Open call: Bidrag med en artikel til tidsskriftet Sprogforum

Redaktionen bag tidsskriftet Sprogforum ønsker bidrag til et kommende nummer der har fokus på forandringer i curricula.

Sprogforum er et tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik. Det kommende nummer af tidsskriftet (nr. 83) vil have temaet “Curricula før og nu” og sætter således fokus på styringsdokumenter i uddannelseskontekster.

Temaredaktionen for det kommende nummer opfordrer derfor til at bidrage med artikler der har blik for curriculære udviklinger i sprogundervisningen. Artikler kan fx tage udgangspunkt i analyser, undersøgelser og teoretiske diskussioner med temaer som:

  • Udvikling af curriculum over tid
  • Styringsdokumenter
  • Læremidler
  • Sprogfagenes indholdsdimension
  • Interkulturel kommunikativ kompetence
  • Overgange og sammenhænge i sprogfagene
  • Læringsmiljø
  • Flersprogethed/translanguaging
  • CLIL
  • Dansk/Norsk/Svensk som andetsprog til voksne udlændinge
  • Uddannelse af sproglærere.

Artiklerne skal være skrevet på dansk, norsk eller svensk, og de skal have en længde på max. 7 sprogforumsider (14.000 enheder inkl. mellemrum). Forslag til artikler skal i første omgang sendes som et kort abstract (max. 500 ord)  til temaredaktionen. 

Mere at vide

  • Deadline for indsendelse af abstracts: 15. april 2026 på e-mail janl@hum.ku.dk
  • Deadline for indlevering af artikler: 15. august 2026.
  • Læs mere Københavns Universitets hjemmeside.