtaler mellem japanske tegnsprogsbrugere og mellem danske tegnsprogsbrugere. Hun vil bl.a. komme ind på hvordan tegnsprogene er påvirket af de omgivende majoritetssprog. Det gælder fx med hensyn til tegnenes rækkefølge, der viser sig at stemme overens med rækkefølgen i majoritetssprogets sætninger.
- Tid og sted: Fredag den 7. april 2017, kl. 14.00-16.00, Københavns Universitet, Emil Holms Kanal 2, 2300 København S, lokale 22.0.49.
- Læs mere om projektet “Taler(u)sikkerhed i dansk tegnsprog”, som foredraget udspringer af.