Hvorfor sladrer vi, og hvilken betydning har sladder for vores sociale fællesskaber? Det er nogle af de spørgsmål der bliver taget op i paneldebatten “Det vi sladrer om!” på Københavns Universitet den 27. oktober 2026.
Paneldebatten sætter fokus på sladder som kommunikationsform og undersøger blandt andet hvordan sladder bruges til at skabe sociale fællesskaber, hvorfor vi er optagede af sladder, og hvilken betydning den kan have i samfundet.
I panelet deltager kulturkommentator Jakob Steen Olsen, kulturskribent Bodil Skovgaard Nielsen, debattør og podcastvært Nikita Klæstrup og professor i filosofi Vincent Hendricks. Debatten modereres af professor Anne Jerslev.
Arrangementet er en del af forskningsprojektet EXPOSING: The Public Value of Socio-Mediated Scandals in the Digital Age.
Paneldebatten er åben for alle, og tilmelding er ikke nødvendig.
Mere at vide
- Tid og sted: 27. oktober, kl. 13.15-15.00, Københavns Universitet, Søndre Campus, lokale 4a.0.69
- Arrangør: Institut for kommunikation
- Læs mere om paneldebatten på Københavns Universitets hjemmeside.