Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

På beløbet eller lige på?

I decembernummeret af Nyt fra Sprognævnet kan man læse om hvad folk siger når de står ved kassen i supermarkedet og gerne vil betale med dankort.

Det undersøges om der er forskel på hvem der siger hvad, afhængigt af hvor i landet talerne handler, deres alder og køn. Artiklen, der er skrevet af Marianne Rathje, Simon Bierring Lange og Anna Kristiansen, konkluderer bl.a. at den sproglige minimalisme uden ret mange høflighedsmarkører sandsynligvis vil præge dankortinteraktionerne i fremtiden.

I bladet kan man desuden læse om det nyopdagede dyr med navnet vandrende benpølse. Dyret beskrives kort af Pia Jarvad, som også redegør for navnets orddannelse og danske oprindelse. I samme artikel omtales andre nye ord fra en konkret dag i 2012.

Nyt fra Sprognævnet udkommer fire gange årligt og giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter og opgaver. Hvert nummer indeholder desuden en sprogbrevkasse med Sprognævnets svar på sproglige spørgsmål.