Det er lykkedes svenske og amerikanske forskere at afkode de abstrakte tegn og symboler i bogen The Copiale Cipher, som er mere end 250 år gammel. Bogen er skrevet af medlemmer af det hemmelige selskab Okulisterne, og den beskriver deres ritualer og fortæller om Frimurerlogen, som Okulisterne spionerede på.
Bogen forventes at kaste nyt lys over nogle af de hemmelige selskaber som var meget udbredte i Europa i 1700-tallet.
Lektor Beáta Megyesi fra Uppsala Universitet besøger CBS (Copenhagen Business School) og fortæller om afkodningen af bogen, som bl.a. er lykkedes vha. datalingvistik, hvor man bruger statistiske teknikker i stil med dem som kendes fra maskinoversættelse.
-
Tid og sted: Tirsdag d. 24. januar 2012, kl. 15.00-16.00 på CBS.
- Læs mere om oplægget på CBS’ hjemmeside.
- Læs mere om The Copiale Cipher.