Kønsneutrale pronominer: danskernes erfaringer og holdninger
I nummerets første artikel præsenterer Marianne Rathje og Thrine Victoria Jarnot Meline resultaterne af en undersøgelse af danskernes forhold til kønsneutrale pronominer. Undersøgelsen viser bl.a. at der er særligt store forskelle i danskernes holdninger når man sammenligner respondenter hhv. indenfor og udenfor LGBT+-miljøet. Derudover viser undersøgelsen at der er forskelle i hvilke kønsneutrale pronominer respondenterne foretrækker. Endelig præsenterer undersøgelsen store forskelle i respondenternes holdninger afhængig af alder, uddannelse og bopæl.
Retskrivningsordbogen 2024
I nummerets anden artikel præsenterer Margrethe Heidemann Andersen Sprognævnets arbejde med den næste udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer i 2024. Andersen gennemgår i sin artikel nogle af ændringerne i den 5. udgave af Retskrivningsordbogen, og hun besvarer også spørgsmålet: “Er Retskrivningsordbogen blevet woke?”.
Skal vi lege røvere og politiere?
I nummerets tredje artikel ser Kirsten Nørgaard Nielsen nærmere på ordet politier. Ordet bruges ikke blot af børn og barnlige sjæle, og det er der faktisk en ganske god grund til. Politier har nemlig ikke nogen eksplicitte kønnede konnotationer, og det kan derfor bruges som alternativ til politimand eller -kvinde.
Vor/vort/vore er forældet
Den fjerde artikel omhandler formerne vor/vort/vore. I artiklen undersøger Marianne Rathje hvad der er blevet af disse former, og hvorfor vores nu bruges i næsten alle sammenhænge.
Spørgsmål og svar
Herudover finder du svar på fem sproglige spørgsmål, herunder “Hvorfor hedder det hvid januar?” og “Hvorfor kalder man ikke oksekød for kokød?”.