Prosodisk frasering handler om hvordan vi ved brug af fx tryk, stød og intonation inddeler ytringer i meningsfulde bidder når vi taler. I dette oplæg vil John Tøndering, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, fortælle om hvilket samspil der er mellem den prosodiske frasering og sætningens syntaks, dvs. den måde sætningen er opbygget på.
Han vil præsentere en ny hypotese som modsiger konklusionen på hans ph.d.-afhandling. Han vil bl.a. argumentere for at behovet for en ny prosodisk frase i højere grad bestemmes af hvor meget sprogligt materiale der går forud.
Oplægget er arrangeret af forskningsfællesskabet Dansk Funktionel Lingvistik, og det er gratis at deltage.
Mere at vide
- Tid og sted: 4. november 2026, kl. 14.15-16.00, Københavns Universitet, Søndre Campus, lokale 5B.2.08.
- Arrangør: Dansk Funktionel Lingvistik.
- Læs mere på Københavns Universitets hjemmeside.