Fremover kan mennesker der har ordblindhed tæt inde på livet, finde information og inspiration på den helt nye portal ordblindhed.dk.
Hjemmesiden er inddelt i fire kategorier: Børn, Unge, Voksne og Ordblindhed. Indenfor disse kan man finde viden om og vejledning til livet med ordblindhed.
Ordblindhed kaldes også dysleksi, og personer med ordblindhed kaldes også dyslektikere.
Gennem tekst og film kan man på ordblindhed.dk bl.a. få et overblik over mulighederne for undervisning af ordblinde, og lærere og vejledere kan finde inspiration til at skabe ordblindevenlige læringsmiljøer.
Ordblindhed.dk har også en indbygget funktion der kan læse alle sider op for brugeren.
Hjemmesiden er udviklet i et samarbejde mellem Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
- Læs mere om portalen på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
- Besøg ordblindhed.dk.