Anne Sofie Jakobsen har i sit ph.d.-projekt beskæftiget sig med akademisk ordforråd i skriftlig akademisk dansk, herunder at identificere hvilke ord der kan betegnes som akademiske ud fra en frekvensbaseret tilgang. Akademisk ordforråd kan defineres som ord der optræder hyppigere i akademiske tekster end i ikke-akademiske tekster.
I bedømmelsesudvalget ved forsvaret sidder
- Professor Frans Gregersen, formand (Københavns Universitet)
- Professor Anne Golden (Universitetet i Oslo)
- Professor Tess Fitzpatrick (Swansea University)
Institutleder Jørn Boisen (Københavns Universitet) leder forsvarshandlingen.
Læs i afhandlingen
Ph.d.-afhandlingen kan inden forsvaret lånes fra Københavns Universitetsbibliotek på Søndre Campus. Man kan desuden bladre i et eksemplar af afhandlingen på Det Kgl. Biblioteks Læsesal Øst, Diamanten, samt på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
- Tid og sted: Fredag den 23. november 2018, kl. 13.00 (præcis), Københavns Universitet, Søndre Campus, Njalsgade 128, 2300 København S, auditorium 23.0.49.
- Læs mere om forsvaret på Københavns Universitets hjemmeside.
- Se Anne Sofie Jakobsens forskerprofil på Københavns Universitets hjemmeside.