Samfundssind er ikke noget nyt ord, tværtimod. Før marts 2020 blev ordet brugt relativt sjældent, men indenfor de seneste måneder har vi hørt det oftere og oftere, ikke mindst blandt myndighedspersoner.
I majudgaven af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om de nye (og gamle) coronaord, og du kan også læse om hvordan den stigende klimabekymring udmønter sig i dansk, svensk og norsk.
Dansk Sprognævn bringer også artikel nr. 2 (ud af 3) om hilsner i e-mails – denne gang om sluthilsner.
Nyt fra Sprognævnet indeholder i denne omgang følgende artikler:
- “Samfundssind, nødundervisning og knækbrød – da alt hvad man kunne læse i aviserne, handlede om corona” af seniorforsker ved Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen og seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn Thomas Widmann.
- “Klimatosse, flyskam og overturisme – om klimaord på nyordslisterne i Danmark, Norge og Sverige” af seniorforsker ved Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen.
- “Hilsner i e-mails – sluthilsner. Anden artikel om hilsner i en serie på 3” af lektor ved Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet Tina Thode Hougaard og seniorforsker ved Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen og seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje.
Desuden indeholder nummeret en række svar på sproglige spørgsmål.
Nyt fra Sprognævnet er Dansk Sprognævns tidsskrift og udkommer 3 gange årligt. Tidsskriftet indeholder artikler og svar om korrekt og ukorrekt sprog, nye ord, retskrivning, udtale, ords historie og meget andet.
Læs Nyt fra Sprognævnet 2020/2 på Dansk Sprognævns hjemmeside.