Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Om Ordbog over det danske Sprog

Ordbog over det danske Sprog (ODS) tilhører en tradition af store nationalordbøger i det germanske sprogområde som blev grundlagt med brødrene Grimms “Deutsches Wörterbuch” for tysk og videreført med den hollandske “Woordenboek der Nederlandsche Taal”, “Oxford English Dictionary” for engelsk og “Svenska Akademiens ordbok” for svensk.

ODS bind 1-28 + 5 suppl.

ODS er den største betydningsordbog der er udarbejdet for dansk.

En artikel på sprogmuseet.dk skrevet af ledende redaktør på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen drejer sig om ODS. Her kan man blandt andet læse om ODS’s grundlæggelse kort efter år 1900 samt ordbogsprojektets udvikling og udvidelse. Man kan også læse om mulighederne for at bruge ODS digitalt i dag, de allerede eksisterende søgefunktioner og de kommende. Netudgaven af ODS har været tilgængelig siden 2005, men arbejdet er endnu ikke afsluttet, og blandt andet mangler en del af supplementsmaterialet at blive ‘lagt ud’.