Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Ph.d.-forsvar om semantisk og pragmatisk information i tosprogsordbøger

Fredag den 14. august 2009 forsvarer Saihong Li Rasmussen fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet sin ph.d.-afhandling ”Semantic-Pragmatic Information in Dictionaries Used by Chinese and Danish Learners of English: A Comparative Study”.

Afhandlingen undersøger hvordan semantisk og pragmatisk information gives i engelsk-kinesiske og engelsk-danske ordbøger og undersøger om brugernes vurderinger lever op til leksikografernes hensigter.

Bedømmelsesudvalget

  • Lektor, Lisbeth Falster Jakobsen (formand), Københavns Universitet
  • Professor, dr.phil.habil. Henning Bergenholtz, Aarhus Universitet
  • Professor, fil.dr. Lars Ragvald, Lunds Universitet.

Forsvaret finder sted fredag den 14. august 2009 kl. 13:00 (præcis). Det foregår på Københavns Universitet Amager, lokale 15.1.30A. På grund af ombygning er indgang 102 den nemmeste til lokalet. Se nærmere information samt kort på Det Humanistiske Fakultetes hjemmeside

Praktisk informationEt antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kongelige Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kongelige Biblioteks læsesal Øst, Diamanten, samt på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Njalsgade 128, 2300 København S.