Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Nyt ord for ‘husholdningsapparater’ søges

AEG udskriver en sommerkonkurrence i forsøget på at finde et mere tidssvarende ord end ‘husholdningsapparater’.

AEG fejrer i år 125 års jubilæum og ønsker i den anledning at finde et nyt ord for deres produkter.

Det vides ikke helt hvornår ordet stammer fra, men seniorforsker fra Dansk Sprognævn, Ole Ravnholt, fortæller at det nærliggende ord ‘husholdningsartikler’ kan dateres tilbage til 1903.

For at deltage i konkurrencen skal man give sit bud på følgende spørgsmål:
Hvad skal ‘husholdningsapparater’ hedde de næste 125 år?

Man kan læse mere på Electrolux’ hjemmeside.